Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 4 - BIFK
Herre Senior - 20. november 2005 11:00

Resultat
3 - 5  (1 - 2, 0 - 1, 2 - 2)

Kampreferat
Faktisk ikke en Brandkamp!!

Efter at Brandmændene havde hørt vores ry havde de i første omgang aflyst vores først planlagte kamp med en undskyldning noget så lam som en brandøvelse. Det var klart en dårlig undskyldning for ikke at turde stille hold. Nu havde de så endelig mandet sig op til at møde os og Hotboys var klar, selvom der var gået diverse historier om hvor brutalt sådan nogle store brandmænd spillede.

Brandmændene overraskede ved at være ret gode teknikere. Det viste sig desværre ved at de sad ret godt på 1. periode og var foran efter 7 minutter. Generelt må det også pointeres, at de stod overraskende godt i forsvaret og vidste lige netop hvornår de skulle puffe en væk, tage bolden og starte en kontra. Det lykkedes dem også at kommer foran 2-0, men så fik Elsing også nok. I en pressituation, hvor brandmændene havde svært ved at komme af med bolden presser Elsing backen tæt på mål og det ender i en klumpspils situation, hvor Elsing får fightet bolden i mål. Ifølge hans eget udsagn var det hans første fighter mål. Det var så 5. kamp i træk at Elsing scorede. Rygter vil vide at Royne har haft en scout ude for at se om han skal op på 1 holdet. Maes vil i denne sammenhæng gerne være anonym. Et powerplay sidst i perioden gav intet resultat. Hotboys spillede bedre end den dårlige Goblins kamp, men de store chancer blev det ikke til.

I anden perioden er prøver de ukuelige kæmper fra Herlev at komme med igen, og får da også et par chancer, men en forholdsvis lige periode slutter med at blomst, som ellers er af et roligt gemyt og næsten ikke kunne gøre et barn fortræd, trækker en nødbremse og må ud og…. Blomstre (hehe) i 2 minuttersboksen… I det efterfølgende powerplay holder Herlevs fineste stand, men lige efter sker der en lettere kommunikations brist i forsvaret, som efterlader Høx i den ene side af målet og en brandmand i den anden side med en bold; 1-3. (vi snakker selvfølgelig ikke om fejlpas nede bag eget mål… det var kommunikations vanskeligheder.)

Der var ikke meget at sige i pausen, andet end at folk skulle til at score på de chancer de havde. Med dette i mente trådet alle ud til 3 periode med høje forventninger… om at prøve at måske kunne komme til en chance der på et tidspunkt kunne føre til mål.

Herlevs fineste prøver da også ihærdigt men ca. midt i perioden scorer firefighterne til 1-4 og alle tror kampen afgjort. Men en mand ville det anderledes. Herlevs nr. 7, som kan få John Faxe, Tobias Linderoth og Vinnie Jones til at ligne skolepiger, træder på banen til face off. Herlev går straks til angreb og presser vandmændene op ad deres banehalvdel. Elsing lægger an til skud foran mål men rammer forbi, bolden rammer banden bag mål og bander ud på den anden side af målet hvor Den ægte nr. 7 maser sig igennem uden nåde og med en hånd og ydersiden af staven får reduceret til 2- 4 ikke mindre end 16 sekunder efter deres mål. Denne rene viljes erklæring skulle sparke gang i Herlev, men det gik desværre ikke helt sådan. Kort efter bliver Mikkel smidt uden sammen med en vandmand. For os der kender Mikkel er det meget uforståeligt at han bliver smidt ud. I hvert fald for alle de forkerte ting. Mikkel er en engel. I det efterfølgende 4 mod 4 dominerer Herlev igen, men en fejl af en back som skal forblive navnløs, da Widen ikke vil have sit navn i, resulterer i 2-5. Widen var i øvrigt gennem alle undertalssituationer vores hemmelige våben, da han kan lime bolden til bladet uden dommeren ser det og så gå rundt nede bag mål uden at nogen kan tage bolden fra ham.

Herlev svarer hurtigt igen, da topscorer blomst efter 1 kamps måltørke lader staven tale og kort efter reducerer til 3-5. Det bliver desværre ikke tættere på for de bravt kæmpende tropper fra Herlev. Igen en kamp hvor man skulle kende sin bestilte tid foran mål, men ikke mindst hvor Vand---øhh brandmændene stod rigtig godt i forsvaret.


Af: Kristian Snerle

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
BIFKJonas Jørgensen3300
HerlevThomas Elsing2110
BIFKJan Fritz Andersen2022
HerlevKristian Snerle1100
HerlevMikael Christoffersen1102
BIFKJan Nielsen1102
BIFKSimun Danielsen1102
BIFKLars Bo Jensen1010
HerlevMikkel Nyholt0002

Kampprotokol
106:12BIFK0 - 1Jan Nielsen (Lars Bo Jensen)
113:19BIFK0 - 2Jonas Jørgensen (Jan Fritz Andersen)
116:24Herlev1 - 2Thomas Elsing
117:47BIFK2 min.Simun Danielsen (Undlade at fjerne knækket stav)
215:12Herlev2 min.Mikael Christoffersen (Ukorrekt slag)
217:47BIFK1 - 3Jonas Jørgensen
309:12BIFK1 - 4Simun Danielsen (Jan Fritz Andersen)
309:28Herlev2 - 4Kristian Snerle (Thomas Elsing)
311:14Herlev2 min.Mikkel Nyholt (Hårdt spil)
311:14BIFK2 min.Jan Fritz Andersen (Hårdt spil)
312:18BIFK2 - 5Jonas Jørgensen
313:46Herlev3 - 5Mikael Christoffersen
318:54BIFK2 min.Jan Nielsen (Hårdt spil)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
10-10HERLEV HOTBOYS 20 ÅR! 
27-05Årets Person! 
26-04Indkaldelse til Generalforsamling 2024 
10-10Herlev Hotboys 20 år Part II 
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
Flere nyheder...
Seneste kampe
19-01Herre 1 - Rungsted-Hørsholm7 - 14
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
26-01Herre 1 - EFK
Denne uges kampe...