Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC 2 - Hvidovre Attack FC 4
Herre Senior - 15. november 2015 19:00

Resultat
3 - 4  (1 - 2, 1 - 2, 1 - 0)

Kampreferat
Så var det blevet tid til endnu en kamp for Herlev Hotboys. Det var Hvidovre som kom på besøg. Sidste års kampe var tætte, så det var også hvad vi forventede til denne aftenkamp. Da der var lidt knas med tilmeldingerne fra Hotboys, havde vi fået forstærkning af Niels og Bo fra Funboys. Men vi var klart over to kæder til kampen. Et comeback til både Snerle og Neubert bragte glæde allerede før kampen. Dejligt at se de gæve Hotboys i trøjen igen. :-)

Kampen startede lidt forsigtigt. Tror at begge hold godt vidste, det kunne blive en tæt kamp. Men syntes Hotboys kom bedst fra start. Og efter 8 min. fik vi såmænd et powerplay. Ikke at vi kom helt op at ringe over det. Vi plejer ikke ligefrem at spille prangende powerplay. Men de to comeback kids havde måske glemt, at vi ikke plejer at score i powerplay. For i sit tredje skift i kampen scorede Neubert med noget så sjældent som sin forhånd. Sådan. Glæden var stor, og vi var i gang. Men Hvidovre vågnede lidt ved vores scoring, og vi fik sværere ved at komme til afslutninger. Hvidovre scorede desværre de næste to mål i 1. periode. Det sidste i en Hotboys klassiker. Vi havde powerplay, men fik desværre lukket en pind ind. Øv.

2. periode startede ikke meget bedre. En Hvidovrespiller skyder på mål. Han rammer stolpen og ærgrer sig forståeligt. Bolden springer videre i spil og spillet fortsætter. Troede vi alle. Men dommeren fløjter af og dømmer mål. En helt klar fejl. Selv Hvidovre vidste, der ikke var mål, men dommeren dømmer det han ser, og målet får lov at stå. WHAT! En klud i hovedet på alle Hotboys. Heldigvis scorede Elzing kort efter. Det lettede. Men så fik vi desværre powerplay igen og igen igen scorede de andre et mål. Øv. Humøret var i bund, og Snerle får en helt fortjent udvisning. Vi står dog rigtig godt i boxplayet, og humøret hæver sig også i den efterfølgende pause.

3. periode er lidt rodet. Lidt små sammenstød overalt på banen giver en lidt dårlig stemning. Der er chancer til begge hold, men ind vil bolden ikke rigtig. Tiden løber og med små 5 minutter tilbage, får vi et mål som Skind sætter ind. Nu skulle slutspurten sættes ind. Og chancerne får vi. Widén bliver taget ud og en ekstra spiller kommer på, men desværre er vi ikke skarpe nok foran deres mål. Tiden løber ud og vi taber 3-4. Trist at tabe på et mål der ikke var der. En uafgjort havde nok været meget fair, men vi havde ikke marginalerne på vores side.

Til trods for stor uenighed omkring det ene mål, skal dommerne nu have ros for at prøve at holde kampen nede. Der var optræk til lidt tumult flere gange, men de fik givet udvisninger og advarsler så kampen kunne spilles færdig uden nogen røde kort. Tak for det.

Men stjerner fra kampen er der jo altid, og denne gang er det blevet følgende...

1*. Kim ”Neubert” Neubert.
Comeback kid. (Neubert har været skadet hele sæsonen, men fik sin første kamp for Hotboys til aftenens kamp. Lækkert at se dig tilbage gamle dreng).
Har det stadig. (Neubert skulle blot bruge tre skift på at score sit første mål i denne sæson. Og så var det endda med forhånden! Den havde ingen set komme. Og at du selv er ligeså overrasket over at den er inde, gør det bare endnu bedre at overvære. Tillykke med målet).
VBF. (Verdens Bedste Floorballspiller. Alle ved, at dine talenter er alt overskyggende. Men at du nok kandiderer til titlen som Verdens Bedste Floorballspiller, er nyt for de fleste. Men når man har været væk så længe og så bringer en forhåndsscoring i spil. Et sprudlende humør. Et skud der er så maskeret som et dårligt skud, at kun absolut kendere ved bedre. Og en rutine der er få forundt, så må der være noget om snakken).
Tillykke med den flotte kamp og med titlen som Man Of the Match. Velkommen tilbage. :-)

