Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Greve FC - Herlev FC 2
Herre Senior - 4. december 2016 18:00

Resultat
5 - 10  (2 - 1, 2 - 6, 1 - 3)

Kampreferat
Så var det blevet tid til årets sidste Hotboys kamp. En udekamp i Greve, og med lidt overtalelse var der hele 13 Hotboys til kamp. Stærkt. En lang opvarmning var den første udfordring. Det lyder mærkeligt, men Allan var flad, da vi var cirka halvvejs.

Så efter et par pauser og lidt hyggesnak var vi klar til kamp. Kampråbet skulle råbes i gang, men da jeg først havde råbt for, begyndte alle de andre at synge fødselsdagssang for undertegnede. Jeg havde fødselsdag, og derfor ville de gerne lige synge for mig. Tak de herrer. Den havde jeg ikke regnet med. Så tak for at få mig til at ligne en idiot :-)

Men vi var bare ikke helt klar til kamp. Åbenbart. For Greve var kommet i hallen for at vinde. Og de scorede allerede deres andet mål efter bare 5 min. Et skud fra bag midten, men Allan kunne ikke se bolden og 2-0. Sikke en skidt start. Det gik sgu stærkt. Greve var hurtige, boldsikre og skudstærke. Der var ikke mange afleveringer i luften, som de ikke fik fat i. Vi blev presset helt i bund af de kampklar Greve spillere. Men vi havde rigeligt at se til, og heldigvis fik vi lidt luft, da John John fik prikket hul på deres målmand. 2-1 til første pause og vi skulle være glade for det ikke var meget værre. Det var kun Allan og en del skud forbi mål, som holdt os inde i kampen.

2. periode skulle vise sig at blive bedre set med Hotboys øjne. Der gik små 4 minutter før John John udlignede for Herlevs fineste. Men bare 3 min senere, var vi nede med 2 mål igen. Fandens. Men så kom et par små tilfældigheder, som hjalp os godt på vej. Militær fandt flot Torden helt inde i slottet, og Torden ramte bolden i luften og satte en god pind ind for Hotboys. Så spillede Hotboys en bold fra bag deres mål ind foran, og de fik lavet et selvmål. Bolden hoppede vores vej og stillingen var 4-4. Der var masser af chancer i begge ender, men på de sidste 5 min af 2 periode, gik Hotboys helt amok. Militær scorede et mål, hvor bolden ramte 3-4 ben undervejs. Men ind gik den. Og John John ville lige lave 2 mål mere i kampen. ( 4 i alt ). Så en pæn føring på 4-7 til Hotboys før sidste pause. Vi vandt 2 periode med hele 2-6. Fedt.

3. periode var blot 11 sekunder gammel, da Greve ville lege med igen, og reducerede til 5-7. Panikken lyste ud af øjnene på Hotboys. Greve pressede os helt i bund, og vi kunne hverken komme frem med bolden eller få skiftet. Men coach Theis ville det anderledes. Han tog turen og løb hele vejen ned og satte en meget vigtig pind. Den gav lidt luft, og da Tigerlilly serverede en pasning til Militær, satte Krelle den sikkert ind bag en chanceløs målmand. Nu lignede det noget, og da Skind scorede vores sidste mål til 5-10, var kampen reelt afgjort.

Greve fik et straffeslag som Allan snuppede. Boxplayet var skarpt og Greve fik intet ud af overtallet. Slutsignalet lød, og Hotboys sluttede 2016 af med en flot sejr. Sådan drenge.

En kamp som trak kræfterne ud af selv energiske Skind. Forløsningen var stor, og alle Hotboys var stolte af, at vi fik et så flot et resultat med hjem fra den kamp. Greve spillede en rigtig god kamp, og dommerne holdt fint en linje, som alle kunne forstå. En god kamp. Vi var bare skarpe, da det virkelig gjaldt. Stjerner fra kampen skal vi selvfølgelig også have, og de er blevet som følger……

1*. Lars ”Tigerlilly” Rørby Johansen.
Comeback kid. (Tigerlilly blev jo kørt ned for over et år siden. Men til aftenens kamp var han sgu tilbage i Hotboys trøjen. Fedt. Selv om han insisterede på at trøjen var skrumpet, så var det en ren fornøjelse at have ham tilbage på banen. Et varmt velkommen tilbage Lars skal lyde fra hele holdet).
Flår forsvaret op. (Tiger lavede en assist til militærs andet mål. Tigerlilly flåede dem op med en knivskarp pasning på 2 meter. Perfekt fart og præcision gjorde det nemt for Militær at sætte bolden i kassen. Eeeeeeller også var det bare en aflevering på midten til Militær, som derefter kanonerede bolden i mål. Men assisten var altså til Tiger).
En hårdt prøvet mand. (Tiger var lige vendt tilbage fit for fight. Men Greve ville gerne teste ham flere gange igennem kampen. Tigerlilly fik nogle hug og måtte lige være ude med skiftevis et slag til hovedet og et slag over hånden. Det var sgu hårdt for Tiger at være tilbage. Men han kom tilbage i kampen og hjalp backerne hver gang. Respekt).
Super fedt at have en højt æret Hotboy tilbage i folden. Godt at se dig gamle dreng. Tillykke med den fine comeback kamp.

