Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Helsingør FT 2 - Herlev FC 3
Herre Senior - 21. januar 2023 14:00

Resultat
5 - 4  (2 - 1, 2 - 2, 1 - 1)

Kampreferat
Så var det blevet tid for Herlevs fineste til at køre en tur nordpå og møde rækkens tophold Helsingør. Et hold som består af nogle unge gutter, og nogle mere rutinerede. Så vi vandt stort på alderen (og nok også vægten) set på holdopstillingerne. Og dette på trods af, at Hotboys var hårdt ramt på afbud. Blot 8 markspillere kunne vi mønstre til denne lørdagskamp. 3 backer og 5 angribere kunne det blive til. Men vi havde til gengæld hele 2 målmænd! Widén og Allan delte posten i dagens kamp. Det var faktisk ganske fint. Men trods en lille forsinkelse af kamp starten, så kom vi da i gang.

1. periode blev en tæt affære. Begge hold skulle lige finde sig selv. Helsingør kunne løbe, men vi kunne spille bolden fint rundt, så en ganske lige start med chancer i begge ender. Men midtvejs i perioden får Helsingør fundet krogen helt oppe i hjørnet bag en chanceløs Widén. 1-0 til Helsingør. Øv. Men vi spillede stadig fint med, om end Helsingør havde flere skud på mål end de brave Hotboys. OG med små 4 minutter tilbage af de første 20, fik de endnu et mål. 2-0. Nu måtte vi lige sørge for at komme på tavlen inden pausen, og det gjorde vi sgu! John John gik solo med et par minutter igen af perioden, og han fik sat en fin pind. 2-1 og vi var helt med til første pause. En godkendt periode hvor der stadig var lidt kræfter hos Hotboys.

2. periode kom fra land med en rasende fart. I første skift fandt John John en helt fri Militær foran mål, og så stod den 2-2. Sådan drenge. Og i skiftet efter, ville Snerle såmænd også være med. Endnu en assist til John John, og en flot kasse af Snerle. Vi førte sgu 2-3! Lækkert Hotboys. Men blot 17 sekunder senere, fik Helsingør bragt balance i regnskabet med en scoring til 3-3. Der var spillet 2 minutter af 2. periode, men der var allerede scoret 3 mål. Der var sgu fart på….. Helsingør satte sig dog på opgøret, og fik mere og mere let spil til kæmpe chancer. Allan som var startet inde i 2. periode, havde rigeligt at se til. Helsingør skruede op for tempoet, og det var svært for de relativt få Hotte drenge at følge med. Efter et langvarigt pres, hvor vi ikke fik fat i noget som helst, fik de scoret. 4-3 Vi var midt i kampen, men der var langt til målet for Hotboys. Vi tog derfor en timeout. Vi måtte forsøge at stoppe deres hurtige opspil. Vi gik over til mandsopdækning i forsvaret. Selv om vi ikke kunne følge helt med, så gik det faktisk bedre. Vi fik stoppet de helt store chancer, og Helsingør måtte finde nogle andre veje ind til vores mål. Vores chancer blev færre og færre, og da tiden løb ud efter 2 perioder, var det nogle trætte Hotboys som gik til pause. Pausen var meget tiltrængt.

3. periode skulle blive mere spændende, end jeg tror, de fleste Hotboys troede i pausen. Helsingør var stadig i teten, men Hotboys havde lidt skud her og der. Tiden løb og midtvejs i perioden fik John John sgu udlignet for Hotboys igen! 4-4 og helt lige på scoreboardet. Kampbilledet var et andet, men vi var stadig med på resultatet. Men desværre fik de scoret blot 30 sekunder efter vores udligning. 5-4. ØV. Nu var vi lige kommet med igen. Vi fik dog samlet os, trods totalt tomme energitanke på Hotboys bænken. Alle var helt møre, så løb var ikke det Hotboys viste for meget af de sidste 10 minutter. Vi var simpelthen flade! Vi stod ganske fint i banen, og Allan kæmpede flot i målet, men vi havde ikke mere at give af. Kampen løb ud og et hæderligt nederlag var en konstatering. Kampen endte 5-4 til topholdet, og dette var fuldt fortjent. Bevares. Vi ville da godt have taget en uafgjort og et enkelt point med hjem til Herlev, men det havde måske ikke været helt retmæssigt fortjent.

Tillykke til Helsingør med sejren, og vi håber vi kan snuppe en sejr i sæsonens sidste møde mod dem på hjemmebane senere på sæsonen. Lidt stjerner er det selvfølgelig også blevet til og de er som følger…..

