Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 3 - Rødovre FC 3
Herre Senior - 20. februar 2023 20:00

Resultat
7 - 13  (2 - 6, 4 - 0, 1 - 7)

Kampreferat
Så var det blevet tid til sæsonens sidste møde med Rødovre. De første 2 opgør var lidt som nat og dag. Den første kamp endte 4-4 i Rødovre, og så tabte vi 12-0 i en anden hal i Rødovre. Nu var det så sidste omgang med Rødovre, vi skulle ud i. Vi var heldigvis flere spillere klar til kamp denne aften i forhold til sidste opgør i Rødovre. Men det ville stadig blive en svær opgave. Rødovre havde flere spillere med denne aften, som spiller oppe i højere ligaer. Men vi var lige over 2 kæder klar til start, og nu måtte vi se, hvad vi kunne få med fra kampen.

1. periode starter. Desværre når den nærmest ikke at starte for Thomas. Han træder stort set bare ind på banen, for at få en fiber i læggen. Han humper ud igen, og må desværre udgå med skade. Øv og rigtig god bedring Thomas. Håber du er hurtigt tilbage i trøjen igen.

Men i selve kampen er der fart på. Også lidt for høj fart set med Hotboys briller. Efter 5 minutter er vi bagud med 0-2. Det gik sgu stærkt. Men så fik vi et powerplay. Ikke nødvendigvis en fordel for Hotboys, men 2 minutters overtal ikke desto mindre. Og vi scorede sgu. Hvem andre end Neubert kan score i denne for Hotboys så svære disciplin. En flot assist af Militær, og vi var med i kampen igen. Kort efter scorer de igen, og Tiger får derefter en udvisning. Rødovre kan desværre godt spille powerplay, og 1-4 til Rødovre. De scorer igen inden Militær og John John vil være med. Militær score på assist af John John. Men endnu en udvisning til Tiger, og endnu et mål til Rødovre gør, at vi går til første pause med en 2-6 stilling til Rødovre.

En skidt periode hvor vi ikke kunne følge med. Vi fik 2 mål, og det var lyspunkterne fra vores side af. En forstærkning til bænken dukker dog op i pausen, da Skind melder sin ankomst. Han må desværre ikke spille med, men bliver og støtter os hele vejen til slutfløjtet. Godt at se dig Skind.

2. periode blev en helt anden! Vi snakkede om i pausen, at vi skulle prøve at holde tæt nede foran eget mål. Få nogle skud på deres mål, og så se om vi kunne komme tilbage i kampen. Og det kunne vi sgu. Rødovre pressede stadig højt på os, men Allan var knivskarp i målet, og vi fik spillet bolden bedre rundt. Efter 5 minutter kalder John John på bolden foran deres mål. Jeg får løftet bolden ned mod ham, og John John vinder kampen med målmanden. 3-6 og vi var på tavlen igen. Kort efter ser Torden John John i dybden, og John John vinder igen duellen med målmanden. En tro kopi af det førnævnte mål. Sådan John John. 1 minut senere ville Militær også lave en assist til John John. Hattrick af John John på 6 minutter. Stærkt gået. Og vi var med igen med en stilling på 5-6.

Rødovre var i chok. Frustrerede og sure begyndte de at tabe hovederne. Det blev ikke bedre af, at Militær kort efter fik scoret på en assist af John John. 6-6 og kampen var helt åben. Sikke en periode. Tiden løb ud og det var tid til sidste pause i kampen. Stemningen var nærmest euforisk på Hotboys bænken. Hvorimod Rødovre råbte og skreg ad hinanden. En dejlig pause hvor vi fik lidt luft tilbage i lungerne.

3. periode skulle spilles som anden. Allan skulle være muren i kassen, Vi skulle rydde godt op i egen zone, og fortsat være skarpe foran deres mål. Og det starter faktisk fint. Der er chancer i begge ender, men efter 7 minutter, finder Militær en fri John John, som scorer sit 4 mål i kampen. Hotboys er foran 7-6! Og dette efter at være nede med 2-6. Sikke et comeback. Vi gjorde det sgu godt i denne periode af kampen.

