Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Hotboys
Herre 3
Fælles træning
Dame 1 / Motion
U15
U13
U11
U9
U5+U7

Herlev FC 2 - PI-København Floorball
Herre Senior - 18. marts 2019 20:00

Resultat
5 - 6  (4 - 2, 1 - 3, 0 - 1)

Kampreferat
Så var det blevet tid endnu en hjemmekamp. Denne gang en mandag i vores træningstid. Det var desværre ikke den bedste dag for vores Hotte drenge. Der skulle lidt overtalelse til at få et par små skadet spillere med fra start, så vi kunne stille 2 kæder. Men det lykkedes - og tak for det. Det var politiet som kom på besøg, og den første kamp endte med en snæver sejr til Hotboys på 5-4. Denne kamp skulle vise sig at blive lige så tæt som den første. Politiet var små 3 kæder og klar på revanche. Så der var spænding i luften under opvarmningen.



1. periode startede som lyn og torden. Der var scoret 2 mål inden for 3 minutter, og 5 mål efter 10 minutter. Hold da op der var fart på. De kom først til fadet, men herefter fulgte mål af Militær, Theis og Laus. Laus på et veludført straffeslag! 3-2 til Hotboys efter 10 minutter spillet af 1. periode. Der skete sgu noget. Og sidst i perioden kom vi i powerplay. Og vi scorede sgu! Militær ventede tålmodigt på en høj bold, som faldt fra himlen, og fik prikket den ind kort før tiden var gået for de første 20 minutter. 4-2 til Herlevs fineste efter 1. periode og masser af fart på spillet.



2. periode blev ikke helt så god set med Hotboys briller. Vi skulle bytte halvdel, og det virkede ikke til at passe os. Politiet kom frem til mange chancer, og de fik også både reduceret og udlignet. 4-4 midtvejs i kampen. Vi kæmpede stadig fint, men Politiet var bare en tand skarpere i kampens midterste periode. Laus kom frem til endnu en fighter scoring, men igen kom Politiet igen. 5-5 var stillingen inden sidste periode.



3. periode var en neglebider. Begge hold spillede sikkert med bolden. Og som perioden skred frem, fik begge hold powerplay. Men ingen fik scoret. Tiden løb, og vi snakkede meget om at holde markeringerne. Især fordi de var gode til at spille til 3. eller 4. manden. Og med chancer i begge ender var det måske fair nok med en uafgjort. Meeen med 2 minutter tilbage af kampen, svigter vores opdækning. De finder en helt fri mand på vores bagerste stolpe, og sender sikkert bolden i mål til 5-6. Nu havde vi sgu pludselig travlt. Vi tog timeout, og vi fik nogle chancer. Men vi skød desværre forbi deres mål, og resten tog deres keeper sig af. Tiden løb ud, og nederlaget var en realitet. Øv.



En tæt kamp som kunne gå begge veje. Set på chancer og spil, var den også lige. Men vi vandt den første efter en tæt affære, og nu var det deres tur. Egentlig fair nok. Tak til Politiet for en meget fair spillet kamp. Der var fin respekt for hinanden i hjørnerne, og resten tog dommerne sig af. Tak for en trods resultatet god kamp. Vi var lidt nede pga. den sene scoring til dem, men i omklædningen blev humøret fint igen. Vi skal jo have lidt stjerner fra kampen, og de er blevet som følger.



1*. Laus ” Chili ” Jensen. Flot straffeslagsmål. ( Laus fik noget så sjældent som et straffeslag tildelt. Han løb fra forsvaret, og de kunne ikke se en anden udvej, end at bruge ulovlige midler til at stoppe Chili. Han tager selv, og dribler stensikkert målmanden rundt, inden han lægger bolden i mål. Flot og køligt taget Laus.). Gode løb. ( Det er godt at have Chili foran deres mål. Man kan altid forsøge at lægge en lang bold op mod Laus. Han får fat i den rigtig mange af gangene. Godt kæmpet Laus.). En fighter. ( Laus fighter altid r…. ud af bukserne. Og i dag var ingen undtagelse. Og det gav sgu endnu et mål til Hotboys. Laus kæmper foran deres mål, med en back og deres målmand. Og til sidst går bolden sgu ind. Et rigtig fighter mål.) Super kamp af Chili.



2*. Lars ” Tiger ” Rørby Johansen. Super back. ( Tiger spillede en super back i dag. Der var ikke mange fejl at tælle. Han stoppede deres fremløb rigtig godt. Han spillede bolden videre til en Hotboy. Og ellers røg den langt og ud af farezonen. Bund solid back præstation af Tiger.). En hård nyser. ( Tiger fik en del hårde tacklinger. Ikke for hårde, men når man står det rigtige sted, så kan man som regel mærke det. Og det kunne Tiger.). Et forsinket jubilæum. (Tiger har rundet 100 kampe for flere kampe siden. Jeg har ikke set det, og beklager. Men derfor skal du jo stadig have et stort tillykke med de mange kampe. Vi er heldige at have dit gode humør og dine CIA udbrud! Tillykke med det gamle dreng.). Super kamp af Tiger.