1*. Allan ” SI SI SI ” Nordlunde Hjort. Tilbage! (Allan har været ude med lidt skade, og har derfor testet lidt på det seneste. Men jeg skal love for at han blev max testet i dagens kamp. Han spillede 2 perioder, og der var smæk på. Men masser af gode redninger. Masser af gode udkast, og det var svært, når stort set alle i marken stod stille……. Masser af vilje, og gløden tilbage i øjnene. Lækkert at have vores normale førstekeeper tilbage i målet. En kæmpe tak til Widén for at hjælpe i denne ”test” periode, skal vi også have med. Det er en stor lettelse for Allan at have en backup. Tusind tak for det Widén. Men måske vi får vores dobbelte målmands team at se igen på lørdag ude mod Vanløse?? Det ser hotte ud begge 2.) Men en stor kamp af Allan, som var hovedårsagen til, at vi ikke blev løbet over ende af de unge Helsingørspillere…… Super kamp Allan.

2*. Kristian ” Snerle ” Snerle. Goalgetter! (Snerle scorede i dagens kamp. Og det var målet som bragte os i front! Sådan Snerle. En flot pind, som viste du stadig holder dig skarp foran kassen.). God sæson! (Snerle er i gang med sin bedste sæson i over 5 år. Han er allerede oppe på 9 points! Det er sgu klasse, at der stadig er masser af points i den ægte nummer 7!). Godt humør. (Snerle var helt færdig for energi som resten af holdet. Men alligevel kom der små vittige kommentarer. Selvfølgelig af meget varierende kvalitet. Snerle har jo sin helt egen humor. Men fedt at du kan holde humøret oppe, trods en svær kamp og ingen ilt i lungerne. Ægte Hotboys kvalitet Snerle.). Super kamp og fortsæt endelig med de mange points.

3*. Peter ” Holm ” Holm. Bundstabil. (Holm er rygraden på Hotboys. Han stiller op hver gang. Han har som den eneste Hotboy, spillet samtlige kampe indtil videre i denne sæson. Alle 8 kampe har Holm stillet op til. Det er sgu flot og dedikeret. Dejligt med at mand man bare kan regne med.). Som en god vin? (Holm har lavet 7 point indtil videre i sæsonen. Og vi skal 10 år tilbage for sidst at finde 7 point af Holm. Måske han bare bliver bedre med alderen som en god flaske vin???). God fight. (Holm havde mange nærkampe i dagens kamp. Og han stod godt imod i dem alle. Holm giver altid 100%. Også selv om man slår sig. Holm trækker sig ikke.). Godt kæmpet Holm.

Tillykke til alle 3.

En helt klart godkendt indsats af samtlige deltagende Hotboys. At tabe med en enkelt i en svær udebanekamp er klart godkendt. Der var også fin stemning trods resultatet efter kampen. En stor tak til alle supporterne som havde fundet vej til kampen, skal vi jo også have med. Dejligt med lidt hep fra lægterne. Tak til Hells Bells for at hjælpe med support fejringen i anledning af sin fødselsdag. Stort tillykke fra Hotboys. (Og tak for flødebollerne.) En tanke til Maes skal vi også lige have med, da han fortjent vandt Man Of the Match (MOM) efter kampen i omklædningen. Der var stemmer på 3-4 stykker, men ingen over eller ved siden af Maes. Tillykke med MOM.

Nu har vi så en uges pause, før vi skal til Vanløse. Endnu en lørdags kamp, hvor vi må håbe at der er lidt flere Hotboys som kan deltage. Vi er bedst når vi er mange. Ikke nødvendigvis til floorball, men blot som hold. Tusind tak for en god dag på Hotboys kontoret drenge.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevJohn Jensen4220
HelsingørAlex Willads3300
HelsingørJesper Møller-Jensen2020
HerlevKristian Snerle1100
HelsingørWilliam Mejnholt1100
HelsingørClaes Benjaminsson1100
HerlevChristian Nyholt1100
HelsingørLasse Ell Raahede Pedersen1010
HelsingørEmil Verting1010
HerlevPeter Holm1010
HelsingørKasper Meisner Nielsen1010

Kampprotokol
111:29Helsingør1 - 0Alex Willads (Lasse Ell Raahede Pedersen)
116:32Helsingør2 - 0Claes Benjaminsson (Jesper Møller-Jensen)
118:08Herlev2 - 1John Jensen
200:28Herlev2 - 2Christian Nyholt (John Jensen)
201:44Herlev2 - 3Kristian Snerle (John Jensen)
202:01Helsingør3 - 3William Mejnholt (Kasper Meisner Nielsen)
210:22Helsingør4 - 3Alex Willads (Jesper Møller-Jensen)
210:22HerlevTimeout
311:00Herlev4 - 4John Jensen (Peter Holm)
311:32Helsingør5 - 4Alex Willads (Emil Verting)
319:10HelsingørTimeout
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-03Rungsted-Hørsholm - Dame 15 - 3
17-03Greve 2 - Herre 3 (Hotboys)13 - 6
09-03Hvidovre 3 - Herre 23 - 3
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
01-04Dame 1 - Hafnia
06-04Vanløse 2 - Herre 2
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 3
Denne uges kampe...