2*. Kim ”Neubert” Neubert.
En for holdet. (Neubert blev på det nærmeste ringet op af Theis aftenen før. Det var lørdag og Neubert var i byen. Men efter Coach Rødovre havde haft et par ord med ham, afbrød han sin druktur for at være klar til kamp for Hotboys dagen efter. Det er sgu offervilje ud over det sædvanlige).
En for holdet. (Neubert er jo en lidt ældre herre. Faktisk har han jo personnummer. 1! Og ikke mere!!! Men da Theis med meget galgenhumor sagde, at han jo muligvis havde haft sin sidste druktur, og på trods af det havde afbrudt den, så var han sgu en Hotboy af den rette støbning).
Bliver han yngre? (Neubert er gammel. Det har vi slået fast. Men med de returløb som han viste i kampen, lignede det han næsten bliver yngre??? Når kampen er i gang giver Neubert sig altid fuldt ud. Kæmpede godt for bolden bag deres mål og fik presset dem godt i deres fremløb. Stærkt gået Neubert. At du muligvis ikke kan gå de næste par dage er der jo ingen der behøver at vide).
Super kamp af vores gamle humørbombe.

3*. John ”John John” Just Jensen.
4 mål. (Jeg behøver vel ikke sige meget mere end 4 mål. John havde godt held i sprøjten til dagens kamp. Men det skal siges at med lidt mere tur i den, så var der også kommet et mål nr. 5 og 6).
Point sikker. (John John har lavet points i 7 ud af 9 kampe i år. Det er kun Militær som har en bedre statistik. Han har lavet point i alle kampe på nær én for Hotboys).
Topscorer? (John John og Militær er løbet lidt fra os andre i kampen om topscorer titlen. Meeeeen måske der kommer en overraskelse fra baghjul???).
Tillykke med den fine kamp John John. Altid en fornøjelse at se på dine driblinger i hjørnet.

Tillykke til alle 3 med den flotte kamp.

Og respekt til samtlige Hotboys som var med til kampen. Der var stemmer på hele 9 forskellige Hotboys efter kampen i badet. 8 andenpladser og en sikker førsteplads til John John, som var den eneste der fik mere end 1 stemme. Det vidner om en holdpræstation. Julebryg til alle og en hyggelig afslutning på en weekend.

Så er der bare et par træninger tilbage, før vi kan gå på juletræningslejr. Masser af mad og drikke, Men hvorfor vente. Vi er jo Hotboys og har et vist renommé at opretholde. Så der vil være øl til de sidste træninger op til jul.

Og ellers vil jeg gerne ønske alle Hotboys, og deres dejlige familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Så er der vist bare tilbage at synge...

HVEM VAR DET DER VANDT I DAG
DET VAR DEM FRA HOTBOYS AF
HEY HEY HEY

Capi out...

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevJohn Jensen5410
GreveNicolai Blom4040
HerlevChristian Nyholt3210
HerlevTheis Scott Hansson3122
GreveJan Bruhn2200
GreveMartin Petterson2200
HerlevMads Herskind2110
HerlevRasmus Nielsen1100
GreveMorten Vihlmann1100
HerlevLars Rørby Johansen1010
GreveCarsten Fobian0002

Kampprotokol
103:51Greve1 - 0Jan Bruhn (Nicolai Blom)
105:41Greve2 - 0Martin Petterson (Nicolai Blom)
115:13Herlev2 - 1John Jensen (Mads Herskind)
204:41Herlev2 - 2John Jensen (Theis Scott Hansson)
206:14Greve3 - 2Morten Vihlmann (Nicolai Blom)
208:58Greve4 - 2Jan Bruhn (Nicolai Blom)
208:58Greve2 min.Carsten Fobian (Hårdt spil)
212:30Herlev4 - 3Rasmus Nielsen (Christian Nyholt)
214:17Herlev4 - 4(Selvmål)
215:08Herlev4 - 5Christian Nyholt
218:02Herlev4 - 6John Jensen
219:46Herlev4 - 7John Jensen (Theis Scott Hansson)
300:11Greve5 - 7Martin Petterson
303:29Herlev5 - 8Theis Scott Hansson
305:10Herlev5 - 9Christian Nyholt (Lars Rørby Johansen)
305:10GreveTimeout
307:15Herlev5 - 10Mads Herskind (John Jensen)
311:35Herlev2 min.Theis Scott Hansson (Ukorrekt slag)
311:35GreveST-Martin Petterson (Misbrugt straffeslag)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...