Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Hotboys
Herre 3
Herre 4
Dame
U13 A
U13 flex
U9+U11
U5+U7

Greve FC - Herlev FC 2
Herre Senior - 8. marts 2020 18:30

Resultat
4 - 4  (1 - 1, 2 - 1, 1 - 2)

Kampreferat
Så var det blevet tid til en sen aftenkamp i Greve. Dette passede dog Hotboys godt, da der var hele 16 tilmeldte på dagen. Meeen som Hotboys jo nu er, så var der flere afbud og ændringer på selve dagen, så vi endte med 4 backer og 3 angrebskæder. Men det var jo også dejligt mange hotte drenge i samme hal. Det var Greve som lagde bane til, og det var en kamp, som vi på papiret, havde en fin mulighed for at tage point med hjem til Herlev fra. Da Allan havde været på øvelse og kom direkte, var der ikke så meget opvarmning med målmand. Men Hotboys fik løbet, skudt og ikke mindst snakket godt under opvarmningen. Så var det blevet tid til kamp, og startfløjtet lød.

1. periode startede med 2 hold, som lige skulle finde sig selv. Greve kom dog først til de store chancer, og heldigvis viste Allan, at han var klar til kamp. De ramte boldene i luften og spillede hurtigt. Vi fik hurtigt travlt nede bagi, men vi stod fornuftigt og kom langsomt op i tempo. Men efter små 10 minutter, kom første scoring. Og det var desværre til Greve. De fik flot spillet sig frem til et skud foran vores mål, og Allan var prisgivet. Kom igen Hotboys. Og det gjorde vi. Skind fandt John John, som ikke svigtede trods det lidt trætte hoved fra aftenen før. Der var musik og pilsnere involveret. Men John John bragte ballance i regnskabet efter 16 minutter. 1-1 stod den nu, og dette holdt perioden ud.

2. periode kørte videre i højt tempo. Vi fik faktisk spillet bolden fint rundt, og kom frem til fine chancer. Men begge målmand var altså mødt op til kampen for at gøre en god figur. Og det gjorde de begge 2. Så det holdt hårdt, men efter 7 minutter byttede rollerne om fra vores første mål. John John fandt Skind, som sendte bolden i nettet. Så var vi sgu foran. Sådan. Men deres nr. 19 var også mødt op til kamp. Og han scorede ikke bare en, men 2 gange mere i 2. periode. Den sidste med få sekunder tilbage på uret efter en Hotboys fejl. Øv bøv. Men nu stod den altså 3-2 til Greve efter 2 perioder.

Nu skulle vi lige steppe op i. 3. periode. Vi havde chancerne, og vi var kun bagud med 1 mål. Lars havde fået en skidt tackling i 2. periode, som gjorde, at han var ude i kort tid. Han skulle lige tjekke benet. Han kom tilbage på banen, men var tydeligt mærket af smerter i 3. periode. Vi får sat 3. periode i gang, og det bøjler frem og tilbage. Men det er sgu John John, som sender bolden i nettet efter en aflevering fra undertegnede. 3-3 og kampen var helt lige igen. Begge hold stod godt til hinanden, og begge hold spillede en rigtig fin kamp. Cirka midt i perioden ville deres nr. 19 lige fuldføre sit hattrick. Endnu en Hotboys fejl bliver koldt udnyttet, og vi var bagud igen igen. Men vi svarer hurtigt igen. Blot 9 sekunder senere finder Militær John John foran mål, og han vil også lave et hattrick. 4-4 og vi havde for 3. gang hentet en føring. Der var spænding til det sidste. Der blev gået til stålet, og Ronni Rødovre fik et slag på halsen. Den gjorde nas. Heldigvis kunne han fortsætte efter en kort pause. Tiger havde mere og mere ondt, og med det høje tempo i kampen, var det tungen lige i munden for Hotboys de sidste 10 minutter. Men tiden løb efterhånden ud, og begge hold stod nok ganske tilfredse tilbage med en uafgjort kamp. Sejren kunne være gået begge veje, men set på kampen og chancer var det nok fair, at vi delte pointene fra denne kamp. 4-4 sluttede kampen.

God kæmpet drenge. At være bagud 3 gange og alligevel ikke give op, det viser meget godt den gejst som vi alle kæmpede med. Der var super stemning og god opbakning fra alle Hotboys. En god kamp med masser af flot spil. Vi fik spillet bolden rigtig fint rundt, og kom frem til flotte mål og chancer. Dejligt at se drenge. Men vi skal jo have lidt stjerner, og det er blevet som følger.

1*. Lars ” Tigerlilly” Rørby Johansen.
Tæt på at score igen! ( Tigerlilly er ved at udvikle sig til en giftig back. Han scorede i forrige kamp mod Holbæk. Ved at løbe dybt ind i slottet og få en pasning. Dette var millimeter fra at ske igen i dagens kamp. Tiger løb perfekt ind foran mål, men skuddet fløj lige forbi. Kom igen Tiger. Flot chance.).
En Fighter. ( Tigerlilly fik et ordenligt skrub i 2. periode. Det gjorde ondt i hans knæ. Alle holdt vejret, men det var ikke godt. Tiger måtte udgå midt i kampen for lige at tjekke sit ben. Vi kørte 3 backer i de sidste 10 minutter af 2. periode. Tiger kom lige ind og testede lidt, men det var ikke klar. Men i pausen ville han sgu lige give det en sidste chance. Vi lavede planer for en skade til Tiger, men det fik vi ikke brug for. Tiger spillede resten af kampen færdig. Det gjorde ondt på både ham og hele holdet i hver en vending, men han klarede det. Sejt kæmpet Tiger, og vi håber det er hurtigt klar igen.).
Tillykke med den trods skaden meget fine kamp.

