Herlev Floorball Club
Gæstebog
Sponsorer
Bestyrelsen
Træningstider
Adresser
Kontingent
Links
Topscorerliste
Evighedsliste
Statistik
Herre 1
Herre 2
Herre 3 (Hotboys)
Dame 1
U15
U13
U11
U9
U7
Familiefloorball

Herlev FC - Benløse FC 2
Herre U15 - 27. februar 2011 11:30

Resultat
7 - 0  (1 - 0, 3 - 0, 3 - 0)

Kampreferat
I dagens kamp tog Herlev FC’s U15 imod rækkens nummer 1 Benløse 2. Inden kampen havde Benløse kun lidt ét nederlag i sæsonen og det var til netop vores U15 drenge. De sidste 2 kampe de havde spillet havde Benløse i første kamp vundet med 6-3, i anden kamp var cifrene vendt om og U15 drengene vandt 1-6. Så det var inden dagens kamp spændende at se om U15 kunne leve op til sidste kamps møde og vinde stort igen over rækkens nummer 1.

I kampens første periode sidder U15 drengene mest på bolden og spiller den godt rundt og får en masse gode afslutninger mod Benløses målmand Mark Larsen, men han står en super periode og lukker godt af for Herlevs chancer. Da perioden er godt i gang cirka halvvejs får Herlev det første mål og er tydeligt inde over stregen efter min og flere andre i hallens vurdering, men den bliver ikke dømt inde desværre. Herlev holder da hovedet koldt efter denne kendelse og forsætter med at dominere kampen og i tiden 14.59, 1 sekund før tid er det Anton Ørsted Petersen der med assist fra Daniel Hedegaard kan sende bolden ind bag Mark Larsen i Benløse målet. Perioden bliver derfor officielt vundet 1-0 på et godt angrebsspil og et forsvar der stort set ikke laver mange fejl og giver særlig mange chancer væk til Benløse.

I anden periode er opskriften den samme som i første nemlig et solidt hårdt forsvarsspil krydret med bevægeligt angrebsspil og hvor folk tør gå ind og udfordre modstanderen 1 mod 1. Det lykkes også til dels, vi kommer til rigtig mange gode chancer og i tiden 02.40 kan Daniel Hedegaard med assist fra Anton Ørsted Petersen sætte den i målet på en flot kontra, hvor Anton udfordre modstanderen 1 mod 1 på højre kant og kommer forbi, hvorefter Benløses bagerste forsvar vælger at prøve at gå ud mod Anton, så sender Anton bolden videre til en fri Hedegaard og han sætter den kynisk ind i målet, dermed 2-0 til Herlev. Perioden fortsætter og Benløse får stadig ikke de vilde chancer og dem der kommer, tager målmand Anders Malm sig sikkert af. I tiden 10.04 er det igen samme duo der står bag 3-0 målet igen Anton Ørsted Petersen der assistere til Daniel Hedegaard. Blot lidt over 2 minutter efter er det igen Daniel Hedegaard der opsnapper en bold på midten af banen og udfordre Benløses forsvar på flotteste vis og kommer alene med målmanden Mark Larsen, som så redder og ligger en retur ud som Daniel Hedegaard flot samler op og udnytter nu 4-0 til Herlev. En flot periode igen, både forsvarsmæssigt og angrebsmæssigt.

I tredje periode fik vi snakket om at vi skulle skyde en del længere nede så vi evt. kunne får returen fra banden eller målmanden frem for vores skyd røg forbi og over mål så Benløse fik bolden. Endvidere skulle vi i angrebsspillet søge mere mod målet frem for at søge skud ude fra en spids vinkel som vi havde en tendens med i de to første perioder. Da der er gået 4.39 af periode er det Herlevs back Stefan Kjærshøj Stamp der også viser at han kan score og dermed 5-0. blot få minutter efter er Anton Ørsted Petersen der i tiden 7.43 kan score til 6-0, den selvsamme person score også målet til 7-0 med assist fra Oliver Wittwer i tiden 13.04. Denne periode er kendetegnet med lidt mere rodet spil idet vi efter vi kommer foran 6-0 vælger at ville øve noget helbanepress, hvis vi i en anden kamp skulle risikere at være bagud og skal bruge det. Da åbner lidt mere op bagud i forsvaret og Anders Malm i Herlev målet får lidt mere at lave, men redder flot alle de forsøg Benløse kommer med.

Så kampen ender 7-0 til Herlev med periode cifrene (1-0, 3-0, 3-0), efter et super forsvar og godt angrebsspil. Der skal lyde en ros til samtlige spillere der alle spillede en god kamp. Samt lidt ekstra ros til Malthe Lindeberg Christensen der spillede en super back i dag på trods af at han aldrig før har spillet back. Det kunne man dog ikke se og ja så opdagede vi et nyt back talent i Herlev FC trup.

Med dagens sejr, har Herlev vendt deres kedelige efterårssæson med 6 nederlag og 1 sejr, til at have fået en super forårssæson med 3 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag, der er dog 3 kampe endnu. Næste kamp er den 6/3 2011 kl. 9.30 på udebane mod Copenhagen SFC 2, sidst de mødtes endte kampen 4-4, en kamp Herlev burde havde vundet.

Slutlig tak til dommerbordet, dommerne, modstanderen, publikum og spillerne for dagens kamp.

Af: Carina Selmer Nyholt

Kampstatistik
HoldNavnPointMålAssistsMin.
HerlevAnton Ørsted Petersen5320
HerlevDaniel Hedegaard4310
HerlevStefan Kjærshøj Stamp1100
HerlevOliver Wittwer1010

Kampprotokol
114:59Herlev1 - 0Anton Ørsted Petersen (Daniel Hedegaard)
202:40Herlev2 - 0Daniel Hedegaard (Anton Ørsted Petersen)
210:04Herlev3 - 0Daniel Hedegaard (Anton Ørsted Petersen)
212:27Herlev4 - 0Daniel Hedegaard
304:39Herlev5 - 0Stefan Kjærshøj Stamp
307:43Herlev6 - 0Anton Ørsted Petersen
313:04Herlev7 - 0Anton Ørsted Petersen (Oliver Wittwer)
300 kampe:
Tillykke til Christian "Militær" Nyholt
Seneste nyheder
19-09H3 "Hotboys" Sejr i sæsonpremieren! 
12-08SÅ STARTER SÆSON 23/24! 
03-04Indkaldelse til Generalforsamling 2023 
21-03U11: Velgennemført stævne i Herlev hallen 
21-03H3 Hotboys - afslutter sæsonen med hæderligt nederlag 
07-03H3 Hotboys: Sejr i Greve! 
03-03Damerne vinder 1. div. igen 
27-02H3 Hotboys: 250 kampe til Anders el Capitán Nyholt 
Flere nyheder...
Seneste kampe
24-04Vanløse 2 - Herre 2
22-04Dame 1 - Alliancen København4 - 3
08-04Herre 3 (Hotboys) - Vanløse 38 - 2
03-12Benløse - U11
19-11U13 - Jægerspris
01-10Herre 1 - Lyngby7 - 11
Sidste uges kampe...
Kommende kampe
29-04Herre 2 - Vanløse 2
05-05Rødovre - Dame 1
Denne uges kampe...