Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 2 - Amager FK
Herre Senior - 8. januar 2017 16:00

Resultat
3 - 4  (1 - 1, 0 - 2, 2 - 1)

Kampreferat
Så var julen og nytåret vel overstået, og det var blevet tid til årets første kamp for Herlevs fineste.

Denne søndag kom Amager på besøg, og det har før været nogle tætte kampe. Det skulle det også blive i denne omgang. Det er 2 hold som står godt til hinanden. Begge hold vil meget gerne vinde, og der er også vores ”nye ” spiller Laus, som har familie på Amagers hold. Så der var rigelig på spil i dagens kamp.

1. periode er lige hele vejen. Militær bringer Hotboys foran efter 6 minutters spil. Han følger flot op på sin egen retur. Men efter 10 min udligner Amager. Masser af chancer i begge ender, og det var 2 vågne målmænd, som var skyld i at perioden ender 1-1. Helt lige efter spil og chancer.

2. periode er mere i Amagers favør. De kommer ret hurtigt på 1-2 og vi er presset af deres hurtige løb hele vejen rundt på banen. De får også presset et mål mere ind bag Allan, og Hotboys er presset nede med 1-3. Men det skulle vise sig vi blev mere presset. John John laver en udvisning og vi skal spille boxplay. Nye folk ind og en gennem kampen rigtig god Neubert tager bagerste geled. Amager spiller bolden godt rundt, men Hotboys forsvarer sig godt. Da Allan og resten af Hotboys bliver fanget forkert på banen, har Amager en kæmpe chance for at score. Målet er stort set tomt, men Neubert redder på stregen med maven. Puha det var tæt på. Amager får ikke scoret, og redningen giver et boost til resten af Hotboys. Perioden slutter med en føring på 2 mål til Amager, men vi har troen på at vi nok skal komme igen. Vi har masser af chancer. Men ind ville den ikke for os i 2. periode.

3. periode bliver en emotionel rutsjetur. Amager spiller lidt mere forsigtigt, og vi har stadig masser af chancer. Undertegnede får brudt spillet midt på banen med maven og får lagt bolden frem til John john. Han sætter den og vi er med i kampen igen. Vi får også et powerplay, men ind vil bolden ikke. Vi får ellers spillet den godt rundt og får flere gode skud af sted, men desværre for Hotboys ingen mål. Med under 4 minutter igen, sender Laus den ægte nr. 7 Snerle af sted mod deres mål i den ene side. SKYYYYD bliver der råbt fra bænken og Snerle sender bolden af sted. Et vældigt hug som Amagers målmand ikke kan snuppe. Sikke en lettelse for hele holdet. Et flot mål og vi havde udlignet til 3-3 med kort tid igen. Fuldt fortjent efter spil og chancer.

Begge hold virke nogenlunde tilfredse med det uafgjorte resultat. Der er ingen, som vil tage nogle chancer, så tiden løber stille og roligt af klokken. Begge hold spiller med mange folk bag bolden. Men med 7 sekunder igen starter en møg ærgerlig sekvens for Hotboys. En af deres backer sender en stille og rolig bold mod vores mål. Det første sekund går med at passere vores center og en af deres wings. Det andet sekund går med at bolden ufortrødent hopper mod vores mål. Først forbi en back, så en wing mere, så en back, og til sidst triller den lige under en kæmpende Allan. Med sølle 5 sekunder igen scorer Amager til 3-4. Bolden bliver slet ikke ramt af nogen. En helt ufarlig bold. Fu……… noget lort.

De sidste sekunder løber ud og Amager jubler som vandt de et mesterskab. Kæmpe skuffelse hos Hotboys, som lige havde kæmpet sig tilbage i kampen, blot for at smide det hele lige før slutfløjtet. Æv æv æv. Det var en flot kamp af begge hold. En uafgjort havde begge hold nok været tilfredse med, men som det blev, var det en flok ekstremt skuffet Hotboys, som traskede i bad efter kampen. Tillykke til Amager med sejren og den vel spillede kamp. Men nøj hvor var det skuffende. Den sved.

En sølle trøst kan måske være, at vi rent faktisk har tabt en kamp hvor modstanderne scorede i tiden 59:59. Men det hjælper ikke på den skuffelse som hele holdet sad tilbage med.

Men stjerner fra kampen skal vi selvfølgelig have og de er blevet som følger….

