Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

FF København 2 - Herlev FC 2
Herre Senior - 13. oktober 2019 15:00

Resultat
4 - 1  (1 - 0, 1 - 0, 2 - 1)

Kampreferat
Kampen mellem FF København 2 og Herlev Hotboys.
Søndag d. 13/10-2019

Så var det blevet tid til Hotboys’ 3. udebane kamp i denne sæson. Og den faldt en søndag, hvor det skulle vise sig, at være svært at få samlet Hotboys. Der var en hel del ferieramte Hotboys. Og lidt skader og glemte aftaler gjorde, at vi blot måtte stille op med 8 markspillere. Allan på målet. 3 backer og 5 angribere. En lidt svær start set på modstandernes små 3 kæder, men vi måtte jo kæmpe det bedste vi kunne, og så se hvad det måtte bringe. Vi har tidligere spillet tætte kampe mod FFK, og vi måtte jo bare være skarpe på vores chancer og sikre i at få ryddet op foran Allan i målet. Efter en god og lidt kort opvarmning, fik vi startet kampen.

1. periode startede ganske forsigtigt. Vi skulle lige finde hinanden, og FFK virkede også tilfredse med en sikker start. Vi fik spillet bolden fint rundt, og havde absolut vores chancer. Men vi kunne ikke lige få bolden forbi deres målmand. Vi fik et powerplay, men heller ikke her fik vi hul på ham. Vi fik ellers spillet bolden godt rundt, og fik nogle skud afsted, men ingen pind i denne omgang. En ret lige periode, hvor begge hold havde deres forsøg. Og da vi fik endnu et powerplay, fik vi jo en god mulighed igen. Men desværre var vi ikke skarpe i powerplay i dag. Og som set tidligere, så får modstanderne sat en flot pind ind bag Allan. Efter frislag sætter de bolden helt oppe i krogen. Flot mål men øv. 1. periode løber ud, men vi har faktisk stadig en god tro på, at vi kan være med denne søndag. Vi var set med egne øjne det bedste hold på banen i 1. periode, men FFK var skarpest. Øv.

2. periode var meget lig den første. Vi spillede os frem til masser af chancer, men kunne ikke få bolden ind. FFK kom også frem til en del, men deres forsøg tog Allan sig fint af. Vi var helt klart med, trods de få spillere. Midtvejs i perioden, får vi bakket for meget tilbage, og FFK scorer igen. For pokker da også... Vi havde vores chancer, men kunne ikke få hul på en stærkt spillende FFK målmand.

3. periode blev ganske magen til de 2 første. Vi har masser af chancer, men ingen mål. Perioden starter dog med en chokscoring for FFK. Men op på hesten igen. Der var jo masser af tid tilbage og vi havde masser af muligheder. Men minuttet efter lukker de stort set kampen med deres mål til 4-0. Så var der lang vej. Luften gik langsomt ud af ballonen for de bravt kæmpende Hotboys. Vi får endnu et powerplay og aftaler, at målet nu er at få prikket hul på deres målmand. Men lige lidt hjalp det. Han tog alt. Borg får godt nok lagt bolden i nettet på noget så sjældent som en assist fra undertegnede, men han bruger foden, da den lige ligger lidt skævt. Fair dømt og øv igen. Det var ellers i powerplay. Vi kommer stadig frem til chancer, men ind kan vi ikke få den. Fokus bliver mere og mere at få scoret. Alt andet er næsten lige meget. Med 4 minutter igen, får vi endnu et powerplay, og tager en timeout. Nu skulle det være. Og netop som det ligner endnu en gang brændte chancer, finder John John, Militær helt nede ved bagerste stolpe. ENDELIG! Hold kæft hvor tog det lang tid. En pind til Hotboys, men det var jo desværre for sent. Tiden løber ud, og der er absolut ikke mere luft tilbage i tankene hos de relativt få Hotboys. Kampen ender 4-1 til FFK.

Fuldt fortjent, da de scorede flest mål. Men der var en revanche i luften blandt Herlevs fineste. Dem kan vi altså godt tage point fra. Vi spillede en rigtig god kamp. Masser af chancer. Masser af godt spil både defensivt og offensivt. Men deres målmand var simpelthen for god. Der var snak om at han var en tidligere 1. div målmand, men han stod ganske simpelt fænomenalt i denne kamp. Intet mindre. Det troede jeg ellers kun var Allan som måtte, men det var der ingen der havde fortalt FFK. En flot kamp af FFK og en tak for en fair spillet kamp skal lyde, både til modstanderne og til dommerne. Flot arbejde og tak for det. Lidt stjerner skal vi jo have, og de er blevet som følger...

