Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Vanløse FC 3 - Herlev FC 3
Herre Senior - 28. januar 2023 15:30

Resultat
0 - 9  (0 - 2, 0 - 1, 0 - 6)

Kampreferat
Så var det blevet tid til endnu en lørdags kamp for Herlevs fineste. Denne gang en udekamp mod Vanløse 3. Vi har næsten lige vundet 12-2 over netop Vanløse, så vi havde da en god fornemmelse i maven. Men vi manglede John John til denne kamp, og han lavede ikke mindre end 9! points i kampen mod dem sidst. Så vi havde måske ikke lige nogen, som kunne fylde John Johns sko ud på holdkortet. Men vi fik med møje og trisser samlet 2 kæder af Hotboys til kampen. Det var dejligt. Da vi tidligere har været lidt presset på antallet, var det dejligt, at alle havde en udskifter. Og dog. For Snerle var forsinket. Så kampen skulle startes med 3 winger, men det har vi jo prøvet før. Kampen skulle i gang, og det blev en ganske underholdende affære.

1. periode starter forsigtigt for begge hold. Tempoet i spillet er ikke særlig hurtigt, men det ser ud til at passe begge hold ganske fint. Bolden bliver spillet fint rundt, men målmændene snupper de skud, der måtte komme. Snerle dukker op midtvejs i perioden, og går stort set direkte på banen. Men vi har desværre ikke fået styr på skiftene, så vi ender med 6 mand på banen. 2 minutters udvisning, som Snerle sidder. Boxplayet arbejder dog godt, og Vanløse kommer ikke frem til det helt store. Men dødvandet ender sidst i perioden. Med 3 minutter igen af perioden sætter Militær en pind på assist af Snerle. Sådan drenge. Så var vi i gang. Og det skal jeg lige love for vi var. For blot 17 sekunder senere, finder Tigerlilly en fri Holm i den ene side, og han sætter bolden ind bag deres keeper. 2-0 til Hotboys til pausen og en god mavefornemmelse. Vi får styr på kæderne, og skal egentlig bare holde fast i bolden. Vi kan godt spille bolden rundt i kampen.

2. periode bliver endnu en ”rolig” en af slagsen. Bevares der var chancer i begge ender, men Allan står godt i dag, og deres keeper er også i topform. Men tempoet daler perioden igennem. Faktisk så meget, at Militær kalder en timeout. Vi er simpelthen for langsomme. Der er intet tempo i vores spil. Hverken frem eller tilbage på banen. ”Nu må vi sgu vågne op!” Jeg tror, det var ganske fint med en lille opsang. Selvom vi førte med 2, så var det blevet en sovepude. Men det hjalp. Få minutter senere, finder Snerle en næsten fri Tiger. Han skal ud i fuld længde, og også lidt mere, men han får lænet sig frem og får skudt, inden han vælter. Men bolden går ind, og det var lige, hvad vi manglede. Et rigtigt fightermål. Sådan Tiger. Det blev ikke til mere i 2. periode, men foran 3-0 inden de sidste 20 minutter var nu ganske godkendt. Snerle begyndte at få lidt smerter i læggen, så han var en bobler i 3. periode. Men hvis han måtte udgå, ville Widén rykke frem på wing pladsen. Men Snerle gav det et skud i 3. periode. Og det var vist en god idé……

3. periode bliver en lang Hotboys dominans. Vanløse er blot 7 spillere i marken og begynder at blive trætte. Efter 1 minut skyder Tigerlilly på mål ad flere omgange, men målmanden redder. Men den sidste retur han får smidt ud, sætter Borg staven på, og så er vi foran 4-0. Efter 8 minutter scorer Thomas et flot mål, på en assist af Militær. Og 20 sekunder senere vil Militær selv scorer. Undertegnede får lagt en høj bold frem, som Militær nærmest tæmmer ind i målet. En heldig scoring, men den tæller. Kort efter finder Holm en fri Borg, som sætter sin anden pind i kampen. Sådan Borg. Snerle er ikke færdig med at lave assister i kampen, og laver sin 3 til Thomas med 5 minutter igen. 8-0 til Hotboys på dette tidspunkt. Vanløse er flade. De kæmper fint, men har bare ikke mere i tanken. Og med 2 minutter igen, lukker og slukker Snerle kampen med sit 4 point! i kampen. En assist af Thomas og kampen ender 9-0 til Hotboys! Det er sgu ikke hver dag, at vi holder nullet. Men Allan redder alt på dagen, og giver os ro til at lave mål frem af banen. En super kamp drenge.