3*. Kenneth ” Coretto ” Coretto. En ny Center? ( Coretto var rykket ind på Center pladsen i dagens kamp. Det gjorde han sgu godt. Vi skal lige have rettet lidt til i forhold til backerne, men vi må jo bare kommunikerer lidt mere. Og det er en god ting.). Skyd for pokker! ( Coretto har et godt skud. Men du skal bruge det lidt mere. Send gerne et hestesparks skud af sted mod deres mål, når du ser en chance for det. Du skyder knald hårdt.). Gode kontraløb. ( Coretto havde flere gode løb ned i deres hjørner. Det giver luft bagude, og kan skabe en farlig chance foran deres mål. Fortsæt endelig med det.). En god kamp af Coretto.



Tillykke til alle 3.

Efter kampen var der også et nyt jubilæum. Hele 355 kamps jubilæum kunne fejres i omklædningen. Team CIA (Spørg dem selv hvis du er i tvivl), havde spillet henholdsvis 251 og 104 kampe for Herlev. Militær og Tiger havde rundet jubilæums kampe, men da jeg desværre havde overset dette, fik de i stedet et helt unikt jubilæum. De har været trænere og buddy’s i lang tid. Så at de kunne holde jubilæum sammen, faldt helt naturligt. En lækker kage var bagt som bevis for denne bedrift, og der var smil på læberne hos alle igen. Tillykke til jer begge med det flotte jubilæum. Chili fik Man Of the Match titlen og tager pils med til kampen på lørdag. Tillykke med det.



Nu er der blot en kamp tilbage i denne sæson for Hotboys. Og det er på lørdag mod Holbæk Bombers. Vi tabte den første kamp mod dem, så det er tid til revanche for Herlevs fineste. Så mød op til kamp, og lad os slutte sæsonen af med en sejr. Det ville være et pænt punktum på en god Hotboys sæson.



Capi out…..

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
PI-KøbenhavnBehrang Fayyazi3032
PI-KøbenhavnMorten Nielsen2200
HerlevLaus Jensen2200
HerlevChristian Nyholt2200
PI-KøbenhavnLars Hansen2110
PI-KøbenhavnLasse Kallehauge1100
PI-KøbenhavnArne Elvis Fuglsang1100
HerlevTheis Scott Hansson1100
PI-KøbenhavnKenneth Svane1102
HerlevKenneth Coretto1010
HerlevMads Herskind1010
HerlevAnders Nyholt1010
HerlevRasmus Nielsen1010
HerlevDan Waldorff0002
PI-KøbenhavnClaus Røgevie0002
PI-KøbenhavnPI-København0002

Kampprotokol
102:35PI-København0 - 1Lars Hansen
103:02Herlev1 - 1Christian Nyholt (Mads Herskind)
105:51Herlev2 - 1Theis Scott Hansson (Anders Nyholt)
109:21Herlev3 - 1Laus Jensen (Straffeslag)
109:54PI-København3 - 2Morten Nielsen (Behrang Fayyazi)
118:53PI-København2 min.Kenneth Svane (Gentagne forseelser)
119:33Herlev4 - 2Christian Nyholt (Rasmus Nielsen)
206:57PI-København4 - 3Kenneth Svane (Behrang Fayyazi)
207:39PI-København2 min.PI-København (Højt spark eller høj stav)
210:16PI-København4 - 4Arne Elvis Fuglsang
215:54Herlev5 - 4Laus Jensen (Kenneth Coretto)
216:37PI-København5 - 5Morten Nielsen (Behrang Fayyazi)
305:19PI-København2 min.Behrang Fayyazi (Ukorrekt udstyr)
313:13Herlev2 min.Dan Waldorff (Ukorrekt udstyr)
314:17PI-København2 min.Claus Røgevie (Ukorrekt afstand)
316:46PI-KøbenhavnTimeout
317:48PI-København5 - 6Lasse Kallehauge (Lars Hansen)
319:06HerlevTimeout
250 points / 250 kampe:
Christian Nyholt
Seneste nyheder
19-04Indkaldelse til generalforsamling 
02-04Damer: Knebent nederlag 
28-03Damer: Nat kampen i Helsingør 
25-03Hotboys slutter sæsonen godt af 
23-03Damer: 1 vundet, 1 tabt og 1 uafgjort periode 
23-03Hotboys: Tæt fight mod politiet 
13-03Hotboys: Nederlag til topholdet  
12-03Damer: Flækket øjenbryn og masser af mål 
Flere nyheder...
Seneste kampe
01-04Dame 1 / Motion - FFK 23 - 4
31-03Herre 3 - FFK 211 - 3
31-03U11 - Benløse2 - 2
24-03GrevLe - U13 7 - 8
23-03Hotboys - Holbæk7 - 6
15-03Herre 1 - CBS Sport4 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
27-04Benløse - U11
04-05Hafnia - U13
Denne uges kampe...