Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Helsingør FT 2 - Herlev FC 3
Herre Senior - 19. marts 2022 12:00

Resultat
13 - 4  (3 - 0, 8 - 1, 2 - 3)

Kampreferat
Så var det blevet tid til sæsonens sidste kamp. En udekamp i Helsingør som på forhånd så meget svær ud. Og det blev den. Første opgør var blevet tabt 5-9 på hjemmebane, og det blev jo nok ikke nemmere på udebane.

Vi var lige 2 kæder klar til kamp denne lørdag. Eller klar og klar. Det var ikke alle, der var helt klar. Militær, Maes og undertegnede var i byen aftenen før. Og det sad stadig i kroppen dagen efter. Alle 3 måtte bede om lift til kampen, da der absolut ikke skulle køres bil denne lørdag formiddag. Med kampstart kl. 12 middag i Helsingør er det måske knap så fantastisk at komme hjem 03:40. Eller det var sådan set fint, det var mere den del med at skulle op igen, og så var der mange sving fra motorvejen og hen til hallen. Så undertegnede var total færdig, da vi nåede hallen. Tror i andre hyggede jer ganske fint over det, men det var altså meget forskelligt, hvor friske vi var, da startfløjtet lød.

1. periode blev skudt i gang. Og en stille start på kampen var meget velkommen. Der gik et par skift, før kampen fandt lidt fart. (Jeg hjalp i hvert fald ikke til at finde den fart!) Men så kom Helsingør i omdrejninger. De spillede vist tidligere i 1. div, med mange af deres spillere, så de kunne godt finde ud af at spille floorball. Deres løb begyndte at komme i gang, og vi fik langsomt sværere ved at hænge på. Efter 8 minutter gik den ikke længere. De scorer til 1-0. Kom igen drenge.

Men vi hang efter, og de får kort efter et straffeslag. Allan venter tålmodigt, mens deres spiller langsomt går mod vores mål, og han snupper den sgu! Sådan Allan. Et lille ”wakeup call” for Hotboys. Vi kommer lidt bedre med i kampen, og får også vores chancer. Men de har også taget målmand med i dag. Med få minutter tilbage får de yderligere et mål. 2-0, og nu skal vi lige holde til pausen. Men de var sgu ikke færdige. Med 5 sekunder tilbage på uret, scorer de til 3-0. Øv for en scoring, men de spillede altså til slutfløjtet, og det gjorde vi desværre ikke. 3-0 efter 1. periode, og det så egentlig ikke så slemt ud som først frygtet.

En meget velkommen pause til især undertegnede. Maven begyndte at finde lidt ro igen, og da jeg selvfølgelig havde glemt min vandflaske, så måtte jeg benytte en meget lilla sag. Men vandet smagte på en eller anden måde bare bedre end normalt. Pu ha.

2. periode blev desværre ikke så god for os Hotboys. Den startede ellers godt. Snerle fandt Elzing, som satte bolden i mål. 3-1 og vi fik hul på deres målmand. Sådan. Men 2. periode blev derefter meget lang. Kort efter scorer de igen. 4-1. Der kommer en udvisning til dem, hvor de scorer i undertal. Vi får en udvisning, og de scorer i powerplay.

Og så scorer de en hel del gange mere i 2. periode. Efter de midterste 20 minutter står den hele 11-1 til Helsingør. Av for den da. Vi var ikke gode, og de var skarpe. En skidt periode og en tiltrængt pause hvor der lige skulle lidt humør på igen. Militær gav en god peptalk, og vi fik faktisk humøret igen, og ville gå efter at vinde 3. periode. Så vi da fik sluttet pænt af.

3. periode var dårligt startet, før vi kom yderlige på tavlen. John John fandt en næsten umarkeret Militær, som ikke svigtede. 11-2 og der var lidt gejst på bænken igen. Derefter score de, og så score vi igen. Elzing var ikke færdig, og lavede sit andet mål i kampen. Denne gang på assist af Widén. Sådan Hotboys. Og nu stak det da helt af. Snerle fik bragt os yderligere på scoreboardet. En assist af Elzing, og nu var der spillehumør. De får scoret endnu et mål, men da der ikke sker mere bortset fra et powerplay til sidst, som vi ikke får noget ud af, så ender kampen 13-4. Men en vigtig ting er, at vi sgu vinder sidste periode med 3-2. Sådan drenge. En helt fin afslutning på en svær kamp og ikke mindst sæson. En fin afslutning på en ellers meget lang kamp.

Vi var aldrig rigtig med i kampen rent resultatmæssigt, men vi holdt højt humør. Helsingør nævnte i deres takketale, at vi imponerede med vores humør. Det var nok en meget fin konklusion. En stor tak til alle de fremmødte tilskuere. Især vores egne, da kampen ikke havde været mulig uden jeres kørelejlighed. 😊 Så tak for det til alle vores supportere. Tak til Sigrid for at støtte som holdleder igen. Du fik lært, at vi er bedst til skideballer. Så mangler du bare at råbe lidt højere ad os. Ikke at det nødvendigvis kommer til at hjælpe….

Men vi skal jo have nogle stjerner fra kampen, og de er blevet som følger.

