Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Hotboys
Herre 3
Herre 4
Dame
U13 A
U13 flex
U9+U11
U5+U7

01-05-2009: U17: GULD TIL HERLEV ... efter mere end ét drama!
I U17 Herre rækken stillede Herlev FC med to hold, ”Team SA” (Christoffer Erichsen, Mikael Juhl-Hansen, Lasse Clausen, Joachim Møller, Alexander Vener) og ”Team SR” (Mikkel Hansen, Marcus Byrgesen, Tinus Byrgesen, Mark Sørensen). Der gik flere forskellige historier om hvad bogstavkombinationerne stod for, men dén lader vi ligge …

I gruppespillet vinder Team SA over Valby ”Whitehawks” og Helsingørs ”Holger Danskes Drenge”, men taber til én af dagens overraskelser, Hørsholm. Dette giver en andenplads i puljen, efter Hørsholm.

Team SR besejrer i deres gruppe Helsingørs ”Team Holger” og Vanløse, men taber lidt overraskende til Valby ”Galacticos”. Gruppen ender med tre hold på 6 points, hvor den samlede interne score blive afgørende. Den falder ud til at Team SR går videre fra gruppens 2.plads.

Hvis der findes en gud for turneringsplaner har han grinet godt i skægget på dette tidspunkt, for planen siger nu, at i kvartfinalen mødes Nr.2 i Pulje B med Nr.2 i Pulje C … Team SR vs Team SA og dermed desværre et internt Herlev-opgør allerede i kvartfinalen.

Kampen bliver særdeles intens, og intensiteten stopper ikke helt ved slutfløjtet og så ikke mere om dén sag. Men kampen er i øvrigt en flot reklame for 3 mands floorball, for der kæmpes om hver eneste bold og målene hamrer ind. Team SR er dog hele tiden i front, og da tiden er ved at rinde ud fører de 6-5. Sekunder inden slutfløjt tilkendes Team SA dog straffeslag, som kan sikre dem uafgjort og Sudden Victory … men det brændes, og dermed Team SR videre til semifinalen.

Her er modstanderen Valby ”Galacticos”, der overraskende har slået de forsvarende mestre fra Hafnia i kvartfinalen. Men Team SR kører sikkert en 4-1 sejr hjem, og dermed DM-finale!

Modstanderen er her Hørsholm, der er nået frem til finalen via 4 sejre og én uafgjort. Det bliver en flot og intens finale. Herlev-drengene bringer sig foran 2-1 og dén stilling holder hvad der synes at være en evighed … minutterne går uden scoring, og man tror næsten den er hjemme, da Hørsholm med kun 20 sekunder igen udligner til 2-2. Vild orangefarvet jubel, krammer og nysser … hvilket er en meget dårlig idé i 3 mands floorball hvor bolden gives op direkte fra mål. Mikkel Hansen (til daglig målmand uden stav) udnytter blottelsen til lynhurtigt at first-time bolden over en hel banelængde direkte op i Hørsholm-målet. Pletskud! Ét styk spand med koldt vand til Hørsholm, der ikke kunne nå at svare igen. Slutsignal lyder, 3-2, og DM-guld til Herlev!

Stort tillykke, især til Mark Sørensen i hans sidste kamp som U17-spiller.

GULD: Herlev FC ”Team SR” (Mark Sørensen, Marcus Byrgesen, Tinus Byrgesen, Mikkel Hansen).
Delt 5.plads: ”Team SA”: Christoffer Erichsen, Mikael Juhl-Hansen, Lasse Clausen, Joachim Møller, Alexander Vener.


Af: Peter Holm
Tillykke med det runde antal kampe:
Mads Herskind - 200 kampe
Kristian Snerle - 200 kampe
Nicklas Lønstrup - 200 kampe
Claes Olsen - 150 kampe
Emil Rostock - 100 kampe
Seneste nyheder
25-11Hotboys: Sejr over Greve! 
05-11Hotboys: Sejr over Hvidovre 
16-10Hotboys: Afbudsramt hold i Bellahøj 
09-10Damerne vandt i Jyderup 
24-09Hotboys: Godt fra start 
12-08SÆSON START! 
01-07Referat af generalforsamlingen - del 2 
01-07Referat af generalforsamlingen - del 1 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-12Herre 4 - Hafnia 316 - 2
08-12Herre 3 - Holbæk5 - 2
08-12Hotboys - Skælskør Eagles3 - 11
08-12Herre 1 - Hafnia3 - 9
08-12U13 A - Copenhagen8 - 3
29-11Helsingør 2 - Dame6 - 1
06-10U13 flex - Allerød7 - 2
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
Ingen aktuelle kampe