Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 3 - Helsingør FT 2
Herre Senior - 29. november 2021 20:00

Resultat
5 - 9  (0 - 6, 3 - 0, 2 - 3)

Kampreferat
Så var det blevet tid til endnu en hjemmekamp i Hotboys Dome. Vi var en del Hotboys klar til kamp, men desværre faldt der 3 mand fra på dagen pga. sygdom. Øv bøv, men god bedring til jer alle. Men vi var dog stadig 2 kæder, og nu skulle Helsingør altså møde Herlevs fineste. Der var lidt Hotboys på tilskuerpladserne. Theis, Tiger og selveste Heyde havde fundet vej til lidt god underholdning. Eller det troede de da. Men kampen gik i gang, og slaget skulle slåes.

1. periode er ikke den bedste i Hotboys historien. Lad os bare sige det. Jeg vil faktisk ikke skrive mere, andet end at den ender 0-6 til Helsingør. Av for pokker for en snitter.

I pausen er der lidt triste miner. Vi har ikke fået noget som helst i gang, men vi skal jo spille videre og aftaler at tage den et skift ad gangen. Og det virkede.

2. periode bliver klart bedre set med Hotboys øjne. Perioden er blot 3 minutter gammel, da Spendser finder Militær, som hamrer bolden op i krogen. Et forløsende mål for os hårdt prøvet Hotboys. Nu fik vi da hul på målmanden. Og så gik det hurtigt. Helt præcis 4 sekunder gik der, før vi igen havde scoret. Denne gang var det Elzing, som satte en lækker pind. Sådan drenge. Vi kom langsomt med i kampen igen. Midtvejs i kampen skulle det endda blive endnu bedre. Holm finder en kun halvdækket John John højt i slottet, og han sætter den ind bag en chanceløs målmand. Sådan.

3-6 og vi havde en slags kamp igen. Helsingør var stadig farlige, men deres skud ramte lidt forbi målet, og vi stod bedre på dem. Med 4 minutter tilbage af 2. periode trækker Holm en udvisning. En høj stav. Boxplayet måtte på arbejde, og det gjorde de godt. Ingen mål til Helsingør i midterste periode, og stillingen er 3-6 efter de første 40 minutter. Stærk periode drenge.

En noget bedre stemning i pausen denne gang, men det så selvfølgelig stadig svært ud. Vi fik pusten igen, og måtte se hvad vi kunne gøre de sidste 20 minutter.

3. periode bliver dog svær fra starten. Helsingør score i de første 2 skift, og vi er nede med 3-8. Efter 9 minutter kommer vi dog tilbage på måltavlen. John John finder BORG! OG han smadrer den ind midt i målet! Sådan Borg. Stor glæde og et flot mål af Borg. Minuttet efter lukker de dog kampen med endnu et mål. Og de sidste 10 minutter skal egentlig bare spilles færdige. Med små 6 minutter tilbage, får vi endnu et mål. Der bliver brugt feje tricks på John John foran deres mål, og vi får et straffeslag. John John tager det selv og scorer stensikkert. Flot mål John John. 5-9 stod den så. Coretto får 2 minutter i boxen, men vi klarer frisag, og tiden løber ud. Kampen slutter 5-9 til Helsingør.

Sikke en kamp. 3 forskellige perioder. En super dårlig start, og så en super god periode, og så en bob bob. Vi rejser os dog flot efter den miserable start. Stor moral af holdet, og selv Helsingør nævner det i ”tak for kampen talen”. OG det var sgu stort at vi kom igen i den kamp. Helsingør var gode og havde nogle 1. div. spillere med. Dem havde vi det svært mod. Men flot at alle løfter i flok, når det ser lidt sort ud. Sejt gået drenge. Lidt stjerner skal vi jo også have, og de er blevet som følger….

1*. Nikolaj ” Borg ” Borg.
Et lækkert mål. ( Borg har haft en mindre måltørke. Ikke siden sæsonen 15/16, har han scoret. Men i dag sad den, og det tilmed et flot mål. Super godt Borg. Fortsæt endelig med det.).
Gode nærkampe. ( Borg havde det hele i dag. Mål, løb og nærkampe. Og nærkampe var der mange af. Du gav alt, hvad du havde i dem alle, og det er bare fedt at se på. Du vandt ikke dem alle, men at give hvad man har, er alt som vi kan forlange.).
MOM!!! ( Borg vandt efter kampen en tæt omgang Man Of the Match, så et stort tillykke med titlen skal du lige have med til sidst.). En super kamp af Borg, trods de svære betingelser.

