Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Uvelse Undertakers Floorball Club - Herlev FC 2
Herre Senior - 17. september 2015 20:30

Resultat
4 - 5  (0 - 4, 1 - 1, 3 - 0)

Kampreferat
Sæsonen skudt i gang med et brag af en kamp.

Hotboys startede sæsonen med en natkassekamp i Uvelse denne torsdag aften. Hele 13 mand var klar til kamp. Uvelse mødte også op i talstærk opstilling, så der var spænding i luften under opvarmningen. Første periode var dårligt kommet i gang, før Hotboys havde sat deres første pind. John John blev spillet fri foran mål og han satte den sikkert ind bag den gamle Herlev målmand Roland. En berøring – et mål. En rigtig god start af John John og der var mere fra hans helt nye stav. Hotboys sad i det hele taget rigtig fint på kampen i første periode. Flotte mål af Skind og Militær fulgte og den kæde var bare brandvarm. Super periode af de 3 Hotboys. Desværre så slog Roland sin finger under noget spil tæt under mål, så han måtte udgå ved stillingen 0-3 til Hotboys. Håber ikke det er noget alvorligt, så god bedring herfra gamle dreng. Ind kom deres reservemålmand, men inden den første pause så stod der såmænd 0-4 til Herlevs fineste. Hele 4 points af John John. 2 mål og næsten 2 assister. Han lavede 2 assister, men dommerne ville ikke give ham den sidste. Så officielt blev det til 3 points til John John i første periode. I det hele taget rigtig fint spil fra alle Hotboys i denne periode. Super god start.

Anden periode blev mere lige, men stadig rigtig fin floorball. Torden viste flot stil da Uvelse stort set fra faceoff løftede bolden højt ned mod Hotboys målet. Torden kiggede på bolden og tænkte at han da ikke ville flytte sig. Så da bolden faldt ned fra sin flyvetur, ramte den Torden ligeså fint i panden. 2 min til Torden og boxplay til Hotboys. Desværre for Hotboys fik de sat en pind på et skud helt oppe i hjørnet.
Bærensen havde haft flere gode løb frem af banen gennem kampe, men ind var den ikke kommet. Meeeen lige pludselig tog fanden ved Bærensen. Han løb fra egen ende forbi den ene efter den anden Uvelse spiller, for at afslutte helt oppe i det modsatte hjørne. Sikke et mål. Flot flot tur af Bærensen. Men perioden endte 1-1, så med en føring på 1-5 inden sidste periode, var der god stemning i Hotboys lejren.

Men stormløbet kom fra start af tredie periode. Uvelse toppede kæderne og der var mere pres på Hotboys målet. En hel byge af udvisninger til Hotboys fulgte og de fik scoret mål på mål. Da der manglede cirka 5 min stod den 4-5 og Uvelse lugtede point. Et stadigt stort pres mod Hotboys målet gav et straffeslag til Uvelse. Dagens målmand Widén, stod nu med presset for at holde Hotboys i front. Deres spiller gik afventende ned mod Widén, men da han lod skuddet fyre af, stod Widén det rigtige sted og snuppede bolden. En super lettelse for hele holdet. De sidste minutter løb af klokken og sejren var i hus.

En kæmpe lettelse og glæde var blandt Hotboys. Selv supporter Høx smilede fra øre til øre. En altid dejlig sang blev sunget i målet efter kampen, inden den stod på en dukkert i bruseren. John John blev fortjent valgt til Man Of the Match.

Stjerner fra kampen er blevet som følger…

1*: John ”John John” Just Jensen.
Satte os i gang. (John John scorede som skrevet i starten af kampen. Det startede hele bænken op og gav et boost på det lidt sene kamptidspunkt).
Super assister. (John John lavede to flotte assister. Især den sidste var i særklasse. John John rundede først en og så en mere i hjørnet, for blot at ligge en sukkerpas ind over til Militær. Flot flot overblik).
Driblekonge. (John John var god til at få bolden med sig i hjørnet. Der kørte han rundt med de stakkels Uvelse-spillere på skift. Selv da de sendte to spillere i hjørnet for at vinde bolden tilbage, var der gang i de små hurtige driblinger. Flot gået John John).
Tillykke med den flotte kamp og med at få lov at synge med foran målet efter kampen. :-)

2*: Kenneth ”4 sekunder” Widén.
Dagens keeper. (Der var tre målmænd i aktion til dagens kamp. Og den kamp vandt vores Widén. Der var flotte redninger i begge ender, men prikken over i’et var den vigtige og afgørende redning på straffeslag kort før tid. Stærkt).
Kompromisløs. (Widén kastede sig ind i alle nærkampe foran målet. Han sparrede ikke sig selv og sine fingre. Og det fine overblik var der også. Midt i anden periode var der fare for en friløber, men Widén løb langt ud af sit mål og sparkede bolden væk fra Uvelse spilleren. Sådan).
Fin takketale. (Efter kampen var slut og alle var lettede, havde Widén overskud til at takke Militær for at give dem et straffeslag. Widén havde nemlig ikke reddet et straffeslag før aftenens kamp, og det var jo lige præcis det han gjorde i de døende minutter).
God stil Widén.

3*: Jesper ”Bærensen” Bærensen.
Sikke et mål. (Bærensen havde masser af offensive løb frem i banen gennem hele kampen. Men svendestykket var det smukke mål i anden periode. Et flot løb forbi flere Uvelse spillere, resulterede i et flot mål hvor den sad helt oppe i modsatte hjørne af deres mål. Flot flot flot).
Defensiv klippe. (Bærensen var backmakker med Mikkel i aftenens kamp. Og de stod godt i banen. Jesper brugte sin hurtighed godt til at presse dem i hjørnerne og fik spillet bolden godt væk fra egen zone. Rigtig god kamp af Bærensen).
Flot kamp Jesper.

Tillykke til alle 3.

Men et tillykke til alle Hotboys skal der også lyde. Ikke nok med at vi sang Hvem Var Det Der Vandt I Dag foran målet efter kampen, så blev der sørme også sunget.

VI LIGGER NUMMER ET
VI LIGGER NUMMER ET
FOR HOTBOYS ER DE BEDSTE
VI LIGGER NUMMER ET

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
UvelseUvelse4400
HerlevJohn Jensen3210
HerlevMads Herskind2112
HerlevJesper Bærensen1100
HerlevChristian Nyholt1102
HerlevTheis Scott Hansson1010
HerlevRasmus Nielsen0002
HerlevMikkel Nyholt0004

Kampprotokol
101:21Herlev0 - 1John Jensen (Mads Herskind)
106:03Herlev0 - 2John Jensen (Theis Scott Hansson)
107:03Herlev2 min.Mikkel Nyholt (Låsning af stav)
110:03Herlev0 - 3Christian Nyholt (John Jensen)
113:29Herlev0 - 4Mads Herskind
205:25Uvelse1 - 4Uvelse
219:55Herlev1 - 5Jesper Bærensen
300:05Herlev2 min.Rasmus Nielsen (Spil med hånden eller hovedet)
301:38Uvelse2 - 5Uvelse
306:24Herlev2 min.Mikkel Nyholt (Ukorrekt slag)
311:52Herlev2 min.Mads Herskind (Låsning af stav)
312:04Uvelse3 - 5Uvelse
314:11Herlev2 min.Christian Nyholt (Ukorrekt slag)
314:11UvelseST-Uvelse (Misbrugt straffeslag)
317:49Uvelse4 - 5Uvelse
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...