Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

10-01-2013: Nytårsstatus 2013 for Herlev Floorball Club!
Nytår 2013 og tid til midtvejsstatus for klubben og dens hold.

Alle klubbens 10 hold (hvoraf 6 spiller i turnering) kører fint. Det sparer rigtig meget besvær, at vi i modsætning til tidligere år IKKE har nogen hold, der mandskabsmæssigt hænger med gumpen i vandskorpen, uanset at flere hold har været under opbygning fra sæsonstart.

Herre 1 har truppen fået en god balance af unge, næsten-unge og enkelte erfarne kræfter, under Michael Dahl’s kyndige ledelse. Herre 1 lå ved årsskiftet nr.2 i 2.division, med 8 kampe og 14 points. Der er i kredsen kun to direkte modstandere til oprykning, FF Bornholm og Rødovre Red Bulls. Herlev har besejret begge hold i første indbyrdes kamp, men så desværre sat points til andre steder, så intet er afgjort – Red Bulls er med sejr i deres første kamp efter nytår, gået forbi Herlev og sat sig på andenpladsen efter rækkens suveræne tophold, ligareserverne fra Rødovre FC 2. Udekampen mod Red Bulls 23.januar kan godt vise sig at blive en nøglekamp.

Dame 1 spiller i Liga Øst, som klart er knækket i 3 dele: FFK og Rødovre kæmper om topplaceringen, Vanløse og Hvidovre på de øvrige to slutspilspladser, og så en tredje gruppe af Herlev, Hafnia og Vallensbæk. Damerne har 6 points efter 1 sejr i ordinær tid (3 points), 1 sejr i forlænget tid (2 points) og 1 nederlag i forlænget tid (1 points), foruden ni nederlag. Sæsonen blev indledt med et par halvstore snittere, men siden er truppen – der ved sæsonstart fik tilgang af et stort antal spillere fra OG København – blevet bedre sammenspillet, med flere tætte kampe mod topholdene. Selvom en slutspilsplads synes udenfor rækkevidde, bør der være gode chancer for at slutte foran Hafnia og Vallensbæk.

Herre 2 ”Hotboys” har fået et par super-veteraner tilbage i truppen, og kører derudaf på vanlig vis, hvor 4.periode altid vindes, og de 3 foregående nu og da også.

Herre 3 skulle helt genopbygges ved starten af denne sæson, og via et rigtigt flot stykke arbejde fra træner Rasmus, er der nu ved at være en god trup, som endda har hentet sine første resultater. Men fokus er og forbliver på det sociale, og på indslusning af nye spillere i alle aldre. Det samme gør sig gældende for Dame 2 hvor Rasmus igen har ansvaret, denne gang i samspil med sin tro væbner Allan Hjorth, og siden en spæd start sidste sæson efterhånden har opbygget en egentlig trup. Kæmpestor cadeau for deres indsats, det er supervigtigt at der også er en indgang til klubben for kvindelige begyndere og hyggespillere.

ungdomssiden har klubben noteret sig for en glædelig og betydelig medlemsfremgang. Antallet af aktive under 18 år har nu passeret 80! Det er fantastisk flot, og der skal sendes stor cadeau til en utrættelig ungdomskoordinator Carina Kaarsberg og alle trænerteams: Tjørnemark/Basse på U17, Bidder/Tine på Pigeholdet, Christian/Lars/Anders på U13, Carina/Morten på U9 samt Bo/Henrik på U5. Disse mennesker er det stof der gør en stor og velfungerende klub, så giv dem et klap på skulderen når I møder dem!

Resultatmæssigt har både U13 og U17 haft det svært i nogle meget hårde kredse med hold af langt mere erfarne og (især for U13’s vedkommende) betydeligt større og ældre spillere. Men det skal nok komme det hele. Pigeholdet og de yngre drengehold har med stor glæde deltaget i flere stævner rundt omkring i det sjællandske. En særlig tak til de forældre der lægger bil og tid til disse ture.

Nu hvor der uddeles roser, lad os da ikke glemme klubbens dommere. Uden dem, ingen klub! Her er dog også et sted hvor det kniber lidt, da vi som altid, har for få dommere ... Kom frisk!

Sidst, har vi også haft fremgang på de interne linjer, da vi har afviklet den gæld klubben havde, efter forrige sæson med underskud, holdtrækninger og bøder. Selvom der ikke ligefrem er råd til champagne, håber vi at være kommet udover den værste smalhals for nu.

Og lad os så bare komme videre med 2013!

300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
10-10HERLEV HOTBOYS 20 ÅR! 
27-05Årets Person! 
26-04Indkaldelse til Generalforsamling 2024 
10-10Herlev Hotboys 20 år Part II 
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
Flere nyheder...
Seneste kampe
01-12Herre 1 - Hvidovre6 - 7
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
11-01Copenhagen - Herre 1
Denne uges kampe...