Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Hotboys
Herre 3
Fælles træning
Dame 1 / Motion
U15
U13
U11
U9
U5+U7

23-08-2007: H3: Afgange og tilgange til Herlev Hitmen
Efter de gode nyheder omkring 1.holdet, kan vi fortælle at der også på Herlev 3 "Hitmen" har været gang i udskiftningen forud for næste sæson og i bestræbelserne på at blive blandt de 8 bedste i puljen i 3 division!

Herlev Hitmen har i pausen har måtte sige farvel til Kenneth Lund, Thomas Rosted og Rene Astrup, der har valgt at søge nye græsgange. De har endnu ikke fundet nogen ny klub, rygtet går dog på at TV Glad’s firmahold i langtid har været ude efter netop disse tre spillere, så det bliver spændende at følge. Der skal fra Herlev Hitmen siges held og lykke, og tak for denne gang.

Udover den nye meriterede træner Steven Knudsen, er det nogle gamle kendinge der er kommet tilbage til holdet. Den første spiller som igen er at finde på Herlev Hitmen, er den tidligere topscorer og årets spiller 2006 Jesper Bredkjær (bill., i udebanetrøje). Jesper valgte sidste år at tage en pause fra floorballen, men har nu igen fundet lysten til at trække nr. 10 over hovedet og bombe videre for Herlev Hitmen.

Den anden spiller som igen tørner ud for Herlev Hitmen er Niels Rørbæk. Efter at være blevet far for anden gang valgte Niels Rørbæk at tage en pause fra floorballen for at hellige sig lortebleer og brystamning. Niels har dog igen fundet tiden og motivationen til at spille bold igen, og han bliver spændende at følge i den kommende sæson.

Den sidste spiller som igen er at finde på Herlev Hitmen er Morten Kristoffersen, som i det forgange år, har været ude i et sandt skadeshelvede. Herlev Hitmen’s læge Jurgen van der Flirt, var allerede ude tidligt på året ude og advare Morten Kristoffersen omkring faren ved for mange Hong-Kong besøg. Men denne advarsel overhørte han og det var ved et Hong-Kong besøg det gik galt. Morten skulle lige have en 69’er med og det var mere en hvad den i forvejen skrøbelige ryg kunne klare. Men Morten Kristoffersen skulle igen være fit for fight og klar til sæson start.

Træner Steven Knudsen udtaler omkring de 3 spillers comeback: Jeg er utrolig glad for at Jesper Bredkjær igen har valgt at spille. Jeg har siden han stoppet, været i tæt dialog med ham, og aldrig tvivlet på at han nok skulle komme tilbage. Et rigtig godt scoop for holdet, Jesper er en utrolig fighter, og giver sig 100% hvergang.

Jeg kan heller ikke skjule min glæde ved igen at have en spiller som Niels Rørbæk i truppen. Niels er altid god for nogle point i hver kamp og en rigtig humørbombe, hvilket smitter af på resten af holdet. Jeg glæder mig meget til at arbejde med Niels, da han som floorball spiller stadig kan lære meget.

Til Morten Kristoffersens tilbagekomst kan jeg kun klappe i hænderne. Dette er en spiller der spiller med stort overblik og et højt bundnivaeu. En spændende spiller, og jeg vil personligt ofte besøge Hong-Kong baren, for at holde øje med at Morten ikke begår den samme fejl igen, ja kald det bare god mandskabspleje
, slutter Steven Knudsen af.

Steven Knudsen tilføjer dog at der er flere spillere i kikkerten og der allerede er forhandlinger i gang med et par spillere. I samme momemtum fortæller Steven Knudsen at holdet med lys og lygte leder efter en målmand, efter at holdets målmand Nicklas Petersen er flyttet til Frederikshavn. Nicklas stod utrolig flot sidste år, og det bliver en tung arv at løfte, men man håber der kommer en.

Det kommende mål for Herlev Hitmen er dette års Hotboys Cup. Herom udtaler Steven Knudsen følgende: Hotboys Cup er en dejlig turnering at starte ud med. Man får nogle gode kampe og jeg mener at vi i år kan og vil slå alle hold! Jeg ser frem til denne turnering både for kamptræningen, men også socialt for holdet er det en god dag.

Dette var alt for denne gang men følg med i Herlev Hitmens rivende udvikling

af: "Sven Hyltemeier"

200 kampe for Herlev FC:
Anders Nyholt
Seneste nyheder
05-11Damer: Nederlag men fremgang 
01-11Hotboys: Nederlag i tæt kamp mod FFK 
14-10Årtiets kamp - H2 vs H3 
04-10Hotboys: Sejr i søndagens sene kamp mod Hvidovre 
17-09Hotboys: Så kom sæsonen i gang 
17-09Herlev Hotboys vandt AftenCup 2018 
27-06Årets person i Herlev Floorball 
29-05Hotboys tog guld ved uofficielle 3 mands DM 
Flere nyheder...
Seneste kampe
19-11Herre 1 - Helsingør
18-11FFK 2 - Herre 3
18-11Allerød - U13
18-11PI-København - Hotboys4 - 5
17-11Lyngby - Dame 1 / Motion12 - 6
04-11U11 - GrevLe13 - 8
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
25-11Dame 1 / Motion - Lyngby
25-11U11 - Stevns
25-11U13 - HG/Næstved
25-11Herre 3 - Jyderup
01-12Rødovre 2 - Herre 1
02-12Jægerspris - Hotboys
Denne uges kampe...