Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 3 - Hvidovre Attack 4
Herre Senior - 10. september 2023 14:00

Resultat
6 - 5  (3 - 2, 1 - 2, 2 - 1)

Kampreferat
Så skulle denne Hotboys sæson skydes i gang, med en hjemmekamp i Hotboys Dome mod Hvidovre 4. Vi var lidt over 2 kæder klar til kamp, og det i sig selv er en super start. Dejligt at vi stadig kan stille en masse Hotte drenge til kamp. Vi fik varmet op og gjort klar til kamp.

Inden starten på denne sæson måtte vi desværre lige holde et minuts stilhed for Hanne. Hanne (Tordens Mor) gik desværre bort i ugen op til kampen efter længere tids sygdom. Meget trist og vores tanker går selvfølgelig til Torden og hans dejlige familie. En stor del af Hotboys kendte Hanne, og os der var så heldige at kende hende ved, at hun altid mødte en med åbne arme og et smil på læben. Æret være hendes minde…………

1. periode skulle i gang, og vi kunne se at modstanderne havde nogle gode spillere med. Det havde vi heldigvis også. Nemlig et hold fyldt med Hotboys. Men vi er og bliver Hotboys. Vi vidste, at vi skulle være klar fra starten, men som det er sket tidligere, så scorer modstanderne i første skift! Efter 31 sekunder er vi bagud. Hvidovre får spillet bolden rundt, og efter lidt kamp ved den ene stolpe får de skudt bolden ind. Øv og 0-1.

Men vi lader os ikke sådan ryste. Vi er vant til at være bagud. Vi får stille og roligt spillet bolden rundt, og i Elzings første skift skyder han på mål. Og der er kasse! Et skud langt udefra, som målmanden ikke får kontrol på. Borg får assisten, og kampen er helt lige igen. Sådan drenge. Og nu gik det sgu stærkt. Skiftet efter er Militær på tavlen. En assist af Torden gør, at Militær skyder udefra, og den går sgu også ind. Sådan Hotboys. Skyd på det mål drenge. 2-1 til Hotboys efter 3.29. Der var sgu tempo i kampen. Ikke lige noget som passer Hotboys, men vi stod pænt imod deres pres. Midtvejs i 1. periode får vi endda en dobbelt målscorer. Elzing skyder fra en skarp vinkel, og den smutter ind under armen på deres keeper. Sådan Elzing. 3-1 til Hotboys.

Tempoet er stadig højt, og vi har svært ved at hænge på de unge hurtigløbere fra Hvidovre. Med 5 minutter igen, får de reduceret til 3-2. Allan kæmpede godt, men måtte strække våben i denne spilsekvens. Resten af perioden løber ud, og det er nogle trætte Hotboys, som tager en ventet pause.

Pausen kommer på et godt tidspunkt. Der var højt tempo, og vi skulle lige have gang i de efterhånden gamle kroppe. Her mener jeg selvfølgelig kun Neubert. Men 2. periode starter, og Hvidovre har stadig fart på. De scorer hurtigt til 3-3. Og så er kampen helt tæt. Både på resultatet, men også på nærkampene. Der bliver gået til den, og det kaster en del udvisninger af sig. Først får Hvidovre 2 udvisninger, med et Hotboys powerplay til følge. Vi får dog ikke scoret. Men til gengæld får vi også 2 udvisninger. Det giver så et boxplay, men Allan redder os inde på kassen. Hvidovre får scoret til 3-4 i 5 mod 5. Men vi svarer hurtigt igen med en scoring af Militær. Han skyder hårdt igen, og den går ind. Fin assist af John John. 4-4 efter de 2 første perioder. Puha. Der var sgu fart og tænding i kampen.

Efter en pause, må vi jo til de sidste 20 minutter, og vi ved, de vil komme med alt hvad de har. De har været bedre i forhold til skud og løb, men vi hænger stadig på. Og efter 1 minut får vi en drømmestart på 3. periode. John John laver en lækker pind. Han udplacerer målmanden fuldstændigt. Sådan John John. Og kort efter vil Militær have fuldendt sit hattrick. 6-4 efter 4 minutter af 3. periode.

Det gav lidt luft, og vi kunne spille lidt mere frit. Tændingen var dog stadig helt oppe og ringe, og kort efter får (Hvem anden end Theis) 2+10 min sammen med en modspiller. De er i hård infight, og udvisningen er egentlig god nok. Der var lidt rigelig tænding i kampen. Og så er det jo godt for bødekassen. På forhånd tak Theis. Med 5 minutter igen scorer Hvidovre, og får bragt en intens spænding tilbage i kampen. De sidder tungt på os de sidste minutter, og Allan skal have de helt store arme og ben bevægelser frem, for at vi kan køre sejren hjem. Men det gør han sgu, og vi vinder sæsonens første opgør i en uhyre tæt affære mod Hvidovre.

Sådan drenge! Det er en flok trætte Hotboys, som siger tak for kampen, og det kan godt blive et spændende returopgør i Hvidovre. Tak til Hvidovre for en god kamp, og tak til dommerne for at holde os nogenlunde på plads. Godt arbejdet. Det var sgu lige 3 points til Hotboys kontoen, og de luner jo rigtig godt.