En stor ros til modstanderne for ikke at give op. Med få sekunder tilbage af kampen har de endnu en kæmpe chance, men Allan tog bare alt i dag. I kæmpede sgu flot, og gav alt hvad I havde. Tak for en fair spillet kamp. Tak til dommerne og ikke mindst tak til vores tilskuere. Dejligt med en masse klappen og hep. Vi er også glade for, at kunne give jer en god kamp. Men lidt stjernedrys skal vi jo også have, og det er blevet som følger…..

1*. Kristian ” Snerle ” Snerle. En komplet kamp. (Snerle startede med at donere en pæn slat til bødekassen, da han kom 40 minutter for sent! Så var det ligesom på plads. Tror han sidder tungt på bødekassen indtil videre….). 4 point! (Jeg ved ikke om Snerle har lavet 4 point i en og samme kamp før, men det var ganske imponerende at spille under en hel kamp, og stadig lave 4 point. Super flot Snerle. Du er jo totalt on fire for tiden!!!!). Gordie Howe Hattrick! ( Det er ikke hver dag at vi får lavet et ægte Gordie Howe Hattrick. Men Snerle var ustoppelig i dag, og med få minutter tilbage af kampen, scorer han et mål og fuldender hattricket. (Man skal lave mål, assist og udvisning i samme kamp). Super kamp Snerle. Fortsæt endelig med at lave masser af point.

2*. Nikolaj ”Borg ” Borg. Angriber! (Borg var i dagens kamp blevet rykket frem som angriber, da vi manglede nogle til at putte den i kassen. Og Borg tog udfordringen op med oprejst pande. Masser af gode skud og afleveringer.). 2 mål. (Borg lavede hele 2 mål i kampen. Flot arbejde inde foran boksen gav pote på det første mål, og en tørt skud gav mål nummer 2. Stærkt Borg.). På toppen! (Borg har lavet 5 point i denne sæson, og det er mere end han nogensinde har lavet før. Så en mand på toppen. 3 mål for sæsonen er mere end en fordobling af de 8 år han har spillet. Så Borg er skarp som aldrig før.). Stærkt Borg.

3*. Allan ” SI SI SI ” Nordlunde Hjort. Holdt nullet! (Allan var her og der og alle vegne i dag. Samtlige skud blev snuppet. Det er ganske simpelt imponerende. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst holdt nullet, men respekt for at tage alt. Selv jeg var tæt på at score i eget mål, men du var klar på alt.). Gode udkast. (Allan havde fundet sine skarpe udkast frem igen. Han fandt vores winger adskillige gange, og fik rykket spillet hurtigt frem og fri for fare.). MOM. (Allan blev fortjent kåret til Man Of the Match efter kampen.). Tillykke med den flotte kamp Allan.

Tillykke til alle tre.

Så er der blot en træning inden næste kamp. På søndag skal vi til Hafnia, og se om ikke vi kan snuppe lidt flere point med hjem til Herlev. Det tror jeg nu nok, vi kan. Men så er der jo ikke så meget mere at sige end…..

HVEM VAR DET DER VANDT I DAG
DET VAR DEM FRA HERLEV AF
HEY HEY HEY

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevKristian Snerle4132
HerlevThomas Andersen3210
HerlevChristian Nyholt3210
HerlevLars Rørby Johansen3120
HerlevNikolaj Borg2200
HerlevPeter Holm2110
HerlevAnders Nyholt1010

Kampprotokol
108:33Herlev2 min.Kristian Snerle (For mange spillere på banen)
117:17Herlev0 - 1Christian Nyholt (Kristian Snerle)
117:34Herlev0 - 2Peter Holm (Lars Rørby Johansen)
214:44HerlevTimeout
218:06Herlev0 - 3Lars Rørby Johansen (Kristian Snerle)
301:08Herlev0 - 4Nikolaj Borg (Lars Rørby Johansen)
308:13Herlev0 - 5Thomas Andersen (Christian Nyholt)
308:31Herlev0 - 6Christian Nyholt (Anders Nyholt)
312:38Herlev0 - 7Nikolaj Borg (Peter Holm)
314:42Herlev0 - 8Thomas Andersen (Kristian Snerle)
317:33Herlev0 - 9Kristian Snerle (Thomas Andersen)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...