Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Uvelse Undertakers Floorball Club - Herlev FC 2
Herre Senior - 22. januar 2015 20:30

Resultat
8 - 5  (1 - 1, 4 - 4, 3 - 0)

Kampreferat
Kampen mellem Uvelse og Herlev Hotboys torsdag d 22/1-2015



En sen nat kasse kamp på en halvlang udebane tur var hvad der ventede Hotboys på denne kolde aften. Frygten for mange afbud var i luften. Og da Elzing modtog 5 afbud som det første, fik han fat i en gammel Hotboy. TE var sgu med denne aften og det var et super hyggeligt gensyn med den der ligner Maes mest på hele holdet. J. Og på trods af det lidt sene tidspunkt blev vi hele 14 Hotboys på denne aften. Godt gået de Herre. Debut kamp til John John var det sørme også. Altid dejligt når Hotboys udvider og et stort velkommen til John John skal lyde fra hele holdet.

Men der skulle jo også spilles lidt floorball. Og under opvarmningen så vi at Uvelse bestemt ikke havde et dårligt hold. Der var flere gamle kendinge. Roland på kassen og Danni Martens i angrebet. Jo der var flere gensyn denne aften. Men vi fik 2 delmål af træner Elzing. Ingen mål imod inden for 12 sek. og så skulle vi score. Det sidste lykkedes ikke i det første opgør, så et par pinde måtte være et godt udgangspunkt.

Men - kampen startede og allerede efter 13 sek. jublede hele Hotboys bænken. Første delmål var i hus. Og sørme om ikke det andet også kom kort efter. Hotboys i front 1-0. Og debut point til John John. En rigtig fin assist. J Så var vi rigtig godt i gang. Og der var gang i kampen. Uvelse udlignede kort efter, men igen scorede Hotboys. Men kort før pausen udlignede Uvelse igen. På et frislag. Og det skulle vise sig ikke at blive det sidste frislag hvor de scorede. Men 2-2 efter 1 periode og klart godkendt. Erland havde også sine redninger.

Men så startede 2 periode lynhurtigt kom de på 5-2. Øv. Men da vi var mange Hotboys og vi har en hel del erfaring i resultatmæssig modgang, så satte vi et comeback af dimensioner i gang. Og inden perioden var slut, var der såmænd udlignet til 5-5. En super sidste halvdel af 2 periode af de bravt kæmpende Hotboys.

Desværre er en kamp 3 perioder, og da Uvelse scorede 3 mål og vi slet ikke fik hul på bylden i 3 periode, tabte vi desværre 8-5. Stadig en godkendt kamp, da Uvelse havde flere rigtig gode spillere, men lidt skuffet efter den flotte stime i 2 periode. De løb sgu lidt fra os til sidst. Men flot kæmpet alle mand.

Stjerner fra aftenens strabadser er blevet som følger…..

1*. Mads ” Skind ” Herskind.
Vigtig vigtig vigtig. ( Skind havde til kampen meldt sin ankomst. Eller havde han? Elzing havde fået hele 4 senarier af Skind. Skind kunne altså udsætte holdopstillingen for 4 ændringer. Dette tog Elzing dog i stiv arm og lavede hele 4 opstillinger til kampen. Stærkt gået Elzing og fedt at Skind er så vigtig at der skal lidt ekstra fokus på hans ankomst. J).
Pres pres pres. ( Skind løb som resten af angriberne helt vildt. Og dette skabte et pres på deres bagerste kæde som gav flere mål. Rigtig stærk kamp af hele angrebet, men Skind løb som sædvanligt bare lige de 2 meter mere end alle andre.).
Mål mål mål. ( Hattrick!!! Skind lavede sgu også lige hele 3 mål. Og de var sgu flotte. Men flotte assister og fine afslutninger. Sådan Skind og en meget seriøs bejler til årets topscorer liste. ).
Tillykke med den flotte kamp.

