Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

FK Jyderup Farmers - Herlev FC 2
Herre Senior - 7. januar 2018 11:30

Resultat
7 - 6  (2 - 2, 3 - 1, 2 - 3)

Kampreferat
Kampen mellem Jyderup Farmers og Herlev Hotboys søndag d. 7/1-18

Så var julemaden og nytårs champagnen blevet indtaget, og det var blevet tid til årets første kamp for Herlevs fineste.

Vi skulle på langfart til Jyderup denne frostkolde søndag. Lige over 2 kæder havde fundet vej til hallen, også selvom der var nogen, som lige ville se lidt mere af det frostklædte landskab rundt om på sjælland. Der blev sgu lige kørt på den forkerte motorvej. Ups. Men lidt forsinket mødte alle op og vi fik varmet op.

Stemningen var god og julepausen havde bekommet alle Hotboys vel. Men kampen ville nok blive svær. Første kamp hjemme i Hotboys Dome endte med et sikkert nederlag til Hotboys. Vi blev kørt over af et bedre hold. Så det var et lidt mere defensivt indstillet Hotboys hold, som lagde fra land i kampens start.

Borg var dog ved at blive smidt af holdet før kampen, da han væltede vores opvarmning. 2 glas Jägermeister spildt på gulvet. Det varslede ilde…..

1. periode startede som sagt forsigtigt af Hotboys. Vi skulle lige i gang efter ferien og Jyderup er stærke i mand mod mand situationer. Så vi skulle lige være helt varme. Desværre fik Jyderup scoret efter bare 4 minutter. Men vi har før været bagud - det er nærmest vores trademark - så nu var alt som det plejede at være. Vi var bagud og kunne begynde at spille floorball. Og det gjorde vi så. Elzing sender en bold af sted fra midten, og den går sgu hele vejen ind. Vi var i gang. Men Jyderup scorede endnu et mål midtvejs i perioden. Øv. Men skiftet efter satte John John i løb og udlignede. Ronni Rødovre ville lige teste vores boxplay med årets første udvisning. Og det virkede. Ingen mål til Jyderup og perioden sluttede 2-2.

2. periode blev noget være rod. John John bragte os foran efter 5 minutter. Sådan. Men midtvejs i perioden fik vi et rædselsskift. 2 mål lukkede vi ind på 1 minut. Og vi var bagud igen. Pis. Og som om det ikke kunne blive værre. Så fik vi powerplay. Og for Hotboys er det ikke nødvendigvis en god ting. Vi fik dog gode chancer og var tæt på, men mål fik vi ikke. Men så fik vi sgu et powerplay mere og så sluttede heldet op. Et par gode chancer til os blev afsluttet med et mål til Jyderup i undertal. Pis igen. Bagud med 2 til pausen og en rodet periode spillemæssig for Herlevs fineste.

3. periode skulle spilles fornuftigt, og vi skulle have det første mål. Og Skind gjorde præcis dette. En reducering og vi var blot bagud med 1 igen. Men Jyderup pressede godt på. Vi var presset meget af deres spilstærke spillere. Erland holdt os inde i kampen. Men med små 10 minutter igen var den gal igen. 6-4 og tiden løb hurtigt ud. Endnu et powerplay til os gav blot et forsøg på overliggeren, men tættere kom vi ikke. Et boxplay med små 5 minutter igen blev det også til. Skind fik en ganske overraskende udvisning, men vi holdt stand. 6-4 med under et minut tilbage var umuligt.

Eller hvad…. For der skete sgu noget i det sidste minut. 3 mål og et rødt kort. Med cirka 1 minut tilbage trak vi Erland og satte en ekstra spiller på. Men desværre var Jyderup skarpe da de endelig fik bolden. 7-4 og det var slut. Men så vandt vi en faceoff og løb op og scorede et hurtigt mål. Skind scorede siddende op af banden bag deres mål. Det lyder mærkeligt, men det var sgu imponerende. Lige inden han bliver mast i banden bag mål, sender han bolden tilbage mod målet. Og mens han bliver skubbet i gulvet og ender siddende op af banden, får bolden på forunderlig vis rullet sig ind i mål. Ganske morsom detalje. Og da vi også vinder den næste faceoff og scorer hurtigt igen, er vi pludselig kun bagud med 1. 2 Hotte mål på blot 6 sekunder. Og der var 30 sekunder tilbage. Hvad kunne det ikke blive til.

Men - desværre taber vi faceoff’en og kæmper med at få bolden. I den kamp sender en Jyderupspiller en albue i smasken på Militær, som vender om og skubber til spilleren stærkt utilfreds. Dette burde have givet en udvisning til begge 2. Men dommerne ser kun Militær’s hævn og giver ham rødt kort med 3 sekunder igen. Øv for Krelle, men godt for vores bødekasse. Kampen slutter 7-6 til Jyderup, og det blev ved lige ved og næsten for Hotboys i årets første kamp. Øv bøv. Men stjerner fra kampen skal vi jo have og de er blevet som følger…..

