Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Glostrup Goblins FC - Herlev FC 2
Herre Senior - 22. februar 2015 16:00

Resultat
9 - 6  (5 - 1, 3 - 2, 1 - 3)

Kampreferat
Så kom returkampen mod Glostrup. En kamp som de fleste Hotboys ventede med lige dele rædsel og spænding. Ville en Hotboy brække et ben? En ryg? En arm? Eller ville Goblins spille floorball i stedet for at slås? Spørgsmålene var mange og heldigvis var Hotboys ligeså. Hele 3 angrebskæder og 5 backer var klar til denne svære udekamp. Widén var på målet da Erland var ude at bekæmpe polakker. Kan ikke sige mere da Erland så bliver nødt til at slå os ihjel. Men mange Hotboys til kamp og vi vandt jo første opgør på hjemmebane, så måske vi kunne være med.

Vi startede da også ganske ok. De pressede godt på men vi holdt da stand i 9 min. Men så kom de 5 første Goblins mål desværre også indenfor 5 min. Fuck hvor gik det hurtigt. De kan stort set alle sammen skyde som en hest. Og de 3 af målene var via stolpen eller overliggeren. Så de satte dem altså bare godt. Øv. Men et kanon drøn af Militær 5 min før pause, lagde lidt en dæmper på deres presspil.

2 periode gik bedre. Goblins vandt perioden med 3-2, men vi var helt klart bedre med i kampen.

3 periode skulle mere eller mindre bare overstås, men næsten som ventet så blev det en fysisk affære. Hotboys scorede 2 mål i træk og Goblins måde at stoppe dette på er med fysik. Både på lovlig og ulovlig vis. Den ene dommer havde en svær kamp, men kom trods alt pænt igennem. Det er ikke en nem kamp at dømme. Men der blev dømt et par udvisninger og en dårlig stemning bredte sig i kampen. Typisk. Men tiden løb dog ud til sidst, og et resultat på 9-6 sejr til Goblins må siges at være klart godkendt af Hotboys. Goblins har lukket 3,5 mål ind i snit hvis man tager vores kampe ud af regnskabet. Og da vi har scoret hele 14 mål mod dem i 2 kampe, er det helt klart godkendt. Godt gået Hotboys.

Stjerner fra dagens kamp er blevet som følger...

1*. Christian (Militær) Nyholt.
God vilje. (Militær kæmpede rigtig bravt i dag. Han var i infight med Goblins fra 1. skift. Gav sig sgu ikke. De fik ikke skubbet Militær væk. Fedt at se du ikke finder dig i noget Militær).
Et lys i mørket. (Da Goblins havde scoret 5 mål på 5 min, så det lidt skidt ud. Men Militær fik os på tavlen med et godt skud ind bag deres målmand. Det gav os lidt tro igen og det fik dem til at trække sig lidt tilbage på banen. Et vigtigt mål i kampen).
2 mål. (Militær lavede 2 mål i kampen. Det er i sig selv godt. Men at Militær, John og Skind som var i kæde sammen, fik lavet hele 7 points i kampen er imponerende. En rigtig god kamp af de 3 angribere som fandt hinanden fornemt i dag. De fik sgu udbytte af kampen. :-) Tillykke til alle 3 og ikke mindst Militær).
Flot flot kamp Militær.

2*. Theis ”Rødovre” Scott Hansson.
Ingen udvisning???? (Ved ikke hvad der skete i dag, men Thies fik ikke nogen udvisning. Ved ikke om det var fordi familien var til stede i hallen, eller hvad det var, men Theis holdt hovedet koldt gennem hele kampen. De gjorde ellers hvad de kunne for at hidse Hotboys op, men selv da de lavede straffeslag på ham, lod han fornuften tale. At Elzing så fik skudt forbi på forsøget er en anden sag. Men du er bedre for holdet når du er på banen og ikke i boksen. Så godt gået Rødovre).
2 point. (Rødovre lavede 1+1 i dagens kamp. En flot høst i en svær kamp. Det var nok til at holde ham i spidsen for Hotboys topscorerlisten. Men kan han holde hele vejen til målet?).
En Lone Rider. (Theis satte sig konsekvent på den modsatte side af en stolpe i hallen, gennem hele kampen. Alle Hotboys sad på den ene side og Rødovre sad på den anden side. Du må godt sidde hos os hvis du har lyst! Men da Mikkel desværre måtte udgå med en dårlig fod, satte han sig over til Theis. Så du da ikke sad helt alene).
Kom du bare over til os Theis! :-) Men flot kamp af vores samarit.