2*. John ” John John ” Just Jensen.
Debutkamp. ( En ny Hotboy så dagens lys og et stort velkommen til John John. Det koster jo en ramme pils i debut kamp. J. ).
Debut point. ( John John lavede allerede sit debutpoint efter 4 minutters spil. En super assist til Skind og så var der sørme endnu en ramme pils på vej til Hotboys. J).
Klar forstærkning. ( At vi har fået John John på holdet, har givet os endnu en god spiller. Han spillede Center i aftens kamp, men han kan spille over hele banen. Måske ikke lige på pinden, men ellers hvor der er brug for ham. Hans styrker er nok i det offensive, men han giver altså ikke mange meter væk i de bagerste geledder. Han kom rigtig fint med hjem og hjalp backerne. At han lavede endnu en assist gjorde jo bare aftenen fuldendt. ).
Tillykke med den flotte debut John John.

3*. Peter ” Holm ” Holm.
En erfaren herre. ( Holm har nok den tørreste humor på hele holdet. Når der kommer en lille kommentar fra de nordjyske læber, er det altid med et skævt smil og en jysk lune. Og da han med stor glæde i stemmen bekendtgjorde, at han kun har 11 år tilbage på arbejdet før han kan få en ekstra uges seniorferie, brød latteren løs i omklædningen før kampen. Der kom små kommentarer om at Neubert måtte være på denne ordning, men Neubert svarede bare at han ” kan gå på pension når han vil”!!!!).
En fighter. ( Holm kæmpede bravt både frem og tilbage på banen. Kaldte tit på bolden og løb i hullerne. En rigtig overskuds kamp af vores Holm. ).
Indpisker. ( Holm holdt hovedet koldt da de scorede 3 hurtige mål i 2 periode. Det er vigtigt at vi har overskuddet til at slå det ud af hovedet og komme videre. Vi kom jo igen med 3 hurtige mål til os. J Og hvis ikke der er nogen som holder moralen høj, så kan vi rende ud i nogle rigtig skidte kampe. Holm går altid forrest her og til aften var ingen undtagelse. ). Flot kamp af Holm.

Tillykke til alle 3.

Der kunne gives flere stjerner her til aften. Men jeg holder dem på de 3. Der var flere rigtig gode aktioner fra alle Hotboys. Jeg selv bliver nok mest husket for at skyde ud i luften så de løber kontra og scorer. L SKOD. Men ellers en rigtig god dag for Hotboys. Masser af mål. Godt humør. Øl efter kampen. Sådan skal det gøres Hotboys.

En tak til Uvelse og dommerne for en dejligt fair spillet kamp. Der var ikke optræk til noget tumult. Og de par udvisninger der kom, blev startet med et håndtryk mellem de involverede. God stil og dejligt at alle kan komme nogenlunde skadefri hjem fra kamp. Tak for det. En tak til vores supportere skal også lyde herfra. Og den kom såmænd også fra Uvelse. De var stort imponeret over at vi havde opbakning med hjemmefra på en sen udekamp. Det er altid lækkert med lidt hep fra lægterne. J

Næste opgave for Herlev fineste bliver hjemme d 1. februar mod FFK. Første kamp endte uafgjort 4-4, så der er god grund til at komme op i hallen og se Herlev Hotboys sætte 3 points ind på kontoen. Der vil blive lagt billetter i døren til de første 100 som skulle finde vej til hallen for at støtte os hotte drenge. Efter først til mølle princippet!!!

Capi out.



Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
UvelseUvelse8802
HerlevMads Herskind3300
HerlevChristian Nyholt2112
HerlevJohn Jensen2020
HerlevThomas Elsing1100
HerlevPeter Holm1010

Kampprotokol
104:30Herlev0 - 1Mads Herskind (John Jensen)
107:17Uvelse1 - 1Uvelse
200:12Herlev1 - 2Mads Herskind (Peter Holm)
200:32Uvelse2 - 2Uvelse
201:09Uvelse3 - 2Uvelse
205:20Uvelse4 - 2Uvelse
212:39Uvelse5 - 2Uvelse
213:54Herlev5 - 3Mads Herskind (Christian Nyholt)
214:20Herlev5 - 4Thomas Elsing (John Jensen)
218:06Herlev5 - 5Christian Nyholt
306:59Uvelse6 - 5Uvelse
317:37Uvelse7 - 5Uvelse
318:06Herlev2 min.Christian Nyholt (Hårdt spil)
318:06Uvelse2 min.Uvelse (Hårdt spil)
319:57Uvelse8 - 5Uvelse
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...