Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

FF København 2 - Herlev FC 2
Herre Senior - 10. januar 2016 14:30

Resultat
0 - 3  (0 - 1, 0 - 1, 0 - 1)

Kampreferat
Så kom den første Hotboys kamp i året 2016. Hotboys var på udebane oppe mod FFK, som i tabellen lå lige under os. Så det var en vigtig kamp som Herlevs fineste skulle starte året ud med. Men trods den dejlige jul og det fantastiske nytår, var der mødt mere end 2 kæder op til kamp. Det er sgu lækkert. Endda med 2 skadede spillere i form af Widén og Tigerlilly i hallen, til at heppe og komme med råd. En masse supportere og iskold jägermeister. Det kunne godt gå hen og blive en god eftermiddag. Og det blev en god dag for Hotboys. De 2 hold som havde næsten samme niveau, spillede en tæt kamp hvor det skulle vise sig at de 2 målmand fik en god dag.

1. periode var den mest lige af perioderne. Chancer i begge ender og Elzing satte den første ind på fornemt forarbejde af Snerle. Så var vi i gang. Perioden sluttede 1-0 til os og en tiltrængt pause til alle mand.

2. periode gik mere FFK´s vej. De lagde et godt pres på os, men John John havde lige en trumf i ærmet. Han driblede en hel masse foran deres mål så både deres backer og målmand blev rundtosset. Det var også lige ved at John John selv blev det, men han fik halvt kastet sig frem til bolden og slog den ind til en 2-0 føring til Hotboys. Et super mål af John John. Perioden sluttede 2-0 til os.

Og 3. periode blev næsten som de 2 foregående. Bortset fra at de pressede os helt ned i flere omgange af perioden. Men så tog pokker ved Blomst. En power tur rundt om deres mål gav en meget lettende 3-0 føring. Og den holdt sgu kampen ud. Sådan drenge. 3 vundne perioder. Ingen mål ind på Erland. 3 points på kontoen. Og året 2016 blev skudt i gang for Herlev Hotboys. Sådan.

At skulle give stjerner efter sådan en kamp er svært. Alle spillede r.... ud af bukserne og det var en rigtig holdpræstation at nuppe de 3 points i dag. Meeen jeg skal jo vælge nogen som lige gav den sidste lille bid af sig selv, og de er blevet følgende...

1*. Mikael ”Blomst” Rose Christoffersen.
Ualmindeligt oplagt. (Blomst havde en vældig dag for Hotboys. Der var højt humør fra opvarmningen og det holdt kampen ud. Julepausen havde tydeligvis gjort det godt for Blomsten.)
Super fight. (Blomst gjorde som resten af holdet. Fightede helt vildt. Men han havde alligevel det sidste i sine løb både frem og tilbage i banen. Stærkt Blomst.)
Sikke en kasse. (Blomst havde vilje til sejr. I vores meget trængte 3 periode, ville Blomst afgøre kampen. Og det gjorde han. Med et soloridt af dimensioner tog han en meget lang tur rundt om deres mål. For blot at fortsætte sit løb en hel omgang og sætte bolden ind bag deres hårdt kæmpende målmand. Sådan Blomst. Ren power og energi. Et super mål der gav luft til alle Hotboys på det helt rigtige tidspunkt.)
Tillykke med den super flotte kamp.

2*. Michael ”Høx” Høxbroe.
En sjælden godte. (Høx er en travl mand. Og selv om det er længe siden han sidst trak i Hotboystrøjen, var det en rigtig god indsats af Høxibon. Godt at se dig i trøjen gamle dreng.)
Kampgejst. (Høx havde masser af kampe i hjørnet med deres angribere. Men han havde en kampgejst og en vilje til at plukke dem alle. En efter en blev de lukket ned. Og når han havde taget bolden, spillede han den fornuftigt frem ad banen. Stærkt Høx.)
Overskud. (Høx havde overskud på det meste i dagens kamp. Men ikke mindst humøret var højt. Selv da der var meget pres på i egen zone, kunne han joke med både modspilledere og dommere om bolden skulle fløjtes i gang eller ej. Det gav et godt grin på hele Hotboys bænken, og det er vigtigt når der er stress på inde på banen.)
Rigtig fin kamp af vores lille Høxibon.

3*. Allan ”Si” Nordlunde Hjorth.
En sprællemand. (Erland stod en travl kamp i dag. En meget travl kamp. Han havde mange skud og der var ikke meget ro. Men han sprællede som en fisk i vandet og stoppede samtlige skud i kampen. Sådan Erland.)
En kikser? (Erland havde ikke luft til at sige så meget gennem kampen. Det havde han simpelthen for travlt til. Men cirka midtvejs i kampen kom der et højt ” NEEEEEJ ” fra ham. Bolden var smuttet mellem benene og han frygtede den var på vej i mål. Men heldet var med Hotboys. For bolden gik lige forbi stolpen og Erland kunne ånde lettet op. Men sikke dog et råb. :-) )
SI SI SI SI SI. (Erland har i sine flotte 9 sæsoner med Hotboys endnu ikke haft et rigtig shutout. Holdt nullet. Men det skete i dagens kamp og en kæmpe bunke af juletunge Hotboys lagde sig på ham efter kampen. Der blev taget luft ind og råbt SI SI SI SI SI i hovedet på ham. En smuk gestus som jeg er sikker på han lagde stor pris på. Sådan Allan. Det var bestemt ikke en nem kamp at lave et nul i, men det lykkedes og et kæmpe tillykke til dig skal lyde fra hele Hotboys.)
Tillykke med den fantastisk flotte kamp.

Tillykke til alle 3.

Og et kæmpe skulderklap til alle deltagende Hotboys. Både dem på og udenfor banen. Det var en svær kamp som vi alle kan være stolte af. Efter kampen var der stemmer på masser af Hotte drenge, men den med de fleste stemmer blev Allan. Et tillykke med titlen som Man Of the Match. Theis var blevet forfremmet til back i dag og gjorde det rigtig godt. En stor tak fra backerne til alle angriberne for jeres returløb. Jeg kan ikke mindes en kamp hvor der er blevet kæmpet så godt i rigtig lang tid. En tak til dommerne for at begge hold kunne finde rytmen. Og en tak til FFK for en fair spillet kamp. En tak til supporterne for igen igen at være på lægterne når Danmarks Hotteste Floorball Hold spiller.

3 dejlige points til kontoen. Men vi skal allerede på den igen på næste søndag når en udebanetur til Lyngby skal vindes. Og vi plejer at spille tætte kampe mod netop Lyngby, så mon ikke vi har 3 points med hjem i bilerne når vi triller hjem efter kamp? Det tror jeg nok vi har...

HVEM VAR DET DER VANDT I DAG
DET VAR DEM FRA HOTBOYS AF
HEY HEY HEY

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevJohn Jensen1100
HerlevThomas Elsing1100
HerlevMikael Christoffersen1102
HerlevKristian Snerle1010

Kampprotokol
107:52Herlev0 - 1Thomas Elsing (Kristian Snerle)
204:46Herlev0 - 2John Jensen
210:33Herlev2 min.Mikael Christoffersen (Ukorrekt slag)
305:47Herlev0 - 3Mikael Christoffersen
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...