3*. Ragner ”Maes” Hansen.
Kommer når det passer mig! (Maes havde ikke meldt sig til kamp i dag. Men da der var en halv time til kampstart, ringede min telefon. Det var Maes som spurgte om han måtte spille kampen? Da man ikke kan holde en Hotboy ude af kamp, måtte Maes starte bilen op og komme af sted. Men en form for bødestraf skal der altså gives. Der var flere idéer i omklædningen, men du hører nærmere...).
Indpisker. (I kampen og i pauserne var Maes meget aktiv. Der blev givet gode råd og retningslinjer for holdet. Det kan virke lidt dominerende, men vi skal jo lige huske at ”Ved tvivl, spørg Maes”. Fedt med lidt vilje og at du ikke vil give op. Fortsæt med det).
X-faktor. (Maes lavede en flot assist til Militærs andet mål. Og sørme om ikke han selv satte en pind midt i 3. periode. Godt gået for en back i en travl kamp).
Godt gået Maes.

Tillykke til alle 3.

Men når det er sagt så skal der være et skulderklap til alle deltagende Hotboys i dagens kamp. Widén for at have et snit på 9 mål imod når han står for Hotboys. Og han har stået mere end denne kamp! :-) Neubert for at vise hvor nemt floorball er når man har talent. John for at score et mål, som slet ikke bliver scoret. Tiger for at kæmpe videre med et trælår. Allan for at møde op og heppe osv. Og en stor tak til vores tilskuere. Hele 14 stk. til en udekamp. Det er imponerende. Tak for det. Det er bare federe at spille foran vores eget publikum. Tak for det.

Nu har vi en udekamp i Lyngby på søndag. Der er Hotboys Brunch hos Holm. Så der er absolut ingen undskyldning for ikke at komme til kamp for Herlevs fineste.

HERLEV HOTBOYS.

Capi out.

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
GlostrupAnders Jensen5142
GlostrupKenneth Svendsen3300
GlostrupCarsten Olsen3210
GlostrupJasper Nielsen3120
HerlevJohn Jensen3120
GlostrupMartin Filipsen2200
HerlevChristian Nyholt2202
HerlevRagner Hansen2110
HerlevMads Herskind2110
HerlevTheis Scott Hansson2110
GlostrupLars Silverberg1010
GlostrupBo Larsen0002

Kampprotokol
109:06Glostrup1 - 0Martin Filipsen (Jasper Nielsen)
111:39Glostrup2 - 0Kenneth Svendsen (Anders Jensen)
112:15Glostrup3 - 0Kenneth Svendsen (Carsten Olsen)
113:19Glostrup4 - 0Martin Filipsen (Jasper Nielsen)
114:32Glostrup5 - 0Carsten Olsen (Anders Jensen)
115:32Herlev5 - 1Christian Nyholt (John Jensen)
205:38Herlev5 - 2John Jensen (Mads Herskind)
209:23Herlev5 - 3Christian Nyholt (Ragner Hansen)
210:27Glostrup6 - 3Kenneth Svendsen (Anders Jensen)
212:43Glostrup7 - 3Carsten Olsen (Anders Jensen)
214:32Glostrup2 min.Anders Jensen (Hårdt spil)
214:32Herlev2 min.Christian Nyholt (Protester)
215:21Glostrup2 min.Bo Larsen (Ukorrekt skub)
219:34Glostrup8 - 3Jasper Nielsen (Lars Silverberg)
304:12Herlev8 - 4Mads Herskind (John Jensen)
305:07Herlev8 - 5Ragner Hansen (Theis Scott Hansson)
310:49Glostrup9 - 5Anders Jensen
316:03Herlev9 - 6Theis Scott Hansson
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
07-04Greve - Dame 12 - 2
06-04Vanløse 2 - Herre 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
20-04Helsingør - Dame 1
Denne uges kampe...