Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Benløse FC 4 - Herlev FC 2
Herre Senior - 16. marts 2013 15:30

Resultat
6 - 2  (2 - 1, 2 - 1, 2 - 0)

Kampreferat
HÆDERLIGT NEDERLAG MOD MORGENDAGENS STJERNER FRA BENLØSE

Så kom sæsonens sidste kamp i turneringen for Herlev Hotboys. En svær udekamp mod det absolutte tophold i 3 division, Benløse 4. Blot et enkelt nederlag til Vanløse, var hvad de havde smidt af points inden dagens møde med Hotboys. Der var derfor ikke den store tro på points til Hotboys i bilerne mod Midtsjælland.

Det blev ikke bedre af at vi blot var 7 markspillere som kunne spille denne lørdag. En udskifter til backerne og en til angrebet. Der var ringet rundt og Tjørnemark, Anders Malm og Basse viste god stil ved at køre den lange vej ned til Benløse for at spille 2 perioder. De kunne først komme til 2 periode og de var meget velkomne.

Kampen startede med en hyldest til Holm for 100 kampe og til Militær med hele 150 kampe. Der blev overrakt blomster af en rigtig blomsterpige. Blomst havde taget support med til den lange køretur i form af Anne. Den klart smukkeste blomsterpige vi endnu har haft til uddeling af jubilæumsblomster. Alle de andre gange er de blevet givet af mig. Så en stor tak til Anne for hjælp til blomster og for support under kampen.

Med i forstærkningerne til 2 periode var også en ekstra supporter. Nadia havde fået æren og en stor tak til alle dem som har støttet os gennem hele sæsonen skal lyde fra hele holdet. Vi har ikke spillet en eneste kamp hverken på hjemme eller udebane hvor vi ikke har haft mindst en supporter med. Tusind tak for det til jer alle sammen.

Kampen blev jo spillet og 1 periode sluttede 2-1 til Benløse som var klart godkendt af Hotboys. Militær scorede det eneste Hotte mål i perioden og det var på ren vilje. Han scorede på sin egen retur bold. Og det var såmænd til Hotboys føring. Men der blev desværre ret hurtigt udlignet. Men vi var med efter 1 periode. Med 2 hele kæder var der endda håb for de hotte drenge. Men Benløse kendte vejen til krogen. Tror de satte 3 eller 4 helt oppe i krogen. Kampen sluttede 6-2 til Benløse og et tillykke til dem med første pladsen i divisionen.

Stjerner fra kampen kommer der selvfølgelig også. Og de er blevet som følger.

1.STJERNE. Kristian ” Snerle ” Snerle.
Nu som back. ( Pga. de mange afbud og at Snerle var småskadet, blev han rykket ned i bagerste kæde som back til dagens kamp. Dette gjorde han rigtig fint. Og han lavede ikke mange fejl dernede. Han proklamerede dog på bænken at han ville gøre hvad han kunne for at blive rykket frem igen, også selv om det skulle være mål imod Hotboys. Men det blev heldigvis ved truslen, og Snerle kan ikke klandres for at Benløse løb med sejren. ).
En hård nyser. ( Snerle spillede meget fysisk i det bagerste geled. Han gav dem både skulder og albue og hvad den kunne trække. Ingen udvisninger blev det dog til, og kun et par ømme Benløse spillere var hvad de fik ud af det. God fejt lige til stregen af Snerle. ).
En for holdet. ( Snerle var småskadet inden kampen og havde sagt han nok kun havde en periode i sig. Men han holdt stand hele kampen, og det på trods af smerter og irritation fra skaden. Men stærkt at møde op og spille med alt hvad han havde til dagens kamp. ).
Flot kamp af en småskadet Snerle.