1*. Kenneth "Widén" Widén.
Godt overblik. (Nævnte meget køligt, at det nye trænerteam tydeligvis gik nye veje: "De har sgu lavet et wingpar, som er tungere end backparret!" En ganske morsom observation. Ved ikke helt om den holder stik, men morsom var den).
Brugte hovedet. (Widén havde en hård kamp. Den var egentlig ikke hårdt spillet, men Widén fik en "hovedrolle". I en tackling får Widén intet mindre end en FFK spiller på hovedet! Widén vælter bagover med en FFK spiller rullende over sig. Og i dette stunt ender det med at Widén har en FFK spiller liggende rent på sit hoved. Av. Men Widén får lidt luft, og vi går kortvarigt ned på 4 angribere).
Endnu en gang med hovedet. (Widén var ikke færdig. Han kom ind på banen igen efter sin første hovedtackling. Men sørme om ikke han endnu engang for et fur i hovedet. Denne gang tror jeg det var en stav/bold/arm/knæ-agtig ting, som han får et hug med. Endnu engang må Widén trække ud til bænken. Men heldigvis er han en sej gut, for igen kommer han i spil efter en kort pause. Og tak for det. Vi var som sagt ikke så mange spillere).
Sej kamp Widén.

2*. Theis "Rødovre" Scott Hansson.
Kom næsten i gang. (Theis spillede sin første kamp i denne sæson efter en længere ferie. Dejligt at se dig tilbage i trøjen. Men trods en forbilledlig kamp, så fik han ingen udvisning!!!? Er han ved at blive gammel? Ved det ikke, men fedt at han trods alt holdt hovedet koldt).
Stadig hurtig. (Theis havde flere gode løb både frem og tilbage på banen. Men at han ligefrem kunne lave skridespor i accelerationen var ny for mig. Da bolden hopper lidt skævt, ser Theis sit snit til at få fat i bolden. Men da han sætter i gang, glider ikke bare den første fod men også den anden! Så er man næsten for hurtig. Det var tæt på, han kunne løbe på stedet).
Gav ikke op. (Som resten af holdet, gav Theis ikke op. Selv med få sekunder igen, prøver Theis at få lavet en pind)
En super kamp af "Rødovre".

3*. Nikolaj "Borg" Borg.
Stabil back. (Borg har spillet back i mange kampe. Og han svigtede altså heller ikke denne gang. En super indsats som en del af backlinjen. Masser af gode opspil til angriberne, og god til at få fat i bolden ved nærkampene).
Fandt ekstra reserver. (Som resten af Hotboys, var Borg presset på luften til hele kampen. Men da han løb på banen, kunne man sgu ikke se det. Masser af fight og overskud. Stærkt Borg).
En fan? (Under tæt kamp inde foran Allan i målet, råber Borg pludselig op "Vil du bytte trøje eller hvad? Slip min trøje!!" Alle var hermed opmærksom på, at en FFK spiller havde lidt for meget fat i Borg. Men Borg spurgte ham efterfølgende pænt, om han ikke kunne vente til at bytte trøjer til efter kampen. Ganske morsomt).
Sådan Borg.

Tillykke til alle 3.

En kommentar til resten af de smækre Hotboys som stillede op til denne kamp. I gjorde det pisse godt. Alle kæmpede super, og humøret var godt hele vejen. Der kunne have været stjerner til alle deltagende Hotboys, men alle skal i hvert fald have ros med på vejen. Som Militær og jeg snakkede om efter kampen. Det var sgu en af vores bedste kampe i meget lang tid. Masser af chancer og masser af godt humør. Alle stod sammen om opgaven, og når vi får besøg af FFK senere på sæsonen, skal vi nok få point. En super oplevelse trods resultatet. Tak for en god søndag eftermiddag de herrer.

Nu har vi så en pause før vores første hjemmekamp i denne sæson. Hjemmekamp mod Jyderup. Nu må det være vores tur til at vinde. Det er en fredag aften, og der vil forhåbentlig være masser af Hotte drenge i hallen til denne kamp. Op med hovedet Hotboys. Vi spillede en kanon kamp denne søndag...

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
FFKffk44011
HerlevChristian Nyholt1100
HerlevJohn Jensen1010

Kampprotokol
107:47FFK2 min.ffk (Ukorrekt afstand)
112:50FFK5 min.ffk (Farligt spil)
115:34FFK1 - 0ffk
211:43FFK2 - 0ffk
300:14FFK3 - 0ffk
301:08FFK4 - 0ffk
301:23FFK2 min.ffk (Ukorrekt slag)
315:53FFK2 min.ffk (Ukorrekt slag)
315:53HerlevTimeout
317:09Herlev4 - 1Christian Nyholt (John Jensen)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
17-03Greve 2 - Herre 3 (Hotboys)13 - 6
13-03Vallensbæk - Dame 1
09-03Hvidovre 3 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
24-03Rungsted-Hørsholm - Dame 1
06-04Vanløse 2 - Herre 2
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 3
Denne uges kampe...