Vi skal også have de traditionelle 3 stjerner fra kampen, og de er blevet som følger….

1*. Allan ”Si si si” Nordlunde Hjort.
Sikke en kamp! (Allan var presset fra første minut. De scorede jo desværre i starten, men det var mere min skyld end Allans. Der var topredninger fra start til slut.).
Husk væskebalancen. (Allan havde som resten af hallen, det meget varmt. Men med alle de skud og pasninger på tværs af banen, var der ekstra varmt i målmandsdragten. Allan fik drukket sit vand i dagens kamp. Ingen tvivl om det.).
MOM (Allan blev fortjent kåret til Man Of the Match efter kampen i omklædningen. Der var stemmer på et par stykker, men ingen fik flere end vores super keeper Allan.) Tillykke med den kanon stærke kamp i kassen Allan.

2*. Christian ”Militær” Nyholt.
Der var en! (Militær scorede sit første mål i sæsonen i 1. periode. Et drøn af et skud fløj ind bag en chanceløs keeper. Sådan Militær.).
Der var to! (Militær scorede sit andet mål i 2. periode. Et drøn af et skud fløj ind bag en chanceløs keeper. En kopi af det første mål. Bare Skyd Militær.).
Der var tre! (Sørme om ikke Militær lavede sit tredje mål i kampen i 3. periode. Endnu et skud fandt forbi deres keeper, og hattricket var fuldendt. Det er simpelthen stort at score 3 basser i første kamp. Respekt Militær.). En super kamp Militær.

3*. Thomas “Elzing” Elsing.
Så var vi i gang. (Elzing scorede vores første mål i sæsonen. Det var i hans første skift, så man kan da sige, at Elzing var klar fra start i denne sæson.).
Endnu en kasse i 1. periode. (Elzing var som skrevet varm, og der blev sgu scoret endnu et mål i 1. periode. Der var ikke engang spillet 10 minutter, før Elzing havde sat 2 basser. Måske en udfordrer til John John og Militær på topscorerlisten i år???)
Husker hvem vi er. (Da der blev taget nogle hurtige beslutninger i forbindelse med udvisningerne og de sidste 50 sekunder, gjorde Elzing os opmærksomme på, hvem vi er. Vi spiller med alle spillere, og vi sætter næste kæde ind ved powerplay osv).

Tillykke til alle 3.

En hård kamp hvor der var meget tryk på, og en kort snak efter kampen, fik lige nulstillet en misforståelse af, at vi begynder at toppe kæder i denne sæson. Det gør vi ikke! Men i et par spilsekvenser blev der taget 2 beslutninger af Militær og mig, og de ramte nogle Hotboys på spilletiden. Vi beklager, og håber alle kan leve med disse manglende sekunder.

En kanon start på denne sæson. 3 point og dejlig støtte fra lægterne. Tak til supporterne for de gode hep og tilråb. Nu har vi lige 14 dages pause, inden Helsingør kommer på besøg i Hotboys Dome. Men mon ikke vi snupper 3 nye point i den kamp. Det tror jeg. Så nu er der faktisk ikke så meget mere at gøre andet end….

HVEM VAR DET DER VANDT I DAG
DET VAR DEM FRA HOTBOYS AF
HEY HEY HEY

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HvidovreHvidovre 455016
HerlevChristian Nyholt3300
HerlevThomas Elsing2200
HerlevJohn Jensen2110
HerlevRasmus Nielsen1010
HerlevNikolaj Borg1010
HerlevDan Waldorff0002
HerlevTheis Scott Hansson00014

Kampprotokol
100:01Hvidovre0 - 1Hvidovre 4
102:58Herlev1 - 1Thomas Elsing (Nikolaj Borg)
103:29Herlev2 - 1Christian Nyholt (Rasmus Nielsen)
109:55Herlev3 - 1Thomas Elsing
114:47Hvidovre3 - 2Hvidovre 4
201:54Hvidovre3 - 3Hvidovre 4
204:08Hvidovre2 min.Hvidovre 4 (Hårdt spil)
204:49Hvidovre2 min.Hvidovre 4 (Gentagne forseelser)
206:22Herlev2 min.Dan Waldorff (Hårdt spil)
207:44Herlev2 min.Theis Scott Hansson (Hårdt spil)
213:09Hvidovre3 - 4Hvidovre 4
214:03Herlev4 - 4Christian Nyholt (John Jensen)
301:01Herlev5 - 4John Jensen
304:35Herlev6 - 4Christian Nyholt
306:05Herlev2+10 min.Theis Scott Hansson (Dårlig opførsel)
306:05Hvidovre2+10 min.Hvidovre 4 (Dårlig opførsel)
315:59Hvidovre6 - 5Hvidovre 4
319:10HvidovreTimeout
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
27-05Årets Person! 
26-04Indkaldelse til Generalforsamling 2024 
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
Flere nyheder...
Seneste kampe
Ingen aktuelle kampe
Kommende kampe
Ingen aktuelle kampe