2*. Kristian ”Snerle” Snerle.
Comeback kid. (Snerle vendte også tilbage denne aften. Han blev skadet i en kamp i Rungsted, men nu har han fået GO fra doktoren. Tag jer i agt for kopier! Den ægte nummer 7 er tilbage. :-) ).
Kæmper med alt. (Snerle er en fighter. Han giver sig 100%, når han er på banen. Løber i hjørnet og bruger sin fysik rigtig godt. Fuldstændig flad når han skifter. Og fik os til at tro han blev skadet igen, da han igen løb ind i deres mål. :-) Heldigvis slap vi alle med skrækken. Sådan skal det gøres).
Ved hvad der skal til. (Da det så allermest sort ud for Hotboys under kampen, gjorde Snerle det eneste rigtige. Han tog en udvisning. Vi havde lukket to mål ind i powerplay, og Snerle har været med fra starten og ved, at vi er bedst i undertal. Så han tog én for holdet, og fik os tilbage på sporet. Det er floorball på højt teknisk plan).
Godt at se den ægte nummer 7 i trøjen igen.

3*. Lars ”Tigerlilly” Rørby Johansen.
Little coach. (Af indlysende årsager kan man vel dårligt kalde ham for Big coach. Men en coach er han sgu. Han møder op skadet en søndag aften, for at tage tøjlerne til kamp. Det er sgu lækkert, at der bliver lagt Hotboys i kalenderen trods en alvorlig skade).
En rigtig Hotboys coach. (Sammen med Widén og Theis var der ris og ros i pauserne. Men iskoldt gav Tiger os kun ris, ris og ris. Torden kommenterede at man plejer at få lidt af hvert, men det skider en rigtig træner sgu på. Fedt at du bare giver os tørt på, når vi fortjener det. Din bad ass!).
Godt at se du kan gå uden krykker. Selv om der stadig er en bid vej før du kan løbe på banen for Herlevs fineste, så er det sgu godt at se dig til kamp. Kom endelig til alle dem du kan. En vaskeægte lille Hotboy. :-)

Tillykke til alle tre med den flotte kamp.

En tak for hjælpen skal selvfølgelig lyde til Niels og Bo. Og fin assist til Bo blev det også til. Det er super I kan hjælpe, når det kniber med Hotboys tilmeldingerne. Godt gået af Widén i målet. Og en fin assist til John John på Neuberts kasse. Tror godt han så, at det er bedst at give bolden til Neubert. Så klarer han resten. :-)

Nu er der allerede kamp på lørdag i Greve. Der tror jeg sgu vi henter 3 points. Det ville passe godt i tabellen. Så mød op og smag på Neuberts ... :-)

Det bliver godt.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HvidovreNiklas Stenild1100
HvidovreEmil Jacobsen1100
HerlevMads Herskind1100
HerlevThomas Elsing1100
HerlevKim Neubert1100
HvidovreCamilla Danielsen1102
HvidovreJoachim Møller1102
HvidovreLucas Madsen1010
HerlevBo Andersen1010
HerlevChristian Nyholt1010
HerlevJohn Jensen1010
HvidovreDanny Olsen0002
HerlevKristian Snerle0002

Kampprotokol
108:01Hvidovre2 min.Joachim Møller (Ukorrekt skub)
108:43Herlev1 - 0Kim Neubert (John Jensen)
113:29Hvidovre1 - 1Emil Jacobsen
113:59Hvidovre2 min.Camilla Danielsen (Spil med hånden eller hovedet)
115:09Hvidovre1 - 2Joachim Møller
208:48Hvidovre1 - 3Niklas Stenild
210:41Herlev2 - 3Thomas Elsing (Bo Andersen)
214:18Hvidovre2 min.Danny Olsen (Ukorrekt skub)
215:36Hvidovre2 - 4Camilla Danielsen (Lucas Madsen)
217:13Herlev2 min.Kristian Snerle (Hårdt spil)
315:38Herlev3 - 4Mads Herskind (Christian Nyholt)
318:39HerlevTimeout
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
09-03Hvidovre 3 - Herre 23 - 3
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...