2.STJERNE: Gæstespillerne.
Sikke et mål. ( Tjørnemark var jo klar forstærkning af Hotboys. Han laver bare ingen fejl. Hverken offensivt eller defensivt. Men et mål fik han også krydret dagens indsats med. Et skud fra slottet blev reddet, men han skød selv returen ind bag målmanden, præcis som Militær gjorde tidligere i kampen. Flot vilje til kampen.).
Får os andre til at se godt ud. ( Basse og Anders kæmpede ligesom os andre med deres løbestærke angribere. Men fedt at se det overskud de havde ved at lade de andre score flere mål mens de var på banen, end da Snerle og undertegnede var på. De fik jo os Hotboys til at se godt ud. Og det kan vi godt lide. ;-). ).
Support. ( Endnu engang tusind tak for jeres support til alle vores kampe gennem sæsonen. Og at have 2 med til en meget svær udekamp er sgu flot. Tak tak tak. ).
Tak for hjælpen til jer alle sammen.

3.STJERNE: Mads ” Skind ” Herskind.
Dagens tal for Skind var 3. ( Skind havde ikke blot 3 chancer i dagens kamp. Han havde mange. Men 3 af dem skulle have været omsat til mål. Helt fri i alle 3 situationer brændte han og det var bare en af de dage. Selv om han havde masser af tid og målet var helt frit, fik Skind skudt bolden forbi mål, til størst overraskelse for ham selv. Det blev næsten helt surrealistisk til sidst. Men ind ville bolden ikke. ).
3 stemmer. ( I omklædningen efter kampen fik han såmænd også 3 stemmer fra os andre Hotboys. Dette var dog igen igen ikke nok, da Blomst fik flotte 4 stemmer og fortjent blev Man Of the Match.).
Kan godt tallet 3. (. Skind fik lov til at hylde supporterne efter kampen og der sad den sgu. ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅHHHHHHH – HEY - HEY – HEY. Og jeg kunne jo ikke rigtig lade være med at give ham 3. stjernen for lige at toppe den. ). Men tillykke med den ”lige ved og næsten” kamp alligevel.

Tillykke til jer alle.

En tak til Theis skal også lyde fra holdet da han blev årets bisse. Det bliver til rigtig mange pils til sæson afslutningen. Igen i dag snuppede han lige 2 minutter. En ” stor ” Hotboy må man også sige om Høx. Han var skadet til kampen og kunne derfor ikke spille. Men mødte alligevel op og var chauffør og ass. coach for de spillende Hotboys. Flot at bruge sin lørdag sammen med os andre. Torden klarede den rigtig flot som træner og så videre og så videre….

Det er sgu lige præcis det som vi er rigtig gode til. At hygge os når vi er sammen. Humøret er altid højt og kammeratskabet i højsædet når Herlev Hotboys går på banen. Så glæder mig allerede til næste sæson med Danmarks Hotteste Floorball hold.

HERLEV HOTBOYS

Dette var så sæsonens sidste kamp stjerner og det mangler blot at blive offentlig gjort hvem der løber med æren som Årets Hotboy Stjerne 2012/2013.

Hvem mon det bliver???????????

Capi out….

Af: Anders Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
BenløseLasse Heltborg3300
BenløsePer Fage2110
BenløseFrederik Pil2020
BenløseKenneth Frederiksen1100
BenløseJulius Pedersen1100
HerlevChristian Nyholt1100
HerlevMichael Tjørnemark1100
BenløseNiclas Nielsen1010
HerlevTheis Scott Hansson0002

Kampprotokol
106:32Herlev0 - 1Christian Nyholt
107:19Benløse1 - 1Kenneth Frederiksen (Per Fage)
117:59Benløse2 - 1Julius Pedersen
205:25Benløse3 - 1Per Fage
210:29Herlev3 - 2Michael Tjørnemark
211:59Benløse4 - 2Lasse Heltborg (Frederik Pil)
220:00Herlev2 min.Theis Scott Hansson (Hårdt spil)
304:20Benløse5 - 2Lasse Heltborg (Niclas Nielsen)
313:06Benløse6 - 2Lasse Heltborg (Frederik Pil)
319:37HerlevTimeout
319:42BenløseTimeout
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...