2*. Rasmus ” Torden ” Nielsen.
En fighter. ( Torden havde en del kampe med deres nr. 94. Jeg er faktisk sikker på, at begge de herrers Coronapas sladrehank med for tæt ophold over længere tid, ville tikke ind på deres Corona-app. Men du gav dig aldrig, og der var ellers godt med fysisk spil. Sejt gået Torden.).
Gode clearinger. ( Torden havde som alle en travl dag. Men du fik clearet bolden fri for fare mange gange. Lækkert med nogle befriere en gang imellem.).
Godt humør. ( Torden var i overskud, trods en travl dag. Torden havde haft fart på hele dagen, men havde stadig overskud til at grine og skabe godt humør på bænken og efter kampen. Sådan Torden.). Lækker kamp Torden.



3*. Kenneth ” Coretto ” Coretto.
”Comeback kid”. ( Coretto har været skadet i 6 uger, før dagens kamp. Men fedt at du er tilbage på banen, og fedt at diverse skavanker holdt.).
Gode skud. ( Coretto har et lumsk skud. Og han er ikke bange for at prøve det af. Og i kampen fik du flere skud afsted. Bare fortsæt med det, også selv om sigtet lige skal skydes ind.).
En bisse. ( Coretto fik en af vores 3 udvisninger i kampen. En bisse bliver du nok aldrig, med under 2 min. i snit pr. sæson, men det er fint, at du spiller til kanten. Bare klø på.). God kamp Coretto, og dejligt du er tilbage.

Tillykke til alle 3.

Point blev det ikke helt til, men de (Helsingør) stillede også op med en samling kompetente spillere fra 1. div. Kom igen drenge. Og tak til supporten fra dem som fandt vej til hallen. Vi rejste os som hold, og i badet efterfølgende var der en god stemning. Theis viste stolt sit macho blomstermundbind frem, som han helt sikkert har haft et kamera i. Ellers nød han bare synet i badet på egen regning……..

Nu har vi så under en uge til næste kamp, og med 2 klart godkendte indsatser i de seneste 2 kampe, så tænker jeg det er vores tur til nogle point. Så meld jer til kamp, og lad os få noget ægte Hotboys hygge.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HelsingørMartin Andreasen 4310
HelsingørThorbjørn Petersson3210
HerlevJohn Jensen3210
HelsingørAllan Rasmussen3120
HelsingørAlex Willads2110
HelsingørEmil Vereidt2020
HelsingørJonas Hviid1100
HelsingørRod Lee1100
HerlevThomas Elsing1100
HerlevChristian Nyholt1100
HerlevNikolaj Borg1100
HelsingørKasper Phvetr1010
HerlevPeter Holm1012
HerlevKim Spendser1012
HerlevKenneth Coretto0002

Kampprotokol
103:57Helsingør0 - 1Martin Andreasen (Thorbjørn Petersson)
109:19Helsingør0 - 2Allan Rasmussen
111:51Helsingør0 - 3Alex Willads (Kasper Phvetr)
113:10Helsingør0 - 4Thorbjørn Petersson (Emil Vereidt)
113:53Herlev2 min.Peter Holm (Højt spark eller høj stav)
115:31Helsingør0 - 5Martin Andreasen (Allan Rasmussen)
116:08Helsingør0 - 6Rod Lee (Martin Andreasen )
203:01Herlev1 - 6Christian Nyholt (Kim Spendser)
203:05Herlev2 - 6Thomas Elsing
212:22Herlev3 - 6John Jensen (Peter Holm)
216:17Herlev2 min.Kim Spendser (Ukorrekt slag)
301:09Helsingør3 - 7Thorbjørn Petersson (Emil Vereidt)
302:09Helsingør3 - 8Jonas Hviid (Alex Willads)
309:22Herlev4 - 8Nikolaj Borg (John Jensen)
310:22Helsingør4 - 9Martin Andreasen (Allan Rasmussen)
314:19Herlev5 - 9John Jensen (Straffeslag)
316:03Herlev2 min.Kenneth Coretto (Hårdt spil)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
20-04Helsingør - Dame 1
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
22-04Dame 1 -
Denne uges kampe...