Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

FK Jyderup Farmers - Herlev FC 2
Herre Senior - 15. oktober 2016 12:30

Resultat
5 - 5  (3 - 2, 1 - 2, 1 - 1)

Kampreferat
Så var det endnu engang tid til at pakke tasken, glemme drikkedunken og tage til floorball. Denne gang gik turen den lange, lange, lange, lange, lange, lange, lange vej til Jyderup. Til kampen var der 12 markspillere og en mur af en målmand. Eller det vil sige næste 12 markspillere. Mormor og morfar aka Daniel og Jesper brugte overraskende lang tid på bare at finde døren til hallen. Men ind kom de.

Efter rygterne om hvordan sidste kamps anfører klarede det, var både kaptajnen og vice kaptajn dukket op. De skulle ikke nyde noget af endnu en kamp med the new kid on the block.

Kampen starter rigtig godt. Jyderup giver rigtig meget plads i midten. Måske endda lidt for meget plads, for Hotboys er simpelthen så overrasket over pladsen, at man slet ikke ved hvad man skal gøre. Det bliver til et par chancer, og endda et mål. John John (John) smækker den ind i et mål som målmanden har rykket og som han ligger inde i. På trods af at bolden tydeligt ligger godt inde i målet og dommeren står bagved målet for at holde øje med scoringer, vælger han at dømme frislag til Jyderup. Lige som Hotboys tror de skal til at trække fra, scorer Jyderup på et flot trækskud oppe i det lange hjørne. (RETTELSE: Efter nøje opmålinger, viser det sig at begge hjørne faktisk er lige lange. Der skulle have stået modsatte hjørne). Hotboys kæmper dog videre, og Jyderup går hårdt til den. Karma er dog som bekendt en kælling og da kaptajnen stiller op ved et frislag og triller bolden til militær, observerer Militær et hul i deres forsvarsværker på størrelse med Rundetårn og hamrer bolden i nettet. Så var der styr på pisset igen og Hotboys jagtede føringsmålet. Der kom dog grus i maskineriet, idet Rasmus fik en udvisning, for at have for mange spillere på banen. Rasmus har spillet i mange år og burde vide bedre. Torden prøvede efterfølgende at indvende, at idet han var i modsatte side af bænken, slet ikke var involveret i udskiftningen og havde været på banen hele tiden, så var det ikke hans skyld! Men hos Hotboys vinder og taber vi som et hold, og som et hold har vi besluttet at det var Tordens skyld. Der skulle dog vise sig at være en slet skjult genialitet hos Rasmus. Som tidligere træner, havde han set hvor meget rum der var midt på banen. Dette bliver udnyttet af undertalskæden til at sætte en kontra ind, hvor militær modtager bolden på midten og er så forbløffet over hvor meget plads han har, så han lige sætter sig ned og skriver et læserbrev til Politiken om at det også er for galt. Derefter smider han den med en fiks aflevering til John John, som tager nogle træk og sender den retur til Militær som smækker den i kassen. Føringsmål i undertal. Sådan. Desværre holdt føringen ikke perioden ud, for med 2 lortemål i forsvaret er vi igen bagud ved pausen.

De lækre Hotboys bruges pausen på at blive enige om at den kamp godt kan vindes. Er der nogen der lytter er det Daniel. Som et andet ekspres S-tog (bare hurtigt), tog han i starten af perioden en god tur op langs banden og lagde den smukt ind til John John som fik smækket den i kassen til en dejlig udligning. 3-3 game on. John John får en hård medfart i kampen. På et tidspunkt modtager han bolden og mangler bare at runde én mand før han er alene med målmanden. Jyderup spilleren ved han er sat, men når alligevel at bevæge sin røv ind i John John så han falder. Dommerne vælger dog ikke at dømme straffe men kun frislag. Dette vil vi vende tilbage til senere. Senere tager Jyderups elegantie med nr. 6 igen bolden og sætter den igen i det-lange-som-dog-er-ligeså-langt-som-andet-bare-længere-væk-end-det-andet hjørne. Denmarks lækreste floorball hold giver dog ikke så nemt op og kæmper videre. Dette resulterer i en fantastisk udligning med 2 (staver to) sekunder tilbage af perioden. En tværpasning fra John John til Militær får så meget smæk på at målmanden vælter inde i målet. Ved det efterfølgende faceoff, vælger Jyderups faceoffspiller ikke at tage bolden men i stedet at løbe mod Hotboys mål i den tro at John John trækker bolden tilbage. Det gør han ikke. Så nu ligger bolden stille og John John når endda at få en afslutning mod mål, som dog går forbi.

I 3. periode kæmper Herlevs fineste for at få føringen og den kommer... Og så endda i en overtalssituation. Militær smider den ind skråt igennem slottet til Snerle som er helt fri og smækker den så hårdt op i nettaget at målmanden stadig ikke har set den. Hotboys jagter nu en udbygning af føringen, men desværre vil bolden ikke ind, og da den endelig er inde bliver målet igen ikke anerkendt. Og så går det desværre som det tit gør og Jyderup får udlignet. Begge hold går efter sejren, men med 3 minutter igen dømmer dommerne et meget tyndt straffe til Jyderup. Der kommer kraftige protester fra Hotboys, idet vi jo ikke fik et straffe tidligere i kampen. Dommerne er ikke til at hugge og stikke i, og nu når de dømmer denne kan de godt se at de burde have dømt det andet også. Yes. Nå men så er der straffeslag. De er helt stille i hallen. Ingen hepper på hverken målmand eller skytte. Jyderup spilleren går mod mål... Trækker stille og rolig derned... Allen hopper på stregen... Jyderup spilleren finter til højre, men Allan når helt ned i en redning der minder om Schmeichel i 92. Der er ikke mål, og Hotboys bænken går amok. Det var så god en redning, at det nu forlyder, at Donald Trump vil sætte Allan op til grænsen ved Mexico (Mexico skal dog stadig betale). Det brændte straffeslag betyder dog at Hotboys skal være i undertal i 2 af de sidste 3 minutter af kampen. Der bliver kæmper bravt for at holde føringen, men Hotboys holder stand og prøver endda at få en scoring i det sidste minut, men kampen ender 5-5. Allan bliver fortjent kampens spiller og truer med at tage cider med til næste kamp.

