Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

19-04-2006: Hotboys fik ørerne i maskinen af Herlev Oldboys....
Herlev Oldboys – Herlev Hotboys 12-3 (2-1, 4-1, 6-1).
Træningskamp i Herlev Dome, 10. april 2006

Hotboys havde modtaget en udfordring fra Herlev Oldboys til en træningskamp, og vi mødte op i Herlev Dome med den ambition at give gamlingerne en lektion. Og det fik de! At lektionen så mest gik på, hvordan man at tager en gang strygl med oprejst pande, er så en anden sag.

Hotboys gjorde en ganske flot indsats første periode, der kun blev tabt 2-1, og hang OK med i 2.periode der blev tabt 4-1. I sidste periode var det ved at være so-so med både motivationen og konditionen, samtidig med at Oldboys satte tempoet i vejret, så det fløj til alle sider med gebisser, rollatorer og ildapparater. Oldboys scorede seks mål i tredje periode, før Jesper Dall i 59:59 fik scoret et knusende vigtigt reduceringsmål, så Hotboys faktisk fik scoret i alle tre perioder af kampen. 6-1, og dermed slutresultat 12-3.

Oldboys var – ikke overraskende – væsentligt bedre både teknisk og taktisk, og de havde jo naturligvis også ganske mange årtiers floorballerfaring at trække på. Formodentlig helt tilbage til dengang sporten blev udført med køller og småsten. At Hotboys også tabte på konditionen var måske lidt pinligt, men det er selvfølgelig ikke ganske uden sammenhæng med, at vi løst anslået var nødt til at løbe cirka to-tre gange mere end modstanderne, for bare at følge nogenlunde med.

Nederlaget på ni mål kunne der ikke indvendes meget imod – om noget var Oldboys uheldige med masser af skud på stolperne og en Heyde i absolut topform tjente også til at holde lussingen nede på et civiliseret niveau. Oldboys fik sig noget god skudtræning, og der skal lyde et held og lykke fra Hotboys til det forestående DM. Hotboys blev nok mest af alt mindet om, hvorfor vi nu engang spiller i 3.division og er stolte af dét!

Af Peter Holm, Hotboys


300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
09-03Hvidovre 3 - Herre 23 - 3
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...