2*. Ronni ”Ronni Rødovre” Jensen.
Super Center. ( Ronni var center i dagens kamp. Dette gik super godt. Han var både fremme og tilbage som den første. Et super løbepensum. Han var en stor idiot set med modstanderøjne. ((Så behøver vi ikke sige mere i den henseende. ;-) )) Ronni fik fat i rigtig mange bolde midt på banen.).
En sej gut. ( Ronni fik også et skrub under kampen. Lige foran vores bænk, fik han et slag med en modstanderstav lige på halsen. Av for den da. Ronni lå lige nogle sekunder, og fik vejret igen. Derefter kom han ud på bænken og kunne lige komme sig. Selvfølgelig med solid opbakning fra Hotboys, som selvfølgelig sagde, han bare fejlbedømte afstanden til bænken, og derfor bare lod sig falde sammen. Det er sgu dejligt med fjenderne tæt på. Ronni var dog sporty og kunne godt tage det. Dejligt hold vi er.). Super kamp af Ronni.

3*. Allan ” Erland ” Nordlunde Hjort.
Vores keeper. ( Allan kom som sædvanligt lidt sent til kamp. Men han var klar før start, og truslen fra Hotboys til Høx om, at han måtte stå uden udstyr, blev ikke aktuel. Der blev også spekuleret i, om ikke Allan trods alt var bedre end de 10 mål, som Høx lukkede ind i en legendarisk Hotboys kamp. Det var han. Allan stod en super kamp.
De havde de første chancer, og de var sgu farlige. Men Allan var klar trods den korte opvarmning. Han kunne ikke gøre noget ved deres mål. Det var fejl begået af os markspillere, som kostede de 2 af dem, og de sidste 2 var bare flotte mål af Greve. Der var flere kampafgørende redninger. Med små 5 minutter igen, var de helt fri, men Allan fik akrobatisk reddet den i 2 omgange. Både med ben og hænder. Der var vi mange, som så en scoring til Greve, men Allan så det anderledes, og tak for det. Det ene point som vi tog med os hjem, er det din indsats som gav os det halve.). Flot kamp af vores keeper.

Tillykke til alle 3.

Og en stor tak til Sussi, Benjamin og Johan for jeres opbakning denne søndag aften. Flere gange kunne vi høre jer, og vi fik flot hjælp til Jägermeisteren af Sussi. Tusind tak for støtten. Tak til Greve for en god kamp. Nu venter så en uges pause før næste udfordring. Det er Allerød som kommer på besøg i Hotboys Dome. Der har Herlevs Fineste revanche til gode. Vi tabte første møde med 8-6, så der burde være garanti for masser af mål og forhåbentlig god floorball. Vi spillede i hvert fald godt i dagens kamp. Så kom i hallen og se Hotboys snuppe de 3 point fra Allerød.

Capi out.



Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevJohn Jensen4310
GreveFrederik Borgeskov3300
HerlevMads Herskind2110
GreveSpiller ikke anført2110
HerlevAnders Nyholt1010
HerlevChristian Nyholt1010
GreveMorten Vihlmann1010

Kampprotokol
109:29Greve1 - 0Spiller ikke anført (Morten Vihlmann)
116:08Herlev1 - 1John Jensen (Mads Herskind)
207:36Herlev1 - 2Mads Herskind (John Jensen)
215:14Greve2 - 2Frederik Borgeskov
219:52Greve3 - 2Frederik Borgeskov
304:38Herlev3 - 3John Jensen (Anders Nyholt)
307:32Greve4 - 3Frederik Borgeskov (Spiller ikke anført)
307:41Herlev4 - 4John Jensen (Christian Nyholt)
200 KAMPE:
Rasmus “Torden” Nielsen
Seneste nyheder
11-01Hotboys: Sejr i Jyderup! 
25-11Hotboys: Sejr over Greve! 
05-11Hotboys: Sejr over Hvidovre 
16-10Hotboys: Afbudsramt hold i Bellahøj 
09-10Damerne vandt i Jyderup 
24-09Hotboys: Godt fra start 
12-08SÆSON START! 
01-07Referat af generalforsamlingen - del 1 
Flere nyheder...
Seneste kampe
01-04Helsingør 2 - Dame
29-03Herre 3 - Hvidovre 4
29-03Herre 4 - Allerød 2
29-03U13 A - Vanløse/Frederiksberg
28-03Hotboys - FFK 2
16-03Herre 1 - Helsingør
06-10U13 flex - Allerød7 - 2
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
05-04U13 A - Benløse
05-04Skælskør Eagles - Herre 3
05-04Hvidovre 4 - Hotboys
Denne uges kampe...