Med hjælp fra en meget insisterende Snerle som har skrevet referat fra kampen, så skal i da stadig lige have mine stjerner med fra dagens kamp.

1*. Daniel "Mormor" Baunsgaard.
Lækker assist. (Mormor lavede en super assist i dagens kamp. Efter at have driblet og løbet helt ned i deres ene hjørne, lægger han en super assist ind over midten til John John som ikke svigtede. Et rigtig flot mål med en super assist).
Mange fans. (Mormor havde taget masser af fans med til kamp. Det er sgu godt gået at have supportere med til en så lang udebane kamp. Morfar og Militær havde også fans med så der var over 10 supportere med på lægterne. Rigtig dejligt at hilse på jer. Tusind tak for det).
Redder et point. (Mormor var som resten af hotboys presset godt i bund i perioder af kampen. Men da han med 5 min igen reddede en bold som var forbi Allan og meget tæt på stregen, så var Daniel på det rigtige sted. Super redning og det gav os sgu lige det sidste i kampen).
Super kamp af både Mormor og familie.

2*. Christian "Militær" Nyholt.
Hattrick. (Militær havde fundet sine gode skud frem til kampen. Hele 3 mål hvoraf det sidste blev sat ind få sekunder før fløjten til sidste pause lød. Det var et vigtigt et, da Jyderup kort forinden havde bragt sig foran. Men 4-4 til sidste periode var nu lækkert. Og Benjamin smed hatten på banen som et rigtigt hattrick bør fejres. Sådan).
Point i alle 3 perioder. (Militær havde scoret i både første og anden periode. Men han gemte stadig på et point til 3. periode. En assist til Snerle blev det. Og points i alle 3 perioder er ikke en hverdagsting hos ret mange hold).
Ny stav. (Militær havde været inde og ordne sin stav dagen før. Bladet var knækket. Og vi kan roligt skrive under på at det var blevet lavet ordentligt. Hele 4 points af Militær blev det til i dagens kamp. Stærkt).
En flot kamp af Militær.

3*. Allan "Erland" Nordlunde Hjorth.
En travl dag. (Erland havde en travl dag i buret for Herlevs fineste. Der blev skudt fra alle vinkler, men det var nu først da de ramte begge stolper, at de fik den forbi ham. Et flot mål hvor han var chanceløs. Men godt kæmpet med de mange skud).
God under pres. (Da de andre fik straffe med under 3 min igen, var der pres på. Især da der gik lang tid før det blev udført. Jeg skulle lige have en lang snak med dommerne om rigtigheden af straffeslaget. Især holdt op imod et meget større straffe tidligere i kampen, som John John blev snydt for. Men de fik lov, men Erland snuppede det. Kæmpe jubel og flot taget af Allan).
Har han luret mig??? (Sidst vi var i Jyderup lavede jeg 3 selvmål. Men i dagens kamp havde Allan luret mig. Jeg var ikke engang tæt på. Godt stået gamle dreng).
En fortjent titel som Man Of the Match efterfølgende blev kronen på værket for Allan denne eftermiddag.

Tillykke til alle 3.

Så går turen til Vallensbæk på næste lørdag og der skal vi sgu have alle 3 points med hjem til Herlev.

Ses vi?


Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevChristian Nyholt4310
HerlevJohn Jensen3120
JyderupNicklas Petersen2200
JyderupNicolai Vistrup2202
JyderupAndreas Jannerup1100
HerlevKristian Snerle1100
HerlevDaniel Baunsgaard1010
JyderupLasse Oversø1010
HerlevAnders Nyholt1010
JyderupSteffen Larsen1010
JyderupMartin Nyborg0002
HerlevJesper Bærensen0002
HerlevRasmus Nielsen0002

Kampprotokol
105:36Herlev2 min.Rasmus Nielsen (For mange spillere på banen)
106:08Herlev0 - 1Christian Nyholt (John Jensen)
108:48Jyderup1 - 1Nicolai Vistrup (Lasse Oversø)
111:11Herlev1 - 2Christian Nyholt (Anders Nyholt)
118:00Jyderup2 - 2Andreas Jannerup
119:11Jyderup3 - 2Nicklas Petersen
201:12Herlev3 - 3John Jensen (Daniel Baunsgaard)
219:35Jyderup4 - 3Nicolai Vistrup (Steffen Larsen)
219:58Herlev4 - 4Christian Nyholt (John Jensen)
305:49Jyderup2 min.Martin Nyborg (Hårdt spil)
306:59Herlev4 - 5Kristian Snerle (Christian Nyholt)
309:08Jyderup2 min.Nicolai Vistrup (Hårdt spil)
312:44Jyderup5 - 5Nicklas Petersen
312:44JyderupTimeout
317:06Herlev2 min.Jesper Bærensen (Højt spark eller høj stav)
317:06JyderupST-Nicklas Petersen (Misbrugt straffeslag)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...