Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

16-03-2008: Optakt Herlev-Brønderslev: 4 skarpe til Herlev-anfører Jesper Frank Christensen
I anledning af DM-kvartfinalen mod Brønderslev Hot Shots på søndag 16.marts, en lille serie af 4 skarpe spørgsmål til Herlev FC's anfører Jesper Frank Christensen.

Hvad forventer du dig af kampene imod Brønderslev?
Vores egen kvartfinaleserie bliver en yderst vanskellig én af slagsen. Brønderslev er et klassemandskab med profiler på samtlige pladser inklusiv bænken, og det er ingen hemmelighed, at vi skal finde to toppræstationer frem fra alle mand, hvis vi skal avancere til semifinalen. Det bliver med største sandsynlighed en serie med Brønderslev mest i boldbesiddelse, og med Herlev i den afventende og defensive rolle, som har givet holdet de fremragende resultater, det er blevet til i grundspillet. Det kompakte udgangspunkt, som gav storsejre over både Rødovre og Hvidovre, samt to super defensive kampe imod Hafnia, skal være inspirationen for vores spil. Vi kan spille totalt frit og uden pres, da alle andre end os selv forventer en walk-over til Brønderslev.

Jeg tror virkelig, vi kan overraske i denne serie. Brønderslev er et meget offensivt hold, som spiller med stor risiko, og som desuden kan svinge meget i niveau, hvilket man ikke mindst så i pokalfinalen. Tænker man tilbage på, at vi sejrede to gange over Hvidovre kort inden, de drog til Brønderslev og vandt, mener jeg ikke, at min optimisme er totalt uden grund i virkeligheden.

Hvad bliver afgørende for, om det hele skal klikke for Herlev FC på søndag?
Det er svært ikke at liste gamle floskler op i denne forbindelse, men opskriften er i bund og grund meget simpel:

Et stærkt forsvar, minimering af fejl i midtzonen og skarphed i offensiven!!!

Vores kompakte defensiv bliver altafgørende, og der skal blokeres skud og cleares returer som aldrig før. Det bliver meget vigtigt ikke at give Brønderslev nemme scoringer efter opspilsfejl og medfølgende kontrachancer samt frislagsmål. Modsat skal vi være skarpe til at udnytte de fejl, der altid vil opstå i løbet af en floorballkamp – også hos Brønderslevs mange stjernespillere.

Vi har vist, at når vores defensiv står optimalt, er der ingen Øst-hold, der kan spille sig til åbne chancer, så nu skal det blive spændende at se, om vi også kan holde topholdet i Vest fra de store muligheder.

Hvem bliver Herlevs nøglespillere i denne serie?
Målmand Esben Larsen får helt sikkert en nøglerolle. Når Larsen spiller op til sit bedste, er han en af Danmarks absolut bedste keepere, men der skal arbejdes stenhårdt i boksen foran for at give veteranen de bedst mulige arbejdsbetingelser inde på stregen. I den offensive ende af banen skal der som sagt scores på mere eller mindre alle chancer, hvilket vi da også til tider har gjort i år.

Topscorerne Peter Thage og Felix Egestad bliver naturligvis vigtige i offensiven, men samtlige spillere får en central rolle, da det mere end alt andet er kollektivet, der skal bære os videre i slutspillet.

Hvad forventer du dig generelt af slutspillet?
Jeg glæder mig HELT VILDT!!! Jeg tror, vi får et super slutspil med rigtig mange gode og tætte kampe. Det er nok det tætteste slutspil nogensinde med mange kandidater til guldet, og forhåbentlig bliver der også leveret et par gedigne overraskelser. Vi skal i al fald gøre alt for at snyde Brønderslev og resten af Floorballdanmark.

Jesper Frank giver også et par ord med på vejen om weekendens øvrige 3 kvartfinaler. [KLIK HER]!

Af: Peter Holm
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...