Rødovre tager timeout, og er i total panik. Vi må bare spille videre og se, om det kan holde. Vi er trætte og begynder at lave lidt fejl, men alle giver sig 100%. Desværre så begynder Rødovre at spille svinsk. De tackler meget hårdt, meget sent, og meget urent. Virkelig dårlig stil at Rødovre. Dommerne lader dem desværre spille hårdt, og vi bliver slagtet i nærkampene. De går kun efter manden i denne fase af kampen. Hotboys er rystet og begynder at brokke sig og glemmer at spille floorball. Rødovre udligner igen. Helt lige igen. Kort efter slår de sig igennem inde foran vores mål. Bogstavelig talt. Torden, jeg og ikke mindst Allan bliver slået. Allan får flere klare slag med staven lige i ansigtet. (Han havde selvfølgelig hjelm på, men alligevel.). OG de får scoret efter disse gentagne slag midt på Allan. Allan bliver rasende, og der er ingen tvivl om, at målet skal annulleres. Men det bliver det sgu ikke????? Stor frustration fra Hotboys og efter en kort dialog med dommerne, får målet lov at blive gældende. En klar fejl af dommerne. Selv en af Rødovrespillerne siger, der ikke skulle dømmes mål.

Det hjalp desværre ikke de efterhånden meget trætte Hotboys. Vi knækkede lidt på det 7-8 mål. De spillede hårdt. Dommerne var ikke helt skarpe, og vi følte ikke rigtig, det var en floorball kamp. Rødovre var sure af at være bagud og blev åbenbart voldsmænd. Så vi blev sgu lidt ramt på alle fronter midt i 3. periode. Og så gik den ikke længere. Rødovre havde fået blod på tanden, og vi var flade. Rødovre spiller rundt om os og får en del mål. Kampen løber ud med nogle opgivende Hotboys, som ikke vil blive skadet. Rødovre spiller til og vinder kampen 7-13.

En ganske god kamp som endte skidt, fordi Rødovre ikke kunne finde ud af at spille med respekt for modstanderne. Dommerne lod dem spille, og vi var blevet trætte. Det var jo nok fortjent, at de vandt, når de nu scorer 13 mål, men det var en bitter pille at sluge. Vi var bedre med end resultatet endte. Men kom igen drenge. Vi faldt med ære, og vi skal heldigvis ikke spille mod dem mere i denne sæson. Men lidt stjerner skal vi da have, og de er blevet som følger.

1*. Kim ” Neubert” Neubert.
Mål i powerplay! (Neubert er jo et fænomen på en floorballbane. Det ved alle Hotboys. Men at han ligefrem kan score for os i powerplay, er ikke en nem opgave. Vi plejer i bedste fald at holde modstanderne fra og score. En lækker pind sætter os i gang. Sådan Neubert.).
Stærk teknik. (Neubert ser ikke ud til at kunne holde på bolden. Han kører sin egen stil. Men selv om Rødovre pressede ham hårdt, så får han alligevel bolden med sig. Flere gange var han i kamp ved banden med en modstander, og den endte altid med at Neubert tog den med frem ad banen efterfølgende. Igen er der ingen der ved, hvordan han gør, men han gør det!!!! Stærkt Neubert.)
MOM (Neubert blev efter kampen fortjent kåret til Man Of the Match. Der var mange om buddet denne aften. Tror der var stemmer på 8-9 forskellige Hotboys. Men da Maes havde øl med til denne kamp, måtte Neubert se sig vinde denne ære.). God kamp Neubert og tillykke med MOM.

