Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

12-03-2008: Et par ord om de 3 øvrige DM-kvartfinaler ...
Herlev-anfører Jesper Frank Christensen giver et par ord med på vejen til de øvrige tre kvartfinaler i årets slutspil.

Hafnia FC – FC Outlaws Frederikshavn: Individualisternes serie.
Den eneste serie, hvor jeg vurdere et Østhold til at være forhåndsfavorit, men det bliver bestemt ikke en walk-over for Hafnia-mandskabet.

Jeg tror, Hafnia snupper serien, men holdet fra Amager skal hæve spillet fra det gennemsnitlige niveau i grundspillet, hvor holdet har været alt for svingende. Outlaws ser derimod ud til at have ramt en opadgående formkurve og kunne meget vel blive en rigtig dark horse i slutspillet. Afgørende bliver det, om Hafnias mand-mand forsvar kan holde Outlaws dygtige individualister, Alex Jensen, Erik Hallin og David Jansson, bedre end Outlaws kan stække Hafnias ditto, Jesper Schow, DB og Ilias Nielsen.

Rødovre FC – Frederikshavn Bulldogs: Målmandsduellen.
To mandskaber med rigtig god blanding af talent og rutine og frem for alt spillere, der har prøvet at vinde guldmedaljer før. Det har været svært at vurdere Rødovres form de sidste par kampe, da det har været et mandskab ramt af mange afbud, men i stærkeste opstilling, kan de volde alle problemer.

Bulldogs er måske det mest formstærke hold, der går ind i slutspillet med et toptunet Gravgaard-Haagensen makkerpar tilbage i storform.

Nøgleduellen, mener jeg dog, kommer til at stå på målmandsposten, hvor jeg vil give et lille plus til Bulldogs. Nogle af Danmarks bedste skytter er linet op på hver side af bolden parat til at udfordre de to keepere, og vinderen af denne duel kan meget vel vise sig afgørende for hele serien. Anders Kjær mod Martin Erichsen, Claus Nissen og Brian Jensen, og Thomas Andersen mod Kim Høst, Ronni Gravgaard og Lars Jespersen.

Århus Elite – Hvidovre Attack: Den taktiske.
Hvidovres optakt til dette slutspil har efter min mening været under al kritik! Holdet udtalte i forbindelse med den imponerende pokalsejr, at momentum er altafgørende i floorball, og med det i baghovedet er det mig en KÆMPE gåde, at man går ud og lægger sig ned i sæsonens to sidste grundspilskampe for at få, hvad Hvidovre må vurdere som en ”nem” modstander. At det så oven i købet kommer fra en klub, der kalder sig selv fair play klub, og som er MEGET hurtige til at pege fingre af andre i fair play relaterede sager, gør bare hykleriet totalt.

Jeg tror (og håber for floorballens skyld), at Århus straffer dette, og Århus må da også påtage sig favoritværdigheden.

Hvidovre har mange stærke angrebsvåben, hvor jeg især er imponeret over Kenneth Danielsen, som har en kanon speed, sublim teknik og en super indstilling på banen. Til gengæld mangler Hvidovres defensiv meget: Johan Astvik og Oscar Eklund er klassespillere, men har primært deres forcer frem ad banen, og de resterende backer i Hvidovretruppen er flere klasser under de to svenskere i niveau.

Århus er et sammenspillet og meget homogent mandskab med en lang række landsholdsspillere og udenlandske profiler, hvor en af Danmarks bedste centere Henrik Engelsen må fremhæves som en vigtig brik. Han må sammen med resten af Århus-mandskabet være yderst opsat på at bevise, at ÅEF ikke skal betragtes som en ”nem” modstander.

Af: Jesper Frank Christensen
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...