1*. Thomas ” Elzing ” Elsing.
En Goalgetter. ( Elzing var skarp i dagens kamp. Han lavede ikke mindre end 2 mål, og han var tæt på flere. Super at du skyder på mål, og dejligt med målene. Det er måske lidt sent at toppe i sæsonen, når nu den er slut. Men bedre sent end aldrig. Sådan Elzing.).
En assist!!!! ( Elzing er ikke kendt for at aflevere bolden. Det er bare ikke lige hans ting. Men han fik faktisk en assist i kampen, da Snerle fik scoret. Det er ikke nemt at få en assist af Elzing. Med en 3. plads i scoret mål på topscorerlisten, ender han på en delt 9’ende plads i assister. Men fedt at du også aflevere bolden Elzing.).
200 points! ( Elzing rundede et skarpt hjørne med sin assist til Snerle. Det var Elzings point nummer 200. Og så på en assist. Hvem havde set den komme…? Men et kæmpe stort tillykke med det flotte jubilæum Elzing. Vi glæder os til de næste 200 point.). Super kamp af Elzing.

2*. Kristian ” Snerle” Snerle.
En ægte Hotboy. ( Snerle er i klassisk Hotboys form. En god lidt rund form. Lige som den skal være. Og han kæmper også som en ægte Hotboy. Der bliver løbet, skubbet og kæmpet med alt hvad han har i alle skift. Skifter ud når man er på besvimelsens kant. Og bruger derefter sin første luft på en dårlig vittighed. Stærkt Snerle.).
Sådan Snerle. 2 points. ( Snerle lavede sgu 1+1 i dagens kamp. Det er lidt tid siden, hans seneste 2 point kamp. Vi skal tilbage til 24/11-2019! Men fedt at du ligesom Elzing, topper, når sæsonen er slut. Dejligt med nogle point Snerle.).
Styr på sine prioriteter. ( Snerle har spillet mange kampe for Herlevs fineste. Og det næst højeste på hans stats er udvisninger. Med en klar margin til samlet antal point. Sådan Snerle. Altid først og fremmest en fighter.). Vi er heldige at have ”Borgmesteren ” på holdet. God kamp Snerleone.

3*. Anders ” El Capi ” Nyholt.
Jeg ved det godt. ( Det er ikke særlig fedt at skulle give sig selv en stjerne. Men jeg er den eneste der ikke har fået en i denne sæson, så skal jeg nå det, skal det være nu. ).
Mødte op. ( Det lyder måske ikke som noget stort, men det var MEGET stort for mig. At være 45 minutter om at spise en skive franskbrød. Blot for at maven går amok. At jeg kunne kravle ud af bilen efter en million skarpe sving i Helsingør efter frakørslen fra motorvejen. Sådan føltes det i hvert fald. At jeg selvfølgelig glemte min drikkedunk. At mit snørebånd knækkede da jeg skulle binde sko i hallen! At jeg ikke bare lagde mig på gulvet og græd, var en stor overvindelse for mig denne lørdag middag.).
Slutter over Allan på topscorerlisten. ( Og dette kun fordi Allan har spillet flere kampe end mig. Der var jeg sgu heldig.) En kamp der først blev rimelig god, da den var slut. Jeg må være ved at blive gammel……..

Tillykke til alle Hotboys med kampen.

Det var så denne sæson. Vi ved ikke, hvor vi ender i tabellen, da de andre hold har flere kampe tilbage. Meeeen det bliver i den lidt tunge ende. Vi har en mulighed for at slutte foran Politiet. Og det kunne da være dejligt. Vi spillede jo en super kamp mod dem…. Så lad os krydse fingre for, at vi får lidt hjælp af de andre hold, så vi ikke slutter sidst.

Nu er der jo ikke så meget tilbage andet end træninger, fester, sommerferie og så starter den nye sæson op igen. En lille kommentar angående næste sæson. Vi ( Militær og jeg ) har besluttet at vi skal rykke en division ned. Så næste sæson, bliver altså i en lavere division. Dette tænker jeg stort set alle Hotboys vil syntes om.

Nu skal vi så til en snarlig sommerfest, hvor vi blandt andet, skal finde ud af hvem der tager titlen som årets Stjerne???? Spændende ikk? Men indtil da, så ses vi i hallen til træning, og så må vi se frem til næste års kapitel i Hotboys Sagaen……..

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HelsingørHelsingør FT131304
HerlevThomas Elsing3210
HerlevKristian Snerle2110
HerlevChristian Nyholt1100
HerlevJohn Jensen1010
HerlevKenneth Widén1012
HerlevPeter Holm0002

Kampprotokol
107:41Helsingør1 - 0Helsingør FT
110:29HelsingørST-Helsingør FT (Misbrugt straffeslag)
117:26Helsingør2 - 0Helsingør FT
119:55Helsingør3 - 0Helsingør FT
202:30Herlev3 - 1Thomas Elsing (Kristian Snerle)
203:05Helsingør4 - 1Helsingør FT
205:02Helsingør5 - 1Helsingør FT
206:18Helsingør2 min.Helsingør FT (Ukorrekt slag)
208:06Helsingør6 - 1Helsingør FT
209:42Herlev2 min.Peter Holm (Ukorrekt slag)
209:45Helsingør7 - 1Helsingør FT
212:06Helsingør8 - 1Helsingør FT
214:20Helsingør9 - 1Helsingør FT
214:43Helsingør10 - 1Helsingør FT
215:55Herlev2 min.Kenneth Widén (Ukorrekt slag)
215:59Helsingør11 - 1Helsingør FT
300:33Herlev11 - 2Christian Nyholt (John Jensen)
305:29Helsingør12 - 2Helsingør FT
307:22Herlev12 - 3Thomas Elsing (Kenneth Widén)
310:18Herlev12 - 4Kristian Snerle (Thomas Elsing)
314:13Helsingør13 - 4Helsingør FT
318:21Helsingør2 min.Helsingør FT (Ukorrekt skub)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...