2*. Ragner “ Maes “ Hansen
Alsidig spiller. (Maes er en som kan spille alle pladser. Han er nemlig aldrig i tvivl! Så om han er back, wing eller center, det er han ligeglad med. Og han spillede alle pladser i dagens kamp. Han startede som back. Så blev han wing, og han sluttede som center. Stærkt Maes.).
Lavt tyngdepunkt. (Maes er en svær en at få bolden fra. Adskillige gange prøvede Rødovre at fravriste ham bolden, men han går bare dybere ned i knæene, og maser sig frem. Super god fight i dag Maes.).
Hold ”spiller”. (Maes er en ægte Hotboy. Han giver alt for holdet. Både bøder og øl har han gjort sig fortjent til i løbet af sæsonen. At han gav øl til aftenens kamp, uden at have spillet kampen før, siger vist alt. Respekt for at han insisterer på at finansiere Hotboys. En af vores bedste bidragydere i sæsonen indtil videre.). Super kamp Maes.

3*. Lars ”Tigerlilly” Rørby Johansen.
En hård nyser. (Tiger ville sgu ikke finde sig i noget. En hård nyser, som Rødovre ikke kunne få ned med nakken. Selv om de prøvede flere gange. Stærkt Tiger.).
2 udvisninger. (Tiger ville som sagt ikke give sig, og det gav et par udvisninger. Det er sgu godt gået. Den sidste var lidt tynd, og med den linje som Rødovre lagde for dagen, så giver den ingen mening. Men så kan du jo lære det, Tiger.).
Bisseliste? (Med dagens 2 udvisninger, ligger Tiger sig på en delt 1 plads på bisselisten. Snerle og Tiger ligger side om side. Så bliver det spændende og se hvem af dem som giver sig? Umuligt at kalde den med 4 kampe igen.). Kanon kamp Tiger.

Tillykke til alle 3.

En klart godkendt kamp drenge. Vi gav alt hvad vi havde, og spillede til tider rigtig god floorball. Vi kan godt være stolte over at bære Herlevs fineste trøje efter aftenens kamp. Bevares Grødovre vandt, men de rykker forhåbentlig op til næste sæson. F… dem.

Tak til de supportere som havde fundet vej til kampen. Dejligt med jeres støtte. Nu har vi så kamp de næste 4 weekender i træk. Så Thomas skal blive klar efter sin skade, og vi skal have alle mand på dæk, for at slutte godt af, med masser af points til Hotboys kontoen.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
RødovreRødovre131306
HerlevJohn Jensen6420
HerlevChristian Nyholt5230
HerlevKim Neubert1102
HerlevAnders Nyholt1010
HerlevRasmus Nielsen1010
HerlevLars Rørby Johansen0004

Kampprotokol
103:37Rødovre0 - 1Rødovre
104:58Rødovre0 - 2Rødovre
107:00Rødovre2 min.Rødovre (Ukorrekt slag)
108:54Herlev1 - 2Kim Neubert (Christian Nyholt)
110:23Rødovre1 - 3Rødovre
115:00Herlev2 min.Lars Rørby Johansen (Ukorrekt slag)
116:12Rødovre1 - 4Rødovre
116:55Rødovre1 - 5Rødovre
117:23Herlev2 - 5Christian Nyholt (John Jensen)
118:50Herlev2 min.Lars Rørby Johansen (Ukorrekt slag)
119:57Rødovre2 - 6Rødovre
205:46Herlev3 - 6John Jensen (Anders Nyholt)
208:06Herlev4 - 6John Jensen (Rasmus Nielsen)
212:02Herlev5 - 6John Jensen (Christian Nyholt)
213:14Herlev6 - 6Christian Nyholt (John Jensen)
216:42Rødovre2 min.Rødovre (Hårdt spil)
218:29Herlev2 min.Kim Neubert (Højt spark eller høj stav)
306:13Herlev7 - 6John Jensen (Christian Nyholt)
308:33Rødovre7 - 7Rødovre
310:05Rødovre7 - 8Rødovre
311:32Rødovre7 - 9Rødovre
314:01Rødovre7 - 10Rødovre
315:45Rødovre2 min.Rødovre (Ukorrekt slag)
316:33Rødovre7 - 11Rødovre
317:49Rødovre7 - 12Rødovre
318:44Rødovre7 - 13Rødovre
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...