1*. Mads ” Skind ” Herskind.
Fedt du kunne komme. ( Skind valgte intet mindre end, at køre ad den forkerte motorvej på vej til kampen. Han nåede det til kampstart, men ganske underholdende stedsans.).
Dagens mål. ( Der blev scoret hele 13 mål i dagens kamp, men Skind´s var enkeltstående. Skind bliver skubbet ned i banden bag mål, og får som det sidste lagt bolden tilbage mod målet. Og efter et styrt og siddende op af banden bag mål, går bolden ind bag en fumlende målmand. Dommerne nægtede at tro på det var Skind som scorede, så John John fik målet, men det var sgu Skind som scorede siddende bag målet. Respekt.).
Gordie Howe hattrick. ( Skind lavede sgu et ægte hattrick. Et mål, en assist og en udvisning. Så har man sgu da gjort sit i en underholdende kamp.). Tillykke med den flotte kamp.

2*. Rasmus ” Torden ” Nielsen.
Godt oplæg. ( Torden havde en gameplan. Kommunikation, kommunikation og kommunikation. Og det virkede sgu. Modsat sidste opgør hvor vi blev kørt ud af banen. Så var vi med langt hen ad vejen i dagens kamp.).
” Skind ” assist. ( Torden lavede en assist siddende fra bænken. Torden lagde en bold frem til John John og skiftede. Og efter et par sekunder hvor Torden slappede af på bænken, scorede John John. Så assist til en afslappet Torden fra bænken. Stærkt.).
Kæmpede til det sidste. ( Torden havde energi og overskud til at give fuld gas hele kampen. Der var konstant gode råd og indspark fra Torden. Selv sent i 3. periode hvor man godt kan blive lidt træt, var der overskud til resten af holdet. Fedt fedt.). God kamp af Torden.

3*. Thomas ” Elzing ” Elsing.
Lækker pind. ( Da vi var presset fra starten af kampen, fik Elzing et råd om at skyde fra midten. Og som sagt så gjort. I skiftet efter, skyder han fra lige bag midten og bolden går ind. Årets første Hotboys mål var en realitet og vi fik udlignet. Dejligt at han bare gør som man siger. J ).
Stabil. ( Med Elzing´s mål holdt han live i en 3. kampe i streg med point. Det er sgu i orden. Sådan Elzing.).
Altid klar. ( Da Elzing entrerede hallen 2 minutter i mødetid, var den første kommentar at han fik travlt, hvis han skulle være klar og omklædt til tiden. Men en tør kommentar fra Elzing med at han altid er klar holdt stik. Han havde alt tøjet på og manglede blot sine sko. Så han var klar til tiden. Gad vide om han altid har sin kampdragt på under tøjet som en slags Hot Superman????). Lækker kamp Elzing.

Tillykke til alle 3.

Måske vi havde vundet hvis ------ Borg ikke havde spildt de 2 glas Jägermeister før kampen, hvis vi ikke havde lukket 2 mål ind i samme skift, hvis vi havde scoret på en af de utallige chancer som vi trods alt havde i kampen osv osv osv. Men faktum er at det blev til 0 points mod Jyderup i denne sæson.

Så vi må altså bare tage points fra nogle andre hold, og vi kan jo passende starte med 3 points mod FFK d. 20 januar. Dette er vores næste kamp. Men indtil da skal vi lige have et par træninger og lidt skarphed tilbage efter en julepause. Så op på hesten igen Hotboys, så skal vi sgu nok få flere points til Hotboys.

En tak til supporterne for at heppe på Hotboys, selv om det var en lang tur frem og tilbage. Tak for jeres opmuntrende tilråb. Et tillykke til Militær med titlen som MOM. Efter en tæt omafstemning, trak Militær fra og afgjorde afstemningen. Så giver han nok en lille en……

Tak for en trods alt solrig søndag i Vestsjælland.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
JyderupJyderup Farmers7706
HerlevJohn Jensen5410
HerlevMads Herskind2112
HerlevThomas Elsing1100
HerlevRasmus Nielsen1010
HerlevPeter Holm1010
HerlevChristian Nyholt10125
HerlevRonni Jensen0002

Kampprotokol
104:44Jyderup1 - 0Jyderup Farmers
107:47Herlev1 - 1Thomas Elsing (Peter Holm)
110:24Jyderup2 - 1Jyderup Farmers
110:42Herlev2 - 2John Jensen
112:45Herlev2 min.Ronni Jensen (Ukorrekt slag)
205:12Herlev2 - 3John Jensen (Rasmus Nielsen)
211:27Jyderup3 - 3Jyderup Farmers
212:45Jyderup4 - 3Jyderup Farmers
215:40Jyderup2 min.Jyderup Farmers (Ukorrekt slag)
218:25Jyderup2 min.Jyderup Farmers (Liggende spil)
219:07Jyderup5 - 3Jyderup Farmers
303:01Herlev5 - 4Mads Herskind (John Jensen)
311:37Jyderup6 - 4Jyderup Farmers
312:04Jyderup2 min.Jyderup Farmers (Spil med hånden eller hovedet)
315:25Herlev2 min.Mads Herskind (Låsning af stav)
319:20Jyderup7 - 4Jyderup Farmers
319:23Herlev7 - 5John Jensen (Mads Herskind)
319:26Herlev7 - 6John Jensen (Christian Nyholt)
319:57Herlev5 min.Christian Nyholt (Matchstraf 1)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...