1*. Kristian ” Snerle ” Snerle.
Sikke et mål. ( Snerle sendte bolden ind bag deres målmand med god fart og præcision. Og når han samtidig spurter mod deres mål, må man sige det var et af Snerles flotteste gennem årene. Det er helt i top på min rangliste. Flot flot flot. Nærmer sig også stille og roligt 100 points for Herlev. Respekt.).
Godt humør trods en svær kamp. ( Snerle spredte glæde på bænken gennem hele kampen. Selv i en svær 2 periode, holdt han hovedet højt og blev ved med tro på det.).
En fighter. ( Snerle kæmpede hele kampen. Masser af løb frem og tilbage i banen. Masser af sideskift og god til at sende bolden videre til en gul. Det snakkede vi om i pausen, og han gjorde det sgu.).
En rigtig flot kamp af Snerle.

2*. Kenneth ” Coretto” Coretto.
Sikke et drøn. ( Coretto havde med kort tid tilbage af kampen, et drøn af et skud. Bolden lå nærmest på midten og der var ingen mur. Alle regnede med en aflevering, men Coretto huggede den mod målet, og desværre for Hotboys, ramte han overliggeren. Bolden hoppede helt lige op i luften og det var lige ved at bolden ramte målmanden i ryggen da den røg ned igen. Nøøøøj et hug. Den havde fortjent en bedre skæbne. Men flot afsluttet Coretto.).
Super back. ( Coretto var blevet back i dagens kamp og dette gjorde han rigtig godt. Han spillede bolden fornuftigt fremad banen. Og han var hurtigt til at snuppe bolden fra deres angribere i vores hjørne. Dækkede deres forhånd og var generelt super stabil. Flot Coretto.).
En ægte Coretto. ( Meeen Coretto er jo Coretto. Og der skal være afleveringer bag ryggen. Blindpasninger. Farlige driblinger. Og andre meget risikable ting. Men sådan spiller Coretto. Det må godt se godt ud. Der var flere som fik dårlige nerver af det, men sjovt når det lykkes.).
En flot kamp af Coretto.

3*. Kim ” Neubert” Neubert.
Dagens 3. bedste målmand på banen. ( Da Amager havde et powerplay, var det Neubert der reddede et mål med maven. Han stod lige hvor han skulle. Det var både vigtigt og flot taget af vores gamle dreng.).
Den mest tilråbte spiller på banen. ( Alle har en mening om, hvor Neubert skal stå på banen. Både i boxplay og powerplay. ”Neubert ind foran mål.” ”Neubert helt tæt på ham.” ” Neubert dit og dat”. Neubert tager bare imod og var til tider en meget tålmodig mand. Tror alle andre Hotboys havde eksploderet i raseri over alle de tilråb.).
MOM. ( Om det var alle de gode råd, eller bare rent talent skal være usagt. Men Neubert blev med sikker margin udnævnt til Man Of the Match efter kampen i badet. Fuldt fortjent efter en god kamp.).
Tillykke med den flotte kamp.

Tillykke til alle 3.

Så har vi en uge før vores næste kamp. På næste søndag kommer Hvidovre på besøg. Det er sæsonens første møde med dem, så vi ved ikke helt, hvor de står. Men mon ikke at vi skal have vasket dette bitre nederlag af mod dem. Det tror jeg nok vi skal. Så op på hesten igen Hotboys, og så snupper vi bare årets første points på søndag.

Capi out…..


Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
AmagerErik Molander2110
AmagerGeert Jensen1100
HerlevKristian Snerle1100
HerlevChristian Nyholt1100
AmagerTheis Mouritsen1100
HerlevJohn Jensen1102
AmagerPeter Thørne1102
AmagerKenneth Enevoldsen1010
HerlevLaus Jensen1010
HerlevAnders Nyholt1010

Kampprotokol
106:02Herlev1 - 0Christian Nyholt
110:08Amager1 - 1Peter Thørne
202:25Amager1 - 2Geert Jensen (Erik Molander)
211:42Amager1 - 3Theis Mouritsen (Kenneth Enevoldsen)
214:00Herlev2 min.John Jensen (Liggende spil)
303:16Herlev2 - 3John Jensen (Anders Nyholt)
313:35Amager2 min.Peter Thørne (Ukorrekt slag)
316:49Herlev3 - 3Kristian Snerle (Laus Jensen)
319:55Amager3 - 4Erik Molander
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-03Rungsted-Hørsholm - Dame 15 - 3
17-03Greve 2 - Herre 3 (Hotboys)13 - 6
09-03Hvidovre 3 - Herre 23 - 3
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
01-04Dame 1 - Hafnia
06-04Vanløse 2 - Herre 2
